Marts

Print Print
01-03-2009
XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
2. Inkassosager
2.5. Bestridte fordringer

Kendelse af 13. marts 2009
Den 29. september 2007 udstedte et privat parkeringsfirma et kontrolgebyr. Den registrerede bruger af køretøjet var ikke klager, men klagers samlever. Da klagers samlever ikke betalte kontrolafgiften modtog indklagede fra parkeringsfirmaet anmodning om at tage kravet til inkasso. Ved brev af 2. oktober 2007 gjorde det advokatfirma, hvor klager har ansættelse, indsigelse mod kravet. I brevhovedet øverst til højre var anført klagers navn, mens brevet var underskrevet af en advokat på kontoret. Ved brev af 27. november 2007 stilet til den advokat, som havde underskrevet brevet af 2. oktober 2007 anførte indklagede bl.a.: ”Jeg har fra [parkeringsfirmaets navn] modtaget Deres henvendelse vedrørende parkeringsafgiften udstedt til [navn på klagers samlever]. For god ordens skyld vedlægger jeg fotos af Deres klients vogn, der, som De kan se, er parkeret lige ved siden af parkeringsskiltet på muren. Umiddelbart nedenunder skiltet er der en lampe. Det er fastslået i retspraksis, at der i tættere bebygget områder må forventes parkeringsrestriktioner og at bilisterne har et selvstændigt ansvar for at gøre sig bekendt med de restriktioner, der gælder på de pladser de måtte ønske at parkere på. Jeg finder heller ikke, at Deres klient kunne forvente, at der frit kunne parkeres på denne plads og Deres klient har øjensynligt ikke gjort sig nogen anstrengelser for at finde ud af de restriktioner, der er gældende og som der er markeret med opslag af parkeringsskilte. Området er rigt forsynet med parkeringsskilte.” Ved brev af 10. december 2007 besvarede klager indklagedes brev. Klager fastholdt på vegne sin samlever sine indsigelser. Ved brev af 13. december 2007 fastholdt indklagede kravet over for klagers samlever. Ved mail af 10. januar 2008 til indklagede anførte klager bl.a.: ”I ovennævnte sag har jeg fra [navn på klagers samlever] fået oplyst, at hun fra [navn på parkeringsfirmaet] har modtaget varsel i henhold til incassolovens § 10 og incassobekendtgørelsens § 3. Idet jeg havde lånt bilen af [navn på klagers samlever] og parkerede bilen på den omtalte parkeringsplads, skal et eventuelt krav rettes direkte mod mig. Såfremt et krav bliver gjort gældende, vil jeg protestere.” Parkeringsfirmaet skrev herefter til klager og anmodede om betaling af kontrolgebyret. Den 28. januar og den 12. februar 2008 sendte parkeringsfirmaet rykkerskrivelser til klager. Herefter anmodede parkeringsfirmaet indklagede om at tage afgiften til inkasso over for klager. Ved brev af 5. marts 2008 sendte indklagede påkravsskrivelse til klager. Den 20. maj 2008 indgav indklagede betalingspåkrav til retten. Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso. Indklagede har i denne sag forholdt sig og taget konkret stilling til de indsigelser, som klager på vegne sin samlever fremlagde ved sagens opstart i efteråret 2007. Nævnet finder ikke, at det forhold, at klager efterfølgende i januar 2008 meddelte indklagede, at det var ham, som havde parkeret bilen, kan ændre på dette forhold. Nævnet lægger til grund, at klager ikke efter den 10. januar 2008 fulgte sagen op med yderligere konkrete indsigelser i sagen. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at indklagede ved sin adfærd har tilsidesat god advokatskik. Nævnet finder i øvrigt ikke grund til at kritisere indklagedes sagsbehandling. Som følge af det anførte frifinder nævnet indklagede for den rejste klage.”


3.7. Retssager
3.7.4. Fremlæggelse af forligsforslag

Kendelse af 13. marts 2009
Klager, der er et ejendomsselskab, havde anlagt retssag mod en lejer. Indklagede repræsenterede lejeren. Advokat X repræsenterede ejendomsselskabet. Ved brev af 16. maj 2008 til retten med kopi til advokat X sendte indklagede blandt andet bilag A med henblik på bilagets fremlæggelse under hovedforhandlingen. Bilag A var et brev af 29. april 2008 fra advokat X og indeholdt hans klients tilbud om forlig. November 2008 indtrådte advokat Y (klagers advokat) som ejendomsselskabets nye advokat. Klagers advokat opponerede over for indklagede mod fremlæggelsen af bilag A. Ved brev af 2. december 2008 til retten tilbagekaldte indklagede bilag A. Klagers advokat klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde opnået samtykke fra modparten eller dennes advokat, da han den 16. maj 2008 fremsendte modpartens forligstilbud af 29. april 2008 til retten med besked på fremlæggelse under den verserende retssag. Nævnet finder, at indklagede ved denne adfærd har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. På denne baggrund pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1 indklagede en bøde på 10.000 kr. til statskassen.”