Juni

Print Print
01-06-2009
VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

+

VII. Salærberegning
10. Ægteskabssager
10.2. Bodeling

Kendelse af 23. juni 2009
I forbindelse med en bodeling bistod indklagede klager fra den 31. maj 2007 til den 19. januar 2009. Udover sædvanlig bodeling bistod indklagede klager med salg af parrets ejendom og tvist med en køkkenleverandør. Ved sagens indledning gav indklagede ikke klager skriftlig prisoplysning, men hun oplyste klager, at en sædvanlig bodeling typisk medførte et salær på 10.000 - 15.000 kr., omfanget taget i betragtning. Udgangspunktet for sagen var, at deling af fællesboet kunne ske uden indbringelse for skifteretten. Under forløbet kommunikerede ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser via deres respektive advokater. Der blev afholdt 3 møder i skifteretten, uden at et egentligt skifte er indledt. Af udskrift fra retsbogen fra skiftemøderne den 14. januar, den 7. februar og den 24. no­vem­ber 2008 fremgår, at parret var uenige om vilkårene for salg af deres fælles ejendom, par­rets biler og deling af indboet. Derudover var der uoverensstemmelse om, hvad klagers ægtefælle havde trukket ud af parrets fælles hjem forud for samlivsophævelsen. Indklagede udførte arbejde bl.a. i forbindelse med gennemførelse af vurdering af indbo, forligsdrøftelser og møder i skifteretten. Af time/sagsregnskabet udskrevet den 20. januar 2009 fremgår, at indklagede anvendte 34 timer og 50 minutter på sagen. Arbejdet i sagen bestod bl.a. i: Korrespondance med klient, modpartens advokat, statsforvaltningen og skifteretten. Seks møder med klienten, tre møder i skifteretten, udarbejdelse af forligsforslag vedrørende indboeffekter, bistand i forbindelse med salg af ejendom mv. Sagen blev afregnet af indklagede den 22. december 2008 ved fremsendelse af følgende tre fakturaer: I faktura af 21. april 2008 opkrævede indklagede 3.750 kr. ekskl. moms for bistand i forbindelse med tvist med køkkenleverandør: ”Salær for sagens behandling i form af indledende gennemgang af materiale, korrespondance med [køkkenfirmaets] advokat, diverse forligsforhandlinger med såvel [køkkenfirmaets] advokat som advokat [M] under hensyntagen til medgået tid” - I faktura af 9. december 2008 opkrævede indklagede 2.200 kr. ekskl. moms for bistand i forbindelse med salg af parrets ejendom: ”Salær for sagens behandling – efter omstændighederne reduceret” - I faktura af 22. december 2008 opkrævede indklagede 40.000 kr. ekskl. moms for bistand i forbindelse med bodelingen: ”Salær for sagens behandling i form af indledende møde den 31.5.2007, deltagelse i skifterets­møde hhv. den 14.1. og 24.11.2008, omfattende korrespondance i perioden, korrespondance samt eks­peditioner i øvrigt, under hensyntagen til medgået tid beregnet til 30 timer i henhold til time­takst opgjort til kr. 45.000,00, efter omstændighederne reduceret til 40.000,00 kr. [ekskl. moms]”. Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes salærer. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet lægger til grund, at indklagede ydede klager juridisk bistand i forbindelse med bodeling, ejendomshandel og i en tvist med et køkkenfirma. For så vidt angår bistand i ejendomshandlen og tvisten med køkkenfirmaet finder nævnet, at det må have stået klart for klager, at indklagede ville beregne sig et salær for denne bistand, og at det mundtligt oplyste prisoverslag vedrørende bodelingen ikke omfattede dette arbejde. På den baggrund finder nævnet ikke, at det opkrævede salær for bistand i forbindelse med ejendomshandlen og tvisten med køkkenfirmaet er urimeligt. I bodelingssagen oplyste klager, at hendes salær for en sædvanlig bodeling ville udgøre 10.000-15-000 kr. Indklagede har ikke herudover givet prisoplysning. Nævnet finder, at indklagede har bevisbyrden for, at det har stået klager klart, at bodelingssagen udviklede sig på en sådan måde, at indklagedes arbejde berettigede til et væsentligt højere salær end det oplyste. Da indklagede ikke under sagens forløb gjorde klager opmærksom på, at overslaget ikke ville holde, selv om indklagede havde anledning hertil, nedsætter nævnet salæret for bodelingen til 15.000 kr. inkl. moms. Nævnet godkender på den baggrund salæret for bistand i forbindelse med ejendomshandlen og tvisten med køkkenfirmaet. Salæret i forbindelse med bodelingen nedsættes til 15.000 kr. inkl. moms.”


IX. Retshjælp
2. Fri proces

Kendelse af 22. juni 2009
Klager var i november 2007 til møde i statsforvaltningen angående uenighed i en forældre­myndighedssag, jf. notat af 9. november 2007 fra statsforvaltningen. I notatet af 9. november 2007 anførte statsforvaltningen: ”Mor ansøgte om fri proces… Mor er repræsenteret ved advokat. Advokat [indklagedes navn]”I brev af 2. december 2007 meddelte klager bl.a. statsforvaltningen:”jeg ansøger samtidig, jf. notat af 9. november om fri proces” I brev af 3. december 2007 til retten med kopi til sagens parter skrev statsforvaltningen: ”Moderen er repræsenteret ved [indklagedes navn og adresse]… Moderen har anmodet om fri proces.” Den 14. januar 2008 holdt indklagede et indledende møde med klager. I brev af 16. januar 2008 til klager bekræftede indklagede, at hun havde lovet at bistå klager med hendes forældre­myndighedssag, og at hun som advokat var forpligtet til at give klager en række oplysninger i forbindelse med, at hun påtog sig sagen. I brevet er bl.a. anført: ”Mit honorar vil blive fastsat på basis af en samlet vurdering af arbejdets omfang med videre, men det grundlæggende udgangspunkt er en opgørelse af tidsforbruget i sagen. En time faktureres med kr. 2.000 kr,- eksklusiv moms. Du skal ikke betale for porta og kopier med videre. Afregning vil ske, når sagen er afsluttet, eller hvis den trækker i langdrag løbende med a conto indbetalinger.”Sagen blev afsluttet ved forlig den 13. november 2008 i retten. I faktura af 19. november 2008 afregnede indklagede 12.000 kr. ekskl. moms for: ”Salær for bistand i forbindelse med din forældremyndighedssag herunder afholdelse af 2 møder her på mit kontor, afholdelse af retsmøde retten i […] transport, oprettelse af sagen, tlf samtaler, alm og mailkorrespondance med videre.”Klager sendte herefter en ansøgning til Civilstyrelsen med ansøgning om fri proces. Klager fik afslag på ansøgningen, da sagen var afsluttet. Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Nævnet lægger til grund, at indklagede var bekendt med, at hendes klient ønskede, at der blev ansøgt om fri proces. Nævnet finder det ikke bevist, at indklagede gjorde klager opmærksom på, at hun ikke behandlede sager under fri proces. På den baggrund finder nævnet, at klager havde en berettiget forventning om, at advokat­salæret ikke skulle afholdes af klager. Nævnet finder herefter, at det opkrævede salær skal bortfalde…Nævnet lægger til grund, at indklagedes undladelse af at søge fri proces for klager må tilskrives den misforståelse, der har foreligget vedrørende dette spørgsmål. Denne misforståelse finder nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilregne indklagede som en adfærd, der er i strid med god advokatskik. Nævnet frifinder derfor indklagede for så vidt angår adfærdsklagen.”

3. Retshjælpsforsikring
3.6. Ikke søgt om retshjælp

Kendelse af 2. juni 2009 
I foråret 2006 henvendte klagerne sig til indklagede og anmodede om bistand til en sag vedrørende mangler ved et tidligere udført gulvarbejde, som klager havde fået udført som en forsikringsskade i sit hus. Forsikringsselskabet A havde dækket skaden. Umiddelbart herefter skrev indklagede til håndværkeren og fabrikanten af gulvet. Ved brev af 2. marts 2006 skrev han tillige til forsikringsselskabet A, hvor han blandt andet anførte: ”Vedlagt sender jeg kopi af mit brev af dags dato til [ ] med bilag. Jeg hører naturligvis gerne Deres mening om problemerne. Samtidig skal jeg hermed benytte lejligheden til at anmode om at [ forsikringsselskabet A ] bekræfter, at man vil yde min klient retshjælpsforsikring for de omkostninger, som følger af mit engagement i sagen. Jeg er for så vidt parat til at anlægge retssag imod tømreren, men det er måske mere praktisk, at man for at sikre beviset starter med syn og skøn udmeldt af retten. Jeg går ud fra, at dette efter sagens omstændigheder også kan udløse retshjælpsforsikringsdækning.” Ved brev af 25. april 2006 meddelte forsikringsselskabet A, at selskabet ikke havde mulighed for på det foreliggende grundlag at tage stilling til spørgsmålet om retshjælp og udbad sig flere oplysninger. På et tidspunkt i forløbet udtog indklagede stævning i sagen, og der blev senere udmeldt syn og skøn. Ved brev af 18. maj 2006 sendte indklagede kopi af stævning og yderligere materiale til forsikringsselskabet. Ved brev af 7. september 2006 til forsikringsselskabet A rykkede indklagede for svar på spørgsmålet om retshjælp. Ved brev af 24. september 2007 til forsikringsselskabet A skrev indklagede: ”Under henvisning til behagelig telefonsamtale d.d. sender jeg hermed kopi af mit brev af 7/9 2006 med bilag. Derudover vedlægger jeg kopi af det endelige skønstema… Nu afventer jeg med forventning bekræftelsen på, at der er retshjælpsforsikring i sagen.” Ved brev af 24. september 2007 til klager skrev indklagede: ”Vedlagt sender jeg kopi af mit brev af d.d. til Topdanmark med kopi af mit brev af 7/9 2006 til samme. Det viser sig, at der er et brev af 7/9 2006 fra mig, som ikke er nået frem (!), men nu har de altså fået det igen – og lidt mere, som jeg snakkede med sagsbehandleren om.” Ved brev af 2. oktober 2007 til indklagede meddelte forsikringsselskabet A, at selskabet på daværende tidspunkt ikke kunne tage stilling til, om der kunne ydes retshjælpsdækning. Indklagede har til sagen oplyst, at skønsmanden i stedet for en egentlig skønsrapport udarbejdede et notat, og at parterne herefter skulle overveje at forlige sagen. Indklagede har endvidere oplyst, at han den 29. november 2007 sendte kopi af notatet til forsikringsselskabet og meddelte, at han forventede, at der nu var retshjælp til sagen, idet der ubetinget var konstateret mangler ved gulvet. I juli 2008 skiftede klager advokat. Ved brev af 16. juli 2008 til klagers nye advokat skrev forsikringsselskabet A blandt andet: ”Da skønsrapporten ikke giver din klient medhold, kan vi på det foreliggende grundlag ikke give retshjælpsdækning. Se også vores brev fra den 2. oktober 2007, som vedlægges i kopi. Hvis besvarelsen af det supplerende syn- og skønstema ændrer ved skønsmandens opfattelse og derved støtter din klients påstand, beder jeg dig sende en kopi og modpartens kommentarer. Vi vil herefter vurdere sagen igen.” Ved brev af 18. juli 2008 til klagers nye advokat meddelte indklagede blandt andet: ”I fortsættelse af blandt andet mit brev af 14/7 2008 sender jeg hermed en hel del bilag i sagen – herunder også nogle retsbogsudskrifter og korrespondance vedrørende retshjælpsforsikring. Det er min opfattelse, at retshjælpsforsikringen er på plads og har været det længe – selvom det ikke var nemt at få Topdanmark til at gå med til det, idet de tydeligvis fra starten har taget parti for håndværkeren. Hvis der alligevel stadig skulle være problemer med dette – og ikke mindst hvis jeg skal være ansvarlig for dette – vil jeg gerne selv kontakte selskabet igen, men det kræver vel, at du på klientens vegne accepterer dette skriftligt overfor mig! Med hensyn til en egentlig skønsrapport skal jeg bemærke, at denne mig bekendt ikke findes. Der findes mig bekendt kun skønsmandens ”notat 01”. Ved brev af 12. september 2008 til klagers nye advokat rykkede indklagede for tilladelse til at kontakte forsikringsselskabet A. Klagers nye advokat gav indklagede tilladelse til at kontakte forsikringsselskabet. Ved brev af 20. november 2008 til forsikringsselskabet anmodede indklagede selskabet om at bekræfte, at der er forsikringsdækning. Forsikringsselskabet svarede ved brev af 27. november 2008: ”Tak for dit brev fra den 20. november 2008. Først skal jeg oplyse, at vi ikke tidligere har modtaget dit brev fra den 29. november 2007. På trods af dette, mener vi ikke at du kan forudsætte at der er givet retshjælpsdækning, når vi ikke har meddelt dette skriftligt. Vi har gennemgået sagen igen og skal på baggrund af sagens forløb være indstillet på at give retshjælpsdækning. Dette vil vi meddele din klients nuværende advokat …” Indklagede har ikke opkrævet salær for sin behandling af sagen. Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at sikre sig, at der var opnået retshjælpsdækning til anlæggelse af retssagen og udmeldelse af syn og skøn. Indklagede er i 2001, 2002, 2004, 2005 og 2008 tildelt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik. Afgørelsen af 7. oktober 2008 er indgået i sanktionsfastsættelsen, uanset den verserer for retten, idet nævnet finder, at afgørelsen kan tillægges betydning. Forholdet i nærværende sag er begået forud for den seneste kendelse af 7. oktober 2008 (denne verserer for retten), hvor indklagede blev tildelt en bøde på 20.000 kr., og sanktionen skal derfor fastsættes til dels som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. Henset til at klager ikke har lidt tab samt indklagedes initiativ, finder nævnet, at sanktionen indeholdes i kendelse af 7. oktober 2008. Der fastsættes herefter ikke tillægssanktion.”