December

Print Print
01-12-2009
III. Almindelige principper
9. Reklamering
9.3. Henvendelse til ikke-klienter, direct mail
 
Kendelse af 4. december 2009
Klager beboer en lejlighed i en udlejningsejendom. Ejendommen er ejet af A pensionskasse, og administreres af D ejendomme. Ved brev af 20. april 2009 tilbød pensionskassen gennem administrator at sælge ejendommen til lejerne på andelsbasis. Den 21. april 2009 modtog klager følgende henvendelse fra indklagede: "På [pensionskassens] hjemmeside fremgår det, at ejendommen, du bor til leje i, er solgt. Salget betyder ifølge Lejeloven, at en andelsboligforening, der stiftes blandt lejerne kan købe ejendommen på samme vilkår, som den er blevet solgt. Når lejerne modtager materiale, der viser pris og vilkår for salget, har de 10 uger til at beslutte, om ejendommen fremover skal ejers af en andelsboligforening. Eventuelt skift af status fra lejer til andelshaver er en stor beslutning, der kræver grundige over­vej­elser hos de enkelte beboere og beboerne under ét. I den sammenhæng er det vigtigt, at den enkelte lejer får viden om og indsigt i de økonomiske og juridiske konsekvenser, inden man træf­fer sit valg. Det er på den baggrund, at vi tillader os at rette henvendelse til dig. [Indklagede] er et uafhængigt advokatfirma. Vores afdeling for fast ejendom er en af de største i Danmark, og har bl.a. ekspertise inden for rådgivning til beboerne ved stiftelse af andels­bolig­foreninger. Gennem årene har vi medvirket ved stiftelsen af mere end 250 andelsboligforeninger. Se vedlagte brochure og notat om "Stiftelse af andelsboligforeninger" og "Andelsboligforeningen, andelshaveren og individuelle forhold". [Indklagede] samarbejder med alle kendte kreditforeninger, banker, byggetekniske rådgivere, for­sik­rings­selskaber, administratorer, revisionsfirmaer, valuarer m.fl. Hermed sikrer vi, at andels­bolig­foreningen og de enkelte andelshavere opnår de bedste betingelser, herunder priser - både før og efter stiftelsen. I skrivende stund er vi ikke i besiddelse af oplysninger om vilkårene for salget af ejendommen. Når vi er det, vil vi gerne tilbyde at udarbejde oplæg til stiftelsesgrundlag, der viser de økono­miske konsekvenser for andelsboligforeningen og de enkelte lejere, hvis de bliver andelshavere. Oplægget indeholder bl.a. prisen for vores og andre samarbejdspartneres medvirken ved stif­telsen. Resultatet kan sendes til beboerne og/eller fremlægges på et beboermøde. Der er naturligvis konkurrerende rådgivere, der på tilsvarende måde som vi tilbyder deres assi­stance. Derfor skal (bør) beboerne undersøge markedet, inden de vælger rådgiver. Imidlertid er det vigtigt, at valget træffes rimeligt hurtigt, således at kræfterne - og tiden - kan koncentreres om selv stiftelsen. Til illustration af de forhold, der skal håndteres inden tilbudsfristen udløber, er vedlagt notat om "Overordnet tidsplan - fordelt på 10 uger" I kølvandet på fremsendelse af oplægget og inden afholdelse af et eventuelt beboermøde, er det hensigtsmæssigt, at der holdes et formøde med de aktivt interesserede lejere i ejendommen (Ini­tia­tiv­gruppen), som jo typisk er repræsentativ for samtlige lejere. Hvis der er beboer­repræ­sen­ta­tion, vil det normalt være den, suppleret med andre interesserede lejere, som deltager. Ved (for) mødet, eller efter intern evaluering blandt gruppen/de øvrige beboere af indhentede rådgiver­tilbud, indgås aftale om samarbejde. For god ordens skyld skal det understreges, at vi stifter andelsboligforeninger efter devisen no-cure-no-pay. Der betales således ikke noget honorar til advokatfirmaet eller vores øvrige sam­arbejdspartnere, hvis andelsboligforeningen ikke stiftes og/eller overtager ejendommen. Hvis du/beboerne er interesseret i at få tilsendt beregningerne og/eller afholde et møde, er du velkommen til at kontakte os eller sagsbehandler […] eller [indklagede].dk". Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes uanmodede henvendelse. Nævnet afgjorde sagen således: ”Reglerne om god advokatskik indeholder ikke et forbud mod ”direct mail”, som ind­kla­gedes henvendelse til klager kan sidestilles med i denne sammenhæng. Som følge af det an­førte finder nævnet ikke, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. rets­pleje­lovens § 126, stk. 1, ved at runddele brevet af 21. april 2009, og nævnet frifinder ind­klagede for den rejste klage.”
 
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
8. Procesførelse
3. Processkridt
 
Kendelse af 8. december 2009
Klagers firma blev i foråret 2009 stævnet i en sag vedrørende manglende betaling for annon­ce­ring med en påstand på betaling af 7.925 kr. Klager henvendte sig efterfølgende til Advokatvagten, hvor indklagede rådede hende til at få pro­­fessional bistand til det videre forløb. Den 11. maj 2009 afholdt en advokatfuldmægtig fra ind­­klagedes kontor møde med klager. Ved brev af samme dag skrev indklagede blandt andet til klager: ”Med henvisning til behageligt møde på mit kontor den 11. maj 2009 skal jeg hermed takke for sagens modtagelse. Som aftalt vil jeg bistå dig i forbindelse med sag mod [X]. Som oplyst på mødet vil mit honorar blive fastsat på basis af mit tidsforbrug, og min timesats er på kr. 1.800,00 + moms. Opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder bl.a. gebyrer og eventuelle rejseudgifter betales ud over honoraret. Hertil kommer et journaliseringsgebyr på kr. 250,00 + moms. Jeg skal hermed bekræfte, at du dags dato har indbetalt kr. 5.000,00 i depositum. Jeg har dags dato meddelt [retten] samt modparten, at jeg repræsenterer dig i sagen, jf. vedlagte." Sagen blev skriftvekslet og den 26. juni 2009 blev der afholdt telefonisk retsmøde. Ved brev af samme dato skrev indklagede blandt andet til klager: ”Med henvisning til telefonretsmødet af dags dato, jfr. tillige min skrivelse af 9. juni 2009 samt vor telefonsamtale af dags dato skal jeg hermed orientere dig om de drøftelser der fandt sted under telefonmødet. Det blev aftalt med dommeren, at vi skulle overveje, hvorvidt vi ønsker at indkalde [A fra firma X] som vidne i sagen, ligesom det blev aftalt, at dommeren ringer en af de nærmeste dage og berammer sagen til hovedforhandling. Dommeren oplyste i den forbindelse, at hovedforhandling formentlig ikke vil blive gennemført før ultimo 2009, henset til Rettens berammelsestider. Ligeledes blev det aftalt, at dommeren vil fremsende en fortegnelse, som Retten skal udarbejde over parternes påstande, anbringender og beviser, jfr. retsplejelovens § 406, stk. Vi afventer således nu denne fortegnelse. Vedrørende omkostninger: Hvis du taber sagen, kan dommeren bestemme, at du skal betale omkostninger til vinderen. I småsager fastsættes omkostningerne efter nogle faste takster, alt efter hvor høj sagsgenstanden er. I praksis betyder det typisk, at omkostningerne består af retsafgiften på kr. 500,00 + et takstmæssigt beløb til imødegåelse af advokatens salær. Maksimale omkostninger vedrørende advokatsalær fremgår af nedenstående skema: …Såfremt du vinder sagen, vil modparten blive pålagt at betale en del af dine omkostninger til os. Her­under skal du dog være opmærksom på, at du næppe vil få dækket det fulde beløb. Jeg kan ligeledes til orientering oplyse, at der indtil dags dato er forbrugt i alt 6 timer og 40 mi­nut­ter på sagen, herunder diverse korrespondance med dig, modparten og Retten, udarbejdelse og fremsendelse af svarskrift, diverse telefonsamtaler med dig, forberedelse til telefonretsmødet af dags dato samt deltagelse heri. Herudover forventes der at skulle bruges yderligere tid på eventuel udveksling af processkrifter, gen­nemgang af fortegnelse fra Retten, diverse korrespondance med dig samt forberedelse af og del­tagelse i formentlig to timers hovedforhandling. Jeg afventer, at du kontakter mig i næste uge for en drøftelse af sagens videre forløb." Ved faktura af 30. juni 2009 afregnede indklagede a conto-honorar på 12.600 kr. ekskl. moms. Klager klagede herefter til Advokatnævnet over indklagedes salær og adfærd. Nævnet afgjorde klagen således: Adfærdsklagen En advokat skal oplyse klienten om de særlige regler i retsplejeloven om sager med sagsgenstand under 50.000 kr. (småsager), herunder om de særlige regler om sagsomkostninger. Indklagede orienterede klager herom ved brev af 26. juni 2009. mens det indledende brev af 11. maj 2009 ikke indeholder nogen oplysning herom. Nævnet finder det mod klagers benægtelse ikke godtgjort, at indklagede tidligere har orienteret klager mundtligt herom. Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik ved ikke på et tidligere tidspunkt af sagsforløbet at have orienteret klager om reglerne for småsager. Klager har som følge heraf ikke haft anledning til og et forsvarligt grundlag for at tage stilling til, om og i hvilket omfang hun ønskede sagen ført med advokatbistand. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejeloven § 147 c, stk. 1. indklagede en bøde til statskassen på 5.000 kr. Der er ved bødens fastsættelse taget hensyn til, at det er første gang, nævnet forholder sig til oplysningspligten vedrørende småsager. Salærklagen Nævnet finder, at indklagede først på et for sent tidspunkt redegør for principperne for domstolenes fastsættelse af omkostningerne i forbindelse med en småsag. Nævnet finder, at sagens karakter og det udførte arbejde skønsmæssigt berettiger til et salær på 4.000 kr. ”
 
XII. Retssager
+
XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.7. Retssager
3.7.3. Processkridt
+
XV. Uefterrettelighed
2. Manglende besvarelse af henvendelser
2.2. Modparten
 
Kendelse af 4. december 2009
Klager anlagde 4. august 2008 på vegne sin klient sag mod indklagedes klient, da indklagedes klient mente sig berettiget til at hæve en handel vedrørende en motorbåd, som klagers klient havde købt af indklagedes klient. Indklagede afgav svarskift, og klagers klient ønskede syn og skøn. I den forbindelse kontaktede klager pr. mail indklagede og retten den 23. oktober 2008. I mailen vedlagde klager udkast til skønstema: ”Jeg hører gerne, hvilken frist der er sat til [sagsøgers] replik. Jeg vedlægger udkast til skønstema. Jeg foreslår, at skønsmand indstilles af…” Den 20. november 2008 rykkede klager ved mail indklagede for svar på mail af 23. oktober 2008: ”der er d.d. blevet berammet tlf.møde til den 09.02.2009. I mellemtiden kunne det dog være fremmende for sagens behandling, såfremt sagsøgtes advokat besvarede min email af 23.10.2008. Jeg vedlægger udkast til skønstema….” Ved mail af 9. februar 2009 til indklagede rykkede klager igen for svar på tidligere mail: ”Jeg opfordrer på den stærkeste og på den mest kollegiale måde mine ærede kollega, hr. [indklagedes navn], til at besvare mine henvendelser snarest muligt” Samme dag var der af retten berammet telefonmøde, der i sidste øjeblik blev aflyst på grund af rettens forfald. I mail af 2. marts 2009 til indklagede og retten meddelte klager: ”Jeg henviser til min email af 09.02.2009, og må konkludere i al kollegial respekt, at sagsøgtes advokat IKKE ønsker at besvare mine henvendelser. Jeg vil endda gå så vidt til at sige, at kollegial adfærd må betagnes som fremmeliggjort for sagsøgtes advokat. Jeg skal igen henstille til retten, at nærværende sag fremmes hurtigst muligt. Nærværende sag har ingen fremdrift haft siden september (2008).” Samme dag indgav klager klage til nævnet. Retten fastsatte herefter frist til den 30. marts 2009 for indklagedes bemærkninger til klagers udkast til syns- og skønstema samt til klagers forslag til, hvem skønsmanden skulle indstilles af. Ved brev af 19. marts 2009 til klager kommenterede indklagede klagers udkast og forslag vedrørende syn og skønnet. Ved brev af 30. marts 2009 til retten gentog indklagede sine bemærkninger og anmodede om indkaldelse til telefonmøde, hvis parterne ikke kunne blive enige om formuleringen af skønstemaet. Af udskrift af retsbog den 31. juli 2009 fremgår vedrørende retsmødet den 30. juli 2009: ”Dommeren bemærkede endvidere, at sagsøgeren ønsker syn og skøn. Dommeren bemærkede tillige, at der er enighed om spørgsmål 1 til 5 i det tema, som sagsøgerens advokat har udarbejdet. Dommeren bemærkede endeligt, at [klager] har taget forbehold for supplerende spørgsmål. Dommeren godkendte spørgsmålene 1 til 5 i overensstemmelse med [klagers] indstilling i mailen af 21. april 2009, således, at disse spørgsmål kan forelægges den skønsmand, som retten udmelder, når parterne har opnået enighed om forslag til skønsmand. Dommeren udsatte sagen til den 19. august, kl. 15.00 på parternes enighed om skønsmand.” Klager klagede over indklagedes adfærd til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Advokater, der repræsenterer parter i en retssag, har pligt til at medvirke til, at en retssag fremmes, jf. herved retsplejelovens § 126, stk. 1. 12 medlemmer udtaler: Indklagede besvarede ikke klagers brev af 23. oktober 2008 med udkast til skønstema og forslag til skønsmand før dennes brev af 19. marts 2009, selvom klageren den 20. november 2008 og den 9. februar 2009 rykkede for svar. Henvendelsen blev først besvaret efter, at klager havde indgivet klage til Nævnet over den manglende besvarelse af hans henvendelser. Vi finder, at indklagede herved uden rimelig grund har besværliggjort og forsinket en helt ukompliceret retssag vedrørende mangler ved en båd. Vi finder, at indklagede herved har overtrådt retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik. 5 medlemmer udtaler: Vi finder, at pligten til at fremme retssager indebærer, at advokater som udgangspunkt skal overholde de af retten fastsatte frister for afgivelse af indlæg eller svar i sagen. I øvrigt tilkommer det retten i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser at beslutte, hvorledes forberedelsen og gennemførelsen af en retssag skal ske. Under henvisning hertil finder vi ikke, at der sideordnet hermed i henhold til rets­plejelovens § 126, stk. 1, består en forpligtelse for en advokat til at afgive svar i en retssag på et tidspunkt, der er tidligere end det af retten fastsatte. Med henvisning hertil mener vi, at indklagede skal frifindes for den rejste klage. Herefter bestemmes: Som følge af flertallets votum findes indklagede herefter at have overtrådt retsplejelovens regler om god advokatskik. Efter omstændighederne fastsættes sanktionen til en irettesættelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”