01-05-2009
III. Almindelige principper
14. Selskabskonstruktion

Kendelse af 12. maj 2009
Indklagede er medejer af og sidder i bestyrelsen for XX Advokat­aktieselskab og driver sammen med tre andre advokater advokatvirksomhed under navnet YY Advokater. Firmaet er ikke registreret i CVR registreret. Den 21. juni 2006 blev der tinglyst adkomst til XX Advokataktieselskab til en ejendom. Adkomsten blev aflyst den 7. juli 2006. I årsrapport for 2006 for XX Advokataktieselskab er bl.a. anført: at selskabet i en kortere periode i 2006 har ejet en beboelsesejendom. Revisorpåtegningen til årsrapporten indeholder bemærkning om, at dette formentligt er i strid med retsplejelovens bestemmelser, at selskabet ydede pengelån i forbindelse med byggeprojekter i Tyrkiet. I december 2006 udskilte selskabet forretningsområdet med formidling af ejendomssalg i Tyrkiet til selskabet SS ApS. I den forbindelse blev der mellem XX Advokataktieselskab og SS ApS etableret et lånemellemværende på ca. 12 mio. kr. Revisorpåtegningen til årsrapporten indeholder bemærkning om, at dette formentligt er i strid med retsplejelovens bestemmelser, at selskabet besad aktier i et ikke-navngivet tyrkisk selskab i forbindelse med selskabets ejendomsaktiviteter i Tyrkiet. Det tyrkiske selskab blev anvendt under tinglysningsprocessen for at sikre de danske købere hurtigere adkomst til ejendommene. XX Advokataktieselskabs tilgodehavende hos SS ApS blev nedbragt, således at det i henhold til årsrapport for 2007 pr. 31. december 2007 udgjorde ca. 4,7 mio. kr. I årsrapporten for SS ApS for 2007 anførte revisor, at årsrapporten ikke gav et retvisende billede af selskabets finansielle stilling pr. 31. december 2007, og at selskabets formål var at ”drive investering i og salg af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed.” Advokatrådet rejste sag ved Advokatnævnet mod indklagede. Advokatrådet påstod, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved i perioden fra den 21. juni 2006 til den 7. juli 2006 at have ladet XX Advokataktieselskab købe, eje og videresælge en beboelsesejendom og ved at lade selskabet drive virksomhed i strid med kravet om, at et advokatselskab kun må have til formål at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 124, stk. 1, ved i december 2006 at have ladet XX Advokataktieselskab udlåne 12 mio. kr. til SS ApS og derved ladet selskabet drive virksomhed i strid med kravet om, at et advokatselskab kun må have til formål at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 124, stk. 1, og ved fra et tidspunkt i 2005 at have ladet XX Advokataktieselskab eje et ikke navngivet tyrkisk selskab og dermed ladet selskabet drive virksomhed i strid med kravet om, at et advokatselskab kun må have til formål at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 124, stk. 1. Under sagen erkendte og beklagede indklagede, at han som en del af ledelsen af advokatselskabet har medvirket til de overtrædelser, der er indeholdt i klagen. Han anførte, at han på beslutningstidspunkterne ikke var opmærksom på, at disposi­tionerne kunne være i strid med retsplejelovens regler om advokatselskabers virksomhed. Det er dispositioner, som fuldt lovligt kunne være foretaget af advokaterne personligt eller af f.eks. et advokatinteressentskab. Forholdet er mere af selskabsretlig karakter, nemlig spørgsmålet om handlinger, der ligger uden for selskabets formålsbestemmelse. Det har ikke været selskabets hensigt at medvirke til overtrædelser. Nævnet afgjorde klagen således: ”Indklagede har erkendt forholdene, og nævnet finder herefter at kunne lægge til grund, at indklagede har medvirket til overtrædelse af retsplejelovens § 124, stk. 1, i flere tilfælde. Som følge af det anførte pålægger nævnet indklagede en bøde på 10.000 kr.”


IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.8. Procesførelse
2.8.3. Processkridt

Kendelse af 25. maj 2009
Klager henvendte sig til indklagede i forbindelse med krav mod klagers tidligere arbejdsgiver, efter at klager havde opsagt sit job. Ved brev af 23. februar 2004 til klagers tidligere arbejdsgiver rettede indklagede for første gang et økonomisk krav. Ved brev af 12. marts 2004 til klagers tidligere arbejdsgiver opgjorde indklagede kravet til 169.645,56 kr., der vedrørte manglende betaling af overarbejde i 2002 og 2003 samt godtgørelse for utilstrækkeligt ansættelsesbevis. Ved brev af 11. marts 2005 til klager skrev indklagede blandt andet: ”Jeg vil starte med at slå fast, at jeg vurderer Deres sag som positiv, men at der altid vil være forskellige usikre elementer i forbindelse med sagsanlæg og efterfølgende afgørelse ved domstolene – procesrisiko. Et typisk usikkert element er selve muligheden for at bevise og dokumentere kravet. Jeg vil derfor foreslå, at såfremt De ønsker at der skal udtages stævning i sagen, skal dette ske ad to omgange, således at vi eventuelt anlægger to separate retssager. I den ene stævning ville jeg nedlægge påstand om betaling af kr. 10.000,00 som godtgørelse for Deres manglende ansættelsesbevis. I den anden stævning ville jeg gøre gældende, at der er sket fejl i beregningen af Deres løn og pension. Det er min overbevisning, at når dette er dokumenteret vil domstolen være mere lydhør overfor andre krav.” Den 6. maj 2005 anlagde indklagede sag mod klagers tidligere arbejdsgiver ved retten i Y med påstand om betaling af 10.000 kr. for utilstrækkeligt ansættelses­bevis. Ved brev af 16. januar 2006 til retten tog sagsøgte bekræftende til genmæle. Den 2. marts 2006 afsagde retten dom efter sagsøgerens påstand og tilkendte sagsøger 5.500 kr. i sagsomkostninger. Ved brev af 29. maj 2006 til klagers tidligere arbejdsgiver skrev indklagede: ”I ovennævnte sag retter jeg på ny henvendelse til Dem som advokat for [klager]. I ovennævnte sag har min klient opnået dom over for Deres klient idet der er taget bekræftende til genmæle over for påstanden. Jeg fremsender kopi af den stævning som oprindeligt blev udarbejdet i sagen. Jeg skal forinden jeg foretager mig yderligere tilbyde at sagen forliges ved, at Deres klient til min klient betaler 50 % af kr. 159.645,56 … kr. 79.822,78. Da min klient har fået dom for at ansættelsesbrevet var utilstrækkeligt, er der efter min vurdering en formodning for, at havde Deres klient haft udarbejdet en aftale som opfyldte kravene til loven om ansættelsesbeviser kunne en sag om godtgørelse af overarbejde været undgået, idet ansættelsesbeviset i så fald havde haft foretaget en regulering heraf.” Ved brev af 7. juni 2006 afviste klagers tidligere arbejdsgiver kravet og forligsforslaget og skrev blandt andet: ”Det er med stor forundring jeg kan konstatere, at De nu forsøger at gå tilbage til Deres oprindelige udgangspunkt, som jeg indtil flere gange har afvist som værende fuldstændig grundløst. Sagen, der blev afgjort ved Retten i [X's] afgørelse af 2. marts 2006, vedrørte udelukkende betaling for godtgørelse af utilstrækkeligt ansættelsesbevis. De valgte selv at anlægge sagen udelukkende begrænset til dette krav. Sidstnævnte afgørelse har ingen indflydelse på det krav, som De tilbage i sommeren 2004 påstod at have krav på. Jeg henviser i det hele til den på daværende tidspunkt førte korrespondance. På dette grundlag kan jeg oplyse, at min klient på ingen måde kan acceptere Deres forligsforslag, i og med at såvel min klient som undertegnede betragter sagen som åbenbart grundløs”. Den 9. marts 2007 stævnede indklagede på ny klagers tidligere arbejdsgiver med påstand om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. Ved dom afsagt af retten i X den 15. november 2007 med klager som sagsøger og klagers tidligere arbejdsgiver som sagsøgt fremgår det: ”Sagens baggrund og parternes påstande: Under denne sag, der er modtaget i Retten i [X] den 9. marts 2007, har sagsøgeren påstået sagsøgte dømt til at betale sagsøgere 10.000,00 med procesrente fra 9. marts 2007. Sagsøgte har påstået afvisning. Rettens begrundelse og afgørelse. Da sagsøger i brev af den 7. november 2007 har taget bekræftende til genmæle over for afvisningspåstanden, afsiges der dom efter sagsøgtes påstand med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagsomkostninger er fastsat således, at 1.310,00 dækker udgiften til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagen, sagsøger mod sagsøgte, afvises. I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage 1.310 kr. til sagsøgte.” Ved brev af 26. november 2007 til klager meddelte indklagede, at han d.d. havde indleveret stævning mod den tidligere arbejdsgiver ved retten i X. Han tog samtidig over for klager forbehold for, at en del af kravet kunne være forældet. Af den senere afsagte dom fremgår det, at klager nedlagde påstand om betaling af 149.460,78 kr. vedrørende efterregulering af løn. Sagen blev skriftvekslet på sædvanlig vis og berammet til hovedforhandling den 17. september 2008. I brev af 11. august 2008 til indklagede gav klager igen faktuelle oplysninger vedrørende sin ansættelse, og derudover skrev han: ”Da sagsforløbet hav været meget langt, vil jeg mene, man er ved at glemme hvad sagen egentligt handler om. Sagens forløb har strakt sig over 5 år hertil marts, og vi er ikke kommet ret langt. Der har været foretaget nogle uheldige handlinger, hvor man ikke kan huske hvor vidt man er kommet i sagen. Herved tænkes på gentagelsen af forløbet med kontrakten, som var vundet én gang. Det er måske interne problemer hos jer, der gør at tingene ikke fungerer. Breve bliver sendt inden jeg når at stoppe dem. Jeg modtager en kopi samme dag som sagsøgte, eller retten gør det. Deadlines er blevet skubbet mere end én gang og jeg vil mene det er til sagsøgtes fordel. Håber ikke at det vil få fatale konsekvenser ofr min sag. Måske sagen ikke er stor for Jer, men det er mange penge det drejer sig om for mig.” I brev fra klager til indklagede dateret 26. september 2008 gav klager alene faktuelle oplysninger vedrørende sit ansættelsesforhold hos tidligere arbejdsgiver. Ved breve af 15. september 2008 til klager og retten meddelte indklagede, at han udtrådte af sagen. Han skrev blandt andet til klager: ”Jeg har umiddelbart før min ferie modtaget dit brev af 11. august 2008 og i min ferie dit brev af den 26. september 2008, som må være ment dateret den 26. august. På den baggrund har jeg skønnet, at jeg ikke kan fortsætte som din advokat i denne sag.” Retten udsatte hovedforhandlingen. Den 12. januar 2009 afsagde retten dom i sagen: ”Rettens begrundelse og resultat. Sagsøgerens advokat har efter ansættelsesforholdets ophør krævet en efterregulering af lønnen samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Dette førte til, at sagsøgtes brancheforening DSK gennemgik lønudbetalingerne og fandt frem til, at sagsøgeren havde fået udbetalt 5.000,78 kr. for lidt, hvilket blev meddelt sagsøgerens advokat i et brev af 29. marts 2004. Den 6. maj 2005 anlagde sagsøgeren sag mod sagsøgte med påstand om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Spørgsmålet om efterregulering af lønnen er tilsyneladende ikke berørt under sagen, der blev afgjort ved [X] rets dom af 2. marts 2006. Sagsøgeren har derefter på ny anlagt sag mod sagsøgte den 9. marts 2007 med påstand om betaling af godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Denne sag blev afvist den 15. november 2007 næsten 4 år efter, at sagsøgtes brancheforening havde meddelt sagsøgerens advokat resultatet af sin gennemgang af lønudbetalingerne og efter at sagsøgeren to gange har anlagt sag vedrørende ansættelsesforholdet med uden at tage kravet på efterregulering med. Under disse omstændigheder har sagsøgeren som følge af den udviste passivitet mistet retten til at gøre sit krav på efterregulering af lønnen gældende mod sagsøgte. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 19.240 kr. er fastsat således, at 18.000 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til advokat excl. moms mens 1240 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til vidneførsel.” Indklagede har efter klagens indgivelse krediteret klager sit opkrævede salær. Indklagede er tidligere tildelt bøder for tilsidesættelse af god advokatskik. I 2005 blev indklagede tildelt to bøder på hver 5.000 kr., i 2007 blev indklagede tildelt en bøde på 10.000 kr. og en bøde på 20.000 kr., og i 2008 blev han tildelt to bøder på henholdsvis 60.000 kr. og 20.000 kr. Sagen fra 2008, der vedrører en bøde på 20.000 kr., er indbragt for retten. Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er erstatningsansvarlig over for klager for blandt andet rettens frifindelse på grund af passivitet for klagers krav om overarbejdsbetaling, de pålagte sagsomkostninger i sagen, salær til egen advokat mv., henhører under domstolene. Nævnet finder, at indklagede ved sin behandling af klagers sag har begået 3 klare fejl og derved har tilsidesat god advokatskik: For det første var det en klar fejl, at indklagede i marts 2007 udtog stævning for det samme krav, som var afgjort ved dom af 2. marts 2006. For det andet var det en klar fejl, at indklagede først udtog stævning i november 2007 for et krav, han efter klagers anmodning havde opgjort og rejst over for klagers tidligere arbejdsgiver i februar 2004. Fejlen er særlig klar under hensyn til, at indklagede i den mellemliggende periode to gange havde stævnet arbejdsgiveren vedrørende krav, der udsprang af samme ansættelsesforhold. For det tredje var det en klar fejl, at indklagede uden rimelig grund udtrådte af sagen to dage før hovedforhandlingen. Nævnet bemærker herved, at indholdet af klagers breve dateret 11. august og 26. september 2008 (skal nok rettelig være den 26. august) ikke på nogen måde berettigede indklagede til at udtræde af sagen som sket. På baggrund af ovennævnte finder nævnet, at indklagede groft har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126 stk. 1. Indklagede blev af Advokatnævnet den 7. oktober 2008 tildelt en bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Forholdene i denne sag er begået forud herfor, og sanktionen skal derfor fastsættes i overensstemmelse med princippet i straffelovens § 89. På denne baggrund og under hensyn til, at indklagedes tilsidesættelser af god advokatskik samlet set må betegnes som grove og gentagne, pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en tillægsbøde til statskassen på 75.000 kr. ”