September

Print Print
01-09-2009

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

 Kendelse af 18. september 2009
Den 27. februar 2008 indgik klager en aftale med indklagede om, at han skulle re­præ­sentere hende mod modpartens forsikringsselskab i forbindelse med en er­stat­ningssag som følge af et færdselsuheld. Den 31. marts 2008 sendte indklagede en opgavebekræftelse til klager, hvori han anførte: ”… Jeg gør for god ordens skyld opmærksom på, at [forsikringsselskabet] formentlig uden problemer vil bekræfte advokatdækning til sagen, og det indebærer så som udgangspunkt, at [forsikringsselskabet] skal betale advokatomkostninger, dog kun de­fineret som ”rimelige advokatudgifter”. Dette forstås således, at [forsik­ringsselskabet] er indstillet på at betale i forhold til, hvor mange erstatningskroner, der udbetales til dig, og da det ikke altid giver dækning for det arbejde, der er ud­ført, er jeg nødsaget til at tage forbehold om en vis egenbetaling for dit vedkom­mende, dog er jeg indstillet på, at dette i første omgang maksimeres til 5.000 kr., og således at jeg siger til undervejs, såfremt dette maksimum ikke overholdes…”I foråret 2009 skiftede klager advokat. Den 6. maj 2009 udstedte indklagede en faktura på 8.400 kr. ekskl. moms for bi­stand til klager. Sa­læret var fastsat efter medgået registreret tid. Indklagede sendte fakturaen til forsik­rings­sel­skabet. Den 11. maj 2009 skrev forsikringsselskabet følgende til indklagede: ”Tak for dit brev af 6. maj 2009. Vi foretager afregning af rimelige og sædvanlige sagsomkostninger ved sagens afslutning. Vi foretager ikke afregning af honorarkrav ved advokat skifte, da vor afregning ved sagens afslutning er til dækning af hele sagens behandling, herunder arbejde udført af tidligere advokat/advokater. Vi kan derfor ikke tilbyde at betale dit salærkrav på nuværende tidspunkt.” Den 26. maj 2009 skrev indklagede til klager: ”… Forudsætningerne for vores oprindelige salæraftale er naturligvis bortfaldet i og med dit valg af anden advokat til at videreføre sagen. Jeg kan naturligvis ikke af­vente erstatningssagens afslutning, før jeg skal have mine penge, specielt ikke når jeg ikke på nogen måde har indflydelse på sagens behandling…”Det fremgår af indklagedes tidsregistrering, at han har anvendt 4,50 timer på sagen. Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet finder, at indklagede er bundet af sin aftale om, at han ville ori­en­tere klager undervejs, hvis salærmaksimum på 5.000 kr. ikke overholdes. Da indklagede ikke frem til advokatskiftet i foråret 2009 har orienteret klager om, at salæ­ret oversteg 5.000 kr., finder nævnet ikke, at indklagede er berettiget til at opkræve salær udover det aftalte beløb. Som følge af det anførte nedsætter nævnet indklagedes salær til 5.000 kr. inkl. moms.”
 
VII. Salærberegning
1. Generelt
1.5. Indledende bistand
 
Kendelse af 21. september 2009
Den 11. februar 2009 henvendte klager sig til indklagede med to sager. Kontakten blev etableret gennem internettjenesten I, der sendte klagerens sagsbeskrivelser til indklagede og følgende besked til klager: ”Kære Klient. Jeg har særlig erfaring i rådgivning og civile søgsmål, og bistår dig gerne i forbindelse med din sag. Ring til kontorets sekretær på tlf. [nr.] og book et møde og klik ind på [internetadresse] for mere information. Med venlig hilsen” Møde blev aftalt til den 10. marts 2009. Efterfølgende fremsendte klager sags­beskrivelse i to yderligere sager, som han bad om lov til at tage med til mødet. Klager mødte forgæves op til mødet, som indklagedes kontor ikke havde fået aflyst. Nyt møde blev aftalt den 6. april 2009. På mødet gennemgik indklagede dokumenter i flere sager. Indklagede vurderede, at hun gerne ville hjælpe klager, men at sagerne bevismæssigt ikke stod stærkt. Klager besluttede herefter, at han ikke ville afholde udgifterne til en evt. retssag. Ved mødets afslutning betalte klager 1.000 kr. for mødet. Den 29. april 2009 reklamerede klager til I og anførte: ”Jeg har været inde og se på, hvad der står i [I’s] FAQ. Der står blandt andet: Advokaten skal oplyse om pris, og du kan altid få et overslag over, hvad det ca. koster at få advokatens råd i din sag – inden sagen starter. Er du almindelig forbruger skal advokaten af sig selv oplyse dig skriftligt om, hvad det koster at få løst en bestemt opgave hos advokaten. Den 11. februar fik jeg foreslået advokat [navn] i [by], jeg havde forinden sendt en udførligt beskrivelse af hele forløbet. Inden jeg havde mit mødte advokaten, aftalte jeg et tidspunkt pr, mail. Advokat [navn] skrev ikke noget i sine mail om hvad det kostede, derfor kunne jeg kun tro at der var tale om et gratis formøde.
Der blev aftalt et møde den 10 marts 2009, jeg tog toget de to timer til [by] og mødte op på kontoret. Men stor var min skuffelse, da jeg blot fik beskeden om, at mødet var aflyst. Jeg aftalte et nyt møde den 6. april 2009, ved mødets slutning fik jeg først at vide at hun skulle have 1000 kr. Med den udførlige beskrivelse af hele forløbet, kunne advokat [navn] blot have meddelt mig pr mail at det var for risikabelt for mig at starte en retssag. Ved min hjemkomst side jeg nu tilbage med en følelse af, at jeg blot skulle til [by] for at betale advokat [navn] 1000 kr. foruden jeg skulle betale to togbilletter.” I videresendte klagen. Indklagede skrev den 1. maj 2009 til klager og beklagede det aflyste møde samt refunderede klagers udgift til togbillet i forbindelse hermed. Samtidig fastholdt indklagede beløbet for mødet. Klager indgav salærklage til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Nævnet finder ikke, at indklagede er berettiget til salær fra klager. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at kontakten mellem klager og indklagede blev etableret gennem internettjenesten [I], der på deres hjemmeside oplyser, at klienter inden sagens start får overslag over salæret. Klager fik først ved afslutning af mødet oplysning om salæret og dermed fik klager ikke mulighed for at afbryde samarbejdet, inden indklagede påbegyndte arbejde for klagers regning.”
 
21. Erstatningssager
 
Kendelse af 22. september 2009
Klager rettede henvendelse til indklagede i foråret 2005 med anmodning om bistand i en erstat­nings­sag, idet klager den 9. september 2002 havde pådraget sig en personskade i forbindelse med et færdselsuheld. Derudover fik indklagede til opdrag at vurdere, om der var grundlag for at rejse et erstatningskrav mod klagers tidligere advokat. I marts 2005 havde klager endvidere været udsat for en soloulykke med sin motorcykel. Vedrørende den udenretlige del af sagen rettede indklagede henvendelse til skadevolders forsik­ringsselskab med henblik på opnåelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Indklagede rettede endvidere henvendelse til Arbejdsskade­styrelsen for at få en vejledende udtalelse til brug for et eventuelt sagsanlæg. I forbindelse med sagsanlæg mod skadevolders forsikringsselskab udarbejdede indklagede stæv­ning, hvor indklagede nedlagde påstand om betaling af 3.380.206 kr. i henhold til erstat­nings­ansvarslovens § 16. Indklagede påklagede Civil­styrelsens afslag på ansøgning om fri proces til Procesbevillingsnævnet. Proces­bevillingsnævnet meddelte den 27. marts 2008 fri proces, for så vidt angik erstatningspåstanden over for skadevolders forsikringsselskab. Under sagen var der drøftelser mellem indklagede og forsikringsselskabets advokat med henblik på at opnå forlig. Indklagede fremsatte et forligsforslag på 1,3 – 1,7 millioner kr. over for forsik­rings­selskabet. Selskabet afviste kravet og fremsatte den 8. januar 2008 et forslag på 700.000 kr., hvilket klager afviste. Den 11. august 2008 meddelte indklagede retten og klager, at hun udtrådte af sagen. Den 31. oktober 2008 afregnede indklagede salær vedrørende færdselsuheldet den 9. september 2002 med 76.000 kr. ekskl. moms, og samme dag afregnede hun 16.000 kr. ekskl. moms for bi­stand i retssagen mod R forsikring. Retten tilkendte indklagede 3.000 kr. ekskl. moms for ar­bej­det med den indenretlige sag. I sin opgørelse til klager fratrak indklagede dette beløb, så salæret udgjorde 13.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår af registreringerne af tidsforbruget i sagen, at der er anvendt 61,42 timer på sags­behandlingen vedrørende den indenretlige del af sagen, og at der vedrørende retssagen mod for­sikringsselskabet er anvendt 8,35 timer. Klager indgav klage over indklagedes salær. Nævnet afgjorde klagen således:
”Advokatnævnet finder, at det i erstatningssager påhviler advokaten at søge klientens ud­gif­ter til advokatbistand medtaget i erstatningskravet overfor skadevolder. Indklagede burde således have medtaget sit salær for den udenretlige del af sagen i den erstatningsopgørelse, som blev forelagt modpartens forsikringsselskab. På denne baggrund finder nævnet, at indklagede har fortabt retten til at oppebære salæret fra klager.”