August

Print Print
01-08-2009
I. Nævnets reaktions- og sanktionsmuligheder
1. Afvisningsgrunde
1.2. Adfærd
1.2.3. Beskaffenhed
+
IV. Forholdet til klienten
6. Orientering til klienten
6.2. Mangelfuld orientering

Kendelse af 26. august 2009
Sø- og Handelsretten besluttede den 13. februar 2009 tvangsopløsning af klagers selskab, A ApS, på grund af manglende indsendelse af regnskab for 10. november 2005 til 30. april 2007 til Er­hvervs- og Selskabsstyrelsen. Indklagedes kompagnon blev udpeget som likvidator af skifteretten. Indklagede udførte arbejdet med likvidationen. Indklagede forkyndte likvidationen, foretog undersøgelser og indhentede oplysninger om sel­ska­bet. Endvidere afholdt indklagede møde med klager og selskabets revisor. Under mødet oplyste re­vi­sor, at regnskabet var udarbejdet, og klager oplyste, at han ønskede selskabet genoptaget. Ind­kla­gede rådgav klager om mulighederne for genoptagelse af selskabet, herunder at han ikke kunne sæt­te likvidationen i bero med henblik på genoptagelse. Indklagede afklarede selskabets forhold i forhold til selskabets pengeinstitut. Den 14. februar 2008 oplyste selskabets revisor, at der var søgt genoptagelse af selskabet. Er­hvervs- og Selskabsstyrelsen afviste senere genoptagelse. Indklagede fremskaffede bogføringsmateriale og rekvirerede revisorbistand til udarbejdelse af selv­angivelse og årsregnskaber, herunder afsluttende likvidationsregnskab. Indklagede godkendte på ekstraordinær generalforsamling regnskaberne og sendte den 28. no­vem­ber 2008 selvangivelse til SKAT. Indklagede afholdt møde med klager og rådgav klager om muligheden for at rejse erstatningskrav mod revisor for manglende indsendelse af regnskab. I den forbindelse oplyste indklagede, at li­kvi­da­tionsboet ikke ville rejse erstatningskrav. Den 20. november 2008 opgjorde indklagede sit salær for sagens behandling frem til afslutningen til 62.000 kr. inkl. moms. Salæret blev samtidig afregnet over for selskabet og betalt fra selskabets kon­to. Samtidig afregnede og betalte indklagede salær til boets revisor med salær på 21.000 kr. inkl. moms. Klager indgav klage til Advokatnævnet over, at indklagede ikke havde orienteret ham som selskabets ejer om faktureringen og betalingen ud af selskabets midler i november 2008. Endvidere påstod klager nedsættelse af salæret til 5.000 kr. Nævnet afgjorde klagen således. Adfærdsklagen: Efter Anpartsselskabslovens § 60 har likvidator kompetence til at foretage alle sagsskridt med henblik på afvikling af selskabet, herunder godkendelse og betaling af udgifter. Nævnet fin­der derfor ikke, at indklagede herved har tilsidesat god advokatskik ved sin behandling af sagen. Under hensyn til at indklagede havde jævnlig kontakt med klager, finder nævnet dog, at det havde været rigtigst, at indklagede havde orienteret klager om afregningen af salæret til advokat og revisor på selskabets konto, særligt fordi der i sagsforløbet havde været en vis kontakt mellem klageren og indklagede. Som følge af det anførte frifinder nævnet indklagede for adfærdsklagen. Salærklagen: Nævnet finder ikke, at salæret er urimeligt. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt karakteren af det udførte arbejde og på et timeforbrug på 28 timer, hvortil kommer arbejde i forbindelse med sagens endelige afslutning.”


III. Almindelige principper for advokaters adfærd
5. Loyal optræden

Kendelse af 25. august 2009
Klager anlagde i april 2008 sag ved retten mod indklagede. Ved udskrift af retsbogen den 14. august 2008 i ovennævnte sag fremgår det blandt andet, at retten be­slut­tede at anmode indklagede om at oplyse, om han havde anmeldt sagen til sit forsik­rings­selskab og i bekræftende fald at sende dokumentation herfor. Retten fremnoterede herefter sagen i 14 dage. Ved udskrift af retsbogen af 26. september 2008 i samme sag fremgår det blandt andet: ”[ Indklagede ] oplyste, at han ikke har hæftet sig ved pålæggene i retsbogen af 14. august 2008. Han oplyste, at han tidligere var forsikret i [ forsikringsselskabet A ] og nu er forsikret i [ for­sikringsselskabet B ]. Han blev herfra gjort opmærksom på, at det eventuelt kunne være forsikringsselskabet [ A ], der skal behandle sagen. Han anmeldte tillige sagen til forsikringsselskabet [ A ]. Dette skete ca. 1 måned efter modtagelse af stævningen. [ Indklagede ] erklærede sig indforstået med i dag at fremsende kvittering for anmeldelserne pr. telefax til såvel retten som advokat [ klager ]. [ Indklagede ] går derefter ud fra, at forsikringsselskaberne hurtigt vil kunne tage stilling til, hvem af dem, der skal behandle sagen, således at det kan oplyses, hvilken advokat, der skal repræsentere ham under sagen.” Klagers advokat har i klagesagen ved brev af 25. februar 2009 oplyst, at indklagede fortsat ikke har dokumenteret, at sagen er anmeldt til hans forsikringsselskab. Indklagede har ikke besvaret sekretariatets henvendelser i klagesagen. I 2002 blev indklagede pålagt to bøder af nævnet på hver 5.000 kr. for tilsidesættelse af god ad­vo­kat­­skik på grund af smøleri og manglende orientering til klager. I 2006 blev indklagede pålagt tre bø­der af nævnet på hver 10.000 kr. og en bøde på 5.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik på grund af smøleri og manglende orientering af klagerne. I 2007 blev indklagede pålagt en bøde på 5.000 kr. af nævnet og yderligere en klagesag blev i 2007 afgjort uden sanktion jf. straffelovens § 89. I begge sager fandt nævnet, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik på grund af smø­le­ri. I 2008 blev indklagede pålagt en bøde på 20.000 kr. af nævnet for tilsidesættelse af god advokatskik på grund af manglende varetagelse af klientens interesser. Klager indgav klage til Advokatnævnet over, at indklagede ikke anmeldte sagen til sit forsikringsselskab, når sagen havde været kendt for ham i ca. 1 år. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet har ved bedømmelsen af klagen lagt klagers sagsfremstilling til grund. Når der rejses et erstatningskrav mod en advokat, påhviler det advokaten at anmelde kravet til sit for­sikringsselskab. Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at have dokumenteret, at han har anmeldt kravet til sit forsikringsselskab. På denne baggrund og under hensyn til, at indklagede i 2002, 2006, 2007 og 2008 er tildelt sank­tioner for tilsidesættelse af god advokatskik, pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde til statskassen på 30.000 kr.”

IV. Forholdet til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse

Kendelse af 28. august 2009
I forbindelse med ansøgning om humanitær opholdstilladelse sendte klager den 24. oktober 2005 underskrevet retshjælpsblanket til indklagede. Den 29. august 2006 underskrev klager fuldmagt til indklagede med følgende tekst: ”Undertegnede [klager] giver fuldmagt til, at advokat[indklagede], eller den, han måtte sætte i sit sted, kan føre vores sag mod enhver institution indenfor de danske Ud­læn­dinge­myndigheder ved enhver dansk domstol og ankeinstans, samt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg og FNs Menneskerettighedskomite i Geneve. We – [klager] – hereby authorize attorney [-indklagede] or any of his successors to file lawsuits, appeals, claims etc. by any Danish court or appeal court and by The European Human Rights Court in Strassbourg and United Nations Human Rights Committee in Geneva.”I forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelsen havde klager kontakt med advokat X, der delte kontor med indklagede. Den 7. august 2007 fik klager tildelt humanitær opholdstilladelse på grund af klagers ægtefælles alvor­lige sygdom. I brev af 24. februar 2009 til klager meddelte indklagede: ”Ad specifikationen kan du se at advokat [X] har haft møde med dig på mine vegne. Du kan også se at jeg løbende har sendt dig orientering om hvad der foregik i sagen og at du til mig har sendt underskreven retshjælpsblanketter og fuldmagt. Jeg anmoder dig venligst tage kontakt med mit kontor og tale med [V] der også er albaner fra Kosovo. Med hende kan du aftale betalingen. Uden min bistand, herunder min aftale med FN administrationen i Kosovo UNMIK ville du og familien være sendt tilbage til Kosovo og du havde aldrig fået den humanitære opholdstilladelse som du fik den 1. juli 2008.”  Af time-sagsregnskab udskrevet den 24. februar 2009 fremgår, at indklagede påbegyndte sagen den 14. juli 2005. Indklagede udfærdigede bl.a. stævning til Østre Landsret, udarbejdede pro­ces­skrif­ter og påstandsdokument. Derudover kommunikerede indklagede med bl.a. landsretten og kam­meradvokaten. Det fremgår yderligere, at indklagede jævnligt sendte dokumenter samt kopi af doku­menter til klager. Fra den 5. oktober 2007 returnerede klager post fra indklagede. Af time-sagsregnskabet fremgår, at indklagede i alt anvendte 20 timer og 55 minutter på sagen. Klager indgav klage til Advokatnævnet og gjorde bl.a. gældende, at de ikke forstod fuldmagten og ikke havde givet indklagede tilladelse til at søge opholdstilladelse for dem. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet lægger til grund, at klager var vidende om, at indklagede ydede klager juridisk bi­stand, da indklagede sikrede sig fuldmagt og løbende orienterede klager om sagens gang. Nævnet finder ikke, at indklagedes udtalelse om, at klager aldrig havde fået den humanitære op­holdstilladelse uden indklagedes bistand, er i strid med god advokatskik. Nævnet frifinder på den baggrund indklagede for den rejste klage.”

VII. Salærberegning
1. Generelt
1.5. Indledende bistand.

Kendelse af 28. august 2009
I december 2008 henvendte klager sig til indklagede under henvisning til advokatfirmaets annonce med tilbud om et ”gratis uforpligtende møde” at aftale møde med henblik på oprettelse af ægtepagt og børnetestamente. Et møde blev aftalt til den 19. januar 2009 kl. 14.00. Den 19. januar 2009 kl. 14.50 sendte indklagede en mail til klager med bekræftelse på aftale om bistand med oprettelse af ægtepagt og testamente.  Af brevet fremgik bl.a. sagsnummer, og at klager under mødet havde fået udleveret pjecen ”Gratis serviceeftersyn – et tilbud til alle”.  Det fremgik endvidere, at indklagede snarest muligt ville fremsende udkast til dokumenter, og der blev givet oplysning om indklagedes honorar for udarbejdelse af to dokumenter. Den 22. januar 2009 kl. 10.34 sendte klager en mail til indklagede og takkede nej til tilbuddet. Indklagede svarede samme dag og foreslog, at klager genovervejede beslutningen om annullering.  Af mailen fremgik: ”Hvis jeg ikke hører fra jer inden mandag den 26. januar afregner jeg sagen ud fra medgået tid til journalisering m.v.” Klager svarede samme dag, at klager var uforstående i forhold til afregning af sagen.  Klager henviste til, at der i indklagedes mail og annoncer havde stået, at det første, indledende møde var gratis. Den 23. januar 2009 udvekslede indklagede og klager synspunkter om afregningen via mail.  Af indklagedes første mail fremgik: ”Selve mødet hvor jeg ud fra jeres ønsker og behov fortæller jer, at I i så tilfælde skal oprette ægtepagt og/eller testamente, uden at gennemgå på hvilke vilkår er gratis. Når I tilkendegiver at I ønsker dokumenterne lavet og jeg fremsender bekræftelse herpå, som aftalt under mødet, bliver sagen samtidig journaliseret, det er det tidsforbrug I naturligvis skal honorere. Vi har et tidsforbrug på sagen – efter mødet – på 1 time. Der er således ikke tale om et tilbud men en bekræftelse af en indgået aftale.” Da klager fastholdt sit nej tak til tilbuddet, skrev indklagede, at indklagede ville sende faktura på tidsforbruget, 1.450 kr. ekskl. moms. Klager reklamerede herover. Af mailen fremgår: ”Det kan jeg simpelthen ikke acceptere. Der foreligger klart et aftalebrud, da vi ikke engang er blevet oplyst før mødet om, at det koster. Vi har på intet tidspunkt fået fortalt, at mødet blev set som en accept af tilbuddet. Tværtimod har vi holdt os til jeres annonce om et gratis uforpligtende formøde. Derfor kan jeg ikke godtage den regning.” Klager klagede over indklagedes salær og adfærd. Nævnet afgjorde klagen således: Salærklagen I lyset af at der er annonceret med et indledende gratis uforpligtende møde, finder nævnet, at det påhviler indklagede at bevise, at der er aftalt et honorar på mødet den 19. januar 2009 med klager. Dette finder nævnet ikke er bevist, hvorfor indklagedes salær herfor bortfalder. Adfærdsklagen Advokatnævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af indklagedes adfærd, hvorfor hun frifindes for den rejste klage.”

IX. Retshjælp
3. Retshjælpsforsikring
3.4. Salær hos klienten

Kendelse af 25. august 2009
I juni 2008 rettede klager henvendelse til indklagede med anmodning om bistand i en sag mod en kom­mune. Den 20. juni 2008 sendte klager materiale vedrørende sagen til indklagede og sendte endvidere sin police vedrørende klagers erhvervsforsikring, som omfattede retshjælp. Ved mail af 4. august 2008 til indklagede oplyste klager policenummer på retshjælpsforsikringen og skrev endvidere: ”…Så jeg går ikke ud fra at vi skal indbetale de kr. 10.000 som depot til Voldgiftsnævnet, men i modsat fald må du gerne lige oplyse os herom. …” Den 28. november 2008 sendte indklagede en a contoopkrævning lydende på 14.000 kr. ekskl. moms til klager. Salæret var beregnet på baggrund af registreret tid på sagen. Den 12. december 2008 rettede klager henvendelse til indklagede, idet han undrede sig over, at han var blevet opkrævet salær, da han havde oplyst indklagede om sin retshjælpsforsikring. Indklagede besvarede henvendelsen ved mail af 15. december 2008: ” Retshjælpsforsikringen betaler først når en sag er endelig afsluttet. En normal betingelse for at vi derfor overhovedet fører sagen under retshjælpsdækningen er, at vi acontoafregner overfor klienten, således at denne dog ”udlignes” når så sagen er slut og vi kan sende regning til retshjælpen.” Samme dag skrev klager til indklagede: ”Jeg har talt med [forsikringsselskabet] og denne gang retshjælpsafdelingen. Vi beder jer om at anmelde alle vores sager ved at ringe til retshjælpsafdelingen og tale med den person jeg har drøftet sagen med. [MF]. Gebyr til Voldgiftsnævnet mv kan afregnes mellem jer og forsikringen med det samme, hvorimod salær bliver opgjort til sidst når sagen er afsluttet. Herefter vil forsikringen indbetale regningen til jer minus en selvrisiko på kr. 5.000 pr. sag som i skal sende os en faktura på. Vi har for flere måneder skrevet til jer med police nr på vores retshjælpsforsikring og bedt jer, om at sætte dette i værk, og da vi intet har hørt fra jer, går vi selvfølgelig ud fra at dette er gjort. Forsikringen oplyser os om, at i ikke har ret til at kræve acontoafregninger fra os, hvorfor vi igen må bede om en opgørelse over alt hvad vi har indbetalt til jer siden starten af vores samarbejde, både i salær, samt gebyr/deposita til Voldgiftsnævnet, således at vi kan få dette krediteret hurtigst muligt.” Den 16. december 2008 skrev indklagede til klager: ”Når vi har modtaget retshjælpsdækning skal jeg nok sørge for, at de positive udlæg til VLG refunderes. Som nævnt fører vi dog kun retshjælpssager under den forudsætning, at der faktureres a conto til klienten – der så udlignes når sagen er slut. Hvis ikke I kan acceptere dette, skal jeg gerne slutafregne sagen og oversende denne til anden advokat? Lad høre hvad vi gør? På forhånd tak.” Den 17. december 2008 opsagde klager samarbejdet med indklagede. Den 12. marts 2009 rykkede indklagede klager for betaling af a contosalæret på 14.000 kr. ekskl. moms. Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes salær og adfærd under sagen. Nævnet afgjorde sagen således: ”Vedrørende salærklagen: Nævnet lægger til grund, at indklagede har påtaget sig at bistå klageren og i forbindelse hermed at søge om retshjælpsdækning. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede herved har betinget sin bistand af, at retshjælps­forsikringen ville kunne acceptere, at honorarnota, herunder a contosalærnotaer, kunne fremsendes til klageren. Under henvisning hertil og til, at klageren har haft føje til at antage, at indklagede havde ansøgt om retshjælpsdækning, må retsstillingen mellem parterne fastlægges, som om retshjælpsdækning var blevet ansøgt. Heraf følger, at indklagede alene ville kunne rejse krav over for forsikringsselskabet, bortset fra selvrisiko og et eventuelt beløb ud over forsikringens dækning. Nævnet lægger med henvisning hertil til grund, at indklagede har været uberettiget til som gjort at opkræve et a contobeløb hos klageren på 14.000 kr. ekskl. moms. På baggrund heraf bortfalder retten til det opkrævede a contosalær på 14.000 kr. ekskl. moms. Nævnet pålægger indklagede at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til klager in­den 4 uger. Ud over salæret skal advokaten betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig pro­ces­ren­te; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 %. Udlånsrenten kan oplyses af pen­geinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor advokaten modtog beløbet som be­taling, til det tidspunkt, hvor advokaten betaler beløbet tilbage. Vedrørende adfærdsklagen: Advokaten har et direkte krav mod selskabet, og den sikrede kan ikke med bindende virkning for selskabet indgå aftale om sine advokatomkostninger. Advokatnævnet finder, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at have opkrævet a contosalær hos klager og ved at have undladt at ansøge om rets­hjælpsforsikring trods aftalen med klager herom.  Som følge heraf pålægges indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde på 10.000 kr. til statskassen.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klients interesser
6. Ejendomshandel
6.1. Tilbageholdelse i købesummen
6.1.1. Ved faktiske mangler

Kendelse af 28. august 2009
Ved købsaftale underskrevet af klager (sælger) den 22. januar 2008 og af køber den 16. januar 2008 solgte klager sin ejendom med overtagelsesdag den 1. april 2008.  I forbindelse med hand­el­en var klager repræsenteret af ejendomsmægler. Køber var repræsenteret af indklagede. Af købsaftalen fremgik, at køber havde taget advokatforbehold. Den 24. januar 2008 godkendte indklagede købstilbuddet på købers vegne. Af indklagedes mail til klagers ejendomsmægler fremgik: ”Jeg har haft lejlighed til at gennemgå købsaftalen med [køber]. Jeg anmoder om at få bekræftelse på, at kælderen er tør og at der ikke er, eller har været skimmelsvamp. Køber ønsker, at der foretages fugtighedstest af kælderen. … Jeg anmoder dig om at bekræfte, at alle forhold, der fremgår af tilstandsrapporten af 28.09.2007 udbedres af sælger for sælgers regning, herunder aftræksslangen, som giver forbehold i forsikringstilbudet. Herudover anmoder jeg dig om at bekræfte, at sælger forestår nivellering af grunden for sælgers regning. Jeg anmoder om indeståelse for, at der ikke er vand/drænproblemer i haven på grund af niveau forskellen. … Min godkendelse er betinget af, at handlen kan finansieres med 80% ejerskiftelån.” Den 4. februar 2008 svarede mægleren.  Af mailen fremgik: ”Nedenfor sælgers kommentar til [indklagedes] skrivelse: ”hej [fornavn], jeg har ikke haft vand eller andet i kælderen siden jeg har fået lavet dræn div. bunker jord bliver lagt ud div ting som stod på [den beskikkede byggesagkyndiges] rapport er lavet” Ved overtagelsen den 1. april 2008 gjorde indklagede købers mangelsindsigelser gældende over for klager. Den 13. juni 2008 udarbejdede indklagede refusionsopgørelse omfattende ejerskifteforsikring og mangler vedrørende nivellering, bortkørsel af haveaffald, varmeanlæg og tømrerarbejde, der ud­vis­te en saldo i købers favør på 141.418,50 kr. Den 17. juni 2008 blev endeligt skøde lyst uden anmærkninger. Samme dag frigav indklagede købesummen med fradrag af 141.434,75 kr. til dækning af re­fu­sions­saldo i købers favør. Klager protesterede mod refusionsopgørelsen udarbejdet 13. juni 2008. I oktober/november 2008 udarbejdede indklagede ny refusionsopgørelse omfattende ejendomsskat og ejerskifteforsikring, der udviste en saldo på 14.274,76 kr. i sælgers (klagers) favør, men med­del­te samtidig, at det var nødvendigt at medtage de mangler, som der var enighed om. Den 9. december 2008 udarbejdede indklagede ny refusionsopgørelse omfattende mangler ejer­skif­te­forsikring og mangler vedrørende nivellering, bortkørsel af haveaffald og varmeanlæg, der ud­vis­te en saldo på 129.122,25 kr. i købers favør. Den 12. december 2008 underskrev klager den refusionsopgørelse, der udviste en saldo på 14.274,76 kr. i sælgers (klagers) favør. Den 14. januar 2009 udarbejdede indklagede ny refusionsopgørelse udvisende en saldo på 5.302,74 i købers favør. Den 14. januar 2009 frigav indklagede restkøbesummen med fradrag af 5.302,74 kr. til dækning af refusionssaldo i købers favør. Klager indgav klage til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Advokater, der repræsenterer købere af fast ejendom, må ikke medvirke til, at der i beløb, som i for­bindelse med en ejendomshandel er deponeret, tilbageholdes eller modregnes beløb uden sæl­ger­ens udtrykkelige samtykke, eksempelvis under påberåbelse af mangler ved ejendommen. Idet næv­net lægger til grund, at spørgsmålet om tilbageholdelsesret for mangler ikke var en del af det op­rindelige aftalegrundlag mellem parterne, finder nævnet, at indklagede var uberettiget til at til­bage­holde en del af købesummen. Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved den 17. juni 2008 og den 14. januar 2009 at tilbageholde en del af købesummen. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, ind­kla­gede en bøde til statskassen på 10.000 kr.  ”