September

Print Print
01-09-2008
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandler
2.6.2. Undersøgelsespligt

Kendelse af 10. september 2008
Klager anmodede i juni 2006 indklagede om bistand i forbindelse med køb af ejerlejlighed og bytte af andelsbolig. Sælger af ejerlejligheden skulle overtage klagers andelsbolig og et kontant beløb på 725.000 kr. Ejerlejligheden var en del af et to-families hus. Ved opdeling i de to lejligheder var der ikke sket tinglysning af ejerskifte af ejerlejlighederne, og derfor stod TS og dennes søster AS som ejer af halvdelen af hver ejerlejlighed. Indklagede sendte skødet til tinglysning. Skødet blev afvist ved tinglysning, da ejerne af lejligheden på 1. sal ikke som oplyst var TS og hustru, men TS og AS.  Herefter udarbejdede indklagede to skødeudkast, et hvor AS overdrog sin halvpart af 1. sals lejligheden til TS, og et hvor TS overdrog sin halvpart af stuelejligheden til AS. AS ønskede ikke at underskrive skødet, før hun havde modtaget svar på, om hun skulle betale ejendomsavanceskat. Indklagede kontaktede SKAT, der oplyste, at AS skulle betale ejendomsavance skat for den lejlighed, hun ikke havde beboet. A S ønskede på den baggrund ikke at medvirke til den gensidige overdragelse. Indklagede anbefalede herefter klager følgende muligheder: ”For den første anså jeg det for muligt at gennemføre et anerkendelsessøgsmål mod AS. For det andet anså jeg det for muligt at hæve handlen” . I forbindelse med handlen underskrev en af klagerne og TS og hustru gældsbrev den 22. juni 2006. Af gældsbrevet fremgik, at ejerlejligheden skulle betales ved, at klager overdrog andelslejligheden og betalte et kontantbeløb, når skødet blev underskrevet og godkendt af indklagede. Gældsbrevet blev ikke underskrevet af den ene af klagerne, og kun ét vitterlighedsvidne underskrev gældsbrevet. Indklagede fik kopi af gældsbrevet. Klager har efter det oplyste overdraget andelslejligheden og betalt det kontante beløb, men har fortsat ikke modtaget skøde på lejligheden. Klager klagede over indklagedes sagsbehandling til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Der påhviler berigtigende advokat en pligt til at foretage en gennemgang af handelens dokumenter, herunder til at undersøge ejendommens tingblad og foretage en nærmere undersøgelse af forhold, der giver anledning hertil. Advokatnævnet finder, at indklagede ved en omhyggelig gennemgang af sagens dokumenter burde have konstateret uoverensstemmelse vedrørende ejerforholdet og have drøftet konsekvenser heraf med køberne, inden han godkendte handlen. Advokatnævnet finder, at indklagede herved har ydet en mangelfuld rådgivning og derved har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Spørgsmålet om et eventuelt erstatningsansvar henhører under domstolenes afgørelse. Som følge af det anførte pålægger nævnet indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr.”

Kendelse af 10. september 2008 
Ved købsaftale, underskrevet den 25. juni 2007, solgte klager sin ejerlejlighed med overtagelsesdag den 1. august 2007. Af købsaftalen fremgik, at køber var pligtig at sende endeligt skøde i underskrevet stand til sælger eller sælgers ejendomsmægler senest den 15. juli 2007. Købsaftalen var fra køberens side betinget af bl.a. ejerlejlighedskort og ejerlejlighedsoplysninger fra administrator. Den 3. juli 2007 rettede køber personligt henvendelse til indklagede, og han påtog sig på vegne køber at berigtige handlen. Indklagede udarbejdede udkast til endeligt skøde, der den 14. juli 2007 blev sendt til sælgerens ejendomsmægler. Samtidig oplyste indklagede, at hans kontor var ferielukket i de næste 2 uger, og at han selv holdt ferie i 3 uger fra den 14. juli 2007. Den 19. juli 2007 godkendte ejendomsmægler over for indklagede udkast til skøde. Den 30. juli 2007 modtog indklagede erklæring fra køber om, at denne frafaldt forbeholdene vedrørende ejerlejlighedskort og ejerlejlighedsoplysninger. Skødet blev underskrevet af køber den 11. august 2007 og af klager den 20. august 2007. Samme dag blev skødet sendt til ejendomsværdipåtegning. Den 27. august 2007 modtog indklagede skødet retur fra kommunen. Skødet blev samme dag sendt til tinglysning. Sælger klagede til Advokatnævnet over at indklagede ikke burde have påtaget sig opgaven at berigtige handlen, når han afholdt ferie på det tidspunkt, hvor handlen skulle berigtiges. Nævnet afgjorde sagen således: ”Den 3. juli 2007 blev indklagede anmodet om at berigtige den indgåede aftale. Handlen blev af køberen gjort endelig den 27. juli 2007, hvilket blev meddelt indklagede den 30. juli 2007. Ved først at have fremsendt endeligt skøde til underskrift til sælgeren den 14. august 2007 finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Under hensyn til den trods alt begrænsede forsinkelse af indklagedes ekspedition af handlen, tildeler nævnet ham alene en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c.”

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 10. september 2008 
Indklagede repræsenterede klager i en skilsmissesag i efteråret 2006. Under sagen havde klager fri proces. Mens skilsmissesagen verserede, drøftede klager bodelingen med indklagede. Kort tid efter dom i ægteskabssagen forelå sendte klager til indklagede en redegørelse for de tidligere ægtefællers formueforhold og diverse bilag. Det fremgik heraf, at begge bodele var negative. Det blev aftalt, at indklagede skulle søge fri proces under bodelingssagen for klager. Indklagede afventede udfaldet af en eventuel ansøgning om fri proces fra den tidligere ægtefælle. Indklagede deltog i et møde i skifteretten, førte korrespondance med modpartens advokat og besvarede spørgsmål fra klager. Den 30. marts 2007 indstillede skifteretten overfor Civilstyrelsen, at der ikke skulle gives fri proces, da parterne var af den opfattelse, at deres bodele var negative og hver især har fået lige meget indbo. Klagers modpart fik afslag på fri proces og afsluttede sagen. Der blev ikke udarbejdet bodelingsoverenskomst. Indklagede afsluttede sagen og beregnede sig et salær på 6.937,50 kr. overfor klager. Han skønnede, at hans samlede tidsforbrug var på ikke under 4½ time. Der blev ikke udarbejdet ordrebekræftelse med prisoplysning til klager. Klager indgav klage over salæret og over, at indklagede ikke tidligere havde søgt fri proces for ham. Nævnet afgjorde klagerne således: ”Idet indklagede ikke har givet skriftlig prisoplysning og ikke på noget tidspunkt har orienteret klager om, at han skulle betale for hans bistand, nedsætter Advokatnævnet salæret til 0 kr.... Nævnet finder ikke at kunne kritisere, at indklagede ikke søgte fri proces for [klager], men afventede udfaldet af en ansøgning herom fra klagers tidligere ægtefælle. Klager var forbruger, hvorfor indklagede, da han påtog sig hvervet, af egen drift skulle have givet ham skriftlig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, og om størrelsen af det vederlag, indklagede agtede at beregne sig, såfremt fri proces ikke kunne opnås. Da indklagede ikke har givet klager sådanne oplysninger, finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Under hensyn til størrelsen på det opkrævede salær pålægger nævnet alene indklagede en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”

Kendelse af 10. september 2008
Indklagede repræsenterede klager i en ejendomshandel. Ved mail af 5. april 2007 til klager orienterede indklagede om, hvorledes han ville afregne sagen: ”Der er ikke længere faste salærtakster for ejendomshandler – salærerne ligger på 2.000 kr. – 2.500 kr. i timen, men alt kan aftales, også et fast beløb, evt. afhængig af opgavens omfang. Jeg foreslår, at vi drøfter salæret, når vi ses (jeg har i øvrigt aldrig haft en salærklage).” Ved købsaftale af 5. juni 2007 erhvervede klager en ejendom til 8 mio. kr. med overtagelsesdag den 1. juli 2007. Der opstod problemer med godkendelse af en garage på ejendommen og med mistanke om skimmelsvamp. Ved årsskiftet 2007/2008 meddelte klager, at hun ønskede at antage en anden advokat, hvorfor hun bad indklagede om at udtræde af sagen. Indklagede opkrævede salær på 45.000 kr. ekskl. moms for gennemgang af slutseddel, udarbejdelse af skøde og tinglysning m.v., forhandlinger med pengeinstitut, bistand ved tegning af ejerskifteforsikring og villaforsikring, undersøgelse af garagens og øvrige bygningers lovlighed, og bistand vedrørende undersøgelse for skimmelsvamp. Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes salær og adfærd. Nævnet afgjorde salærklagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, at indklagede var bekendt med, at hans klient var forbruger. Han burde derfor, da han påtog sig hvervet, af egen drift have givet klienten skriftlig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, han agtede at beregne sig. Nævnet lægger til grund, at indklagede ikke gav klager en sådan skriftlig prisoplysning. Virkningen heraf for advokatens salærkrav er, at bevisbyrden for de forhold, som berettiger til salær, herunder om advokatydelsen er honorarværdig, påhviler advokaten. På baggrund af ovennævnte og på baggrund af sagens karakter og det udførte arbejde nedsætter nævnet skønsmæssigt salæret til 15.000 kr. ekskl. moms. ” Nævnet frifandt indklagede for klagen over bistanden i adfærdsklagen. Nævnet udtalte følgende vedrørende klagen over manglende prisoplysning: ”Idet indklagede ikke skriftligt orienterede klager om parametrene for salærets beregning og fastsættelse, finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1…Som følge af det anførte pålægges indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 5.000 kr.”

VII. Salærberegning
8. Ejendomshandler
8.1. Skødesalær

Kendelse af 5. september 2008 
Klager ønskede at sælge et stykke jord, og havde i slutningen af 2005 indgået en køberetsaftale med X A/S. Der var tale om en købesum på ca. 48 millioner kroner. I starten af 2007 henvendte klager sig til indklagede med anmodning om bistand i forbindelse med salget og den underskrevne køberetsaftale, idet en endelig købsaftale skulle forhandles på plads. Indklagede gennemgik køberetsaftalen for klager og holdt den 19. januar 2007 et møde med en repræsentant for køber. Herefter pågik der forhandlinger mellem parterne i perioden 19. januar 2007 – 27. april 2007. Den 27. april 2007 faldt køberetsaftalen mellem parterne bort. Der var herefter kontakt med to potentielle købere af jorden. Indklagede formidlede kontakt med Y A/S, mens klager fik kontakt med Z Kommune. Klager ønskede selv at forhandle en aftale på plads med kommunen, og der pågik derfor forhandlinger i løbet af sommeren og efteråret 2007. Indklagede repræsenterede ikke klager ved forhandlingerne, men bistod klager med udformningen af købsaftalen. Både kommunen og indklagede udarbejdede udkast til købsaftale, og disse udkast indgik i forhandlingerne. Den 25. september og 9. oktober 2007 var der et møde mellem kommunen og klager, hvor indklagede deltog. Herefter indgik parterne en aftale om at deponere et beløb på 3 millioner kr. indtil 2012 til sikkerhed for mulige fremtidige forureningsmæssige problemer på grunden. Den 12. oktober 2007 blev grunden solgt til kommunen. Købesummen var på 70 millioner kr. Indklagede sendte ved brev af 16. november 2007 til klager et forslag til salær. Indklagede anførte bl.a.: ”Normalt ville jeg ikke fremsende en faktura i udkast til en klient, men i denne særlige sag finder jeg behov for at sikre, at vi får afsluttet sagen på et niveau, hvor alle parter er tilfredse. Derfor vil jeg først udarbejde min endelige faktura, når vi 2 har haft lejlighed til en nærmere drøftelse heraf samt fået afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.” I brevet redegjorde indklagede for arbejdet og foreslog salæret fastsat til 750.000 kr. ekskl. moms. Parterne afholdt derefter et møde, hvor bl.a. salærets størrelse blev drøftet. Endelig salærafregning blev herefter sendt til klager ved brev af 14. december 2007. Det fremgår af brevet, at indklagede ”helt ekstraordinært” havde givet et afslag i salæret med 100.000 ekskl. moms. Klager klagede til Advokatnævnet over salæret. Nævnets afgjorde klagen således: ”Da indklagede i sagen ikke har fremlagt en opgørelse over anvendt tid, lægger nævnet efter de foreliggende oplysninger til grund, at et tidsforbrug på skønnet 100 timer kan indgå ved vægtningen af dette salærparameter. I mangel af aftale om et værdibaseret salær af den i sagen omhandlede størrelsesorden, må salærfastsættelsen tage udgangspunkt i det skønnede tidsforbrug med samtidig hensyntagen til de involverede betydelige økonomiske værdier, samt sagens i juridisk henseende relativt ukomplicerede karakter. På denne baggrund nedsætter nævnet skønsmæssigt salæret til 300.000 kr. ekskl. moms. Nævnet nedsætter således indklagedes salær fra 650.000 kr. ekskl. moms til 300.000 kr. ekskl. moms. ”


XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3. 3. Trussel om og indgivelse af konkursbegæring

Kendelse af 10. september 2008 
Indklagede repræsenterede CM, der stiftede et holdingselskab med henblik på salg af ejendomme. Klager repræsenterede PS, der stiftede et holdingselskab med det formål at sælge ejendomme. Holdingselskaberne ejede TS-Invest ApS, der ejede TS-1 ApS. CM og PS blev uenige om, hvor stor en andel, de hver især ejede af TS-invest ApS. CM mente, at hvert holdingselskab ejede 50 % af anparter, mens PS mente, at PS havde anparter for 63.000 kr. og CM for 62.000 kr. Samarbejdet mellem parterne ophørte. CM eller hans holdingselskab havde på dette tidspunkt lånt ca. 162.000 kr. til TS-invest ApS. Parterne var uenige om beløbets karakter. TS-invest ApS anså lånet for at være ansvarlig kapital, der skulle tilbagebetales, når selskabets ejendom blev solgt. CM mente, at beløbet var et almindeligt lån, der kunne kræves tilbagebetalt på anfordring. Der blev ikke uarbejdet lånedokument. Indklagede afgav påkrav om tilbagebetaling af de 162.000 kr. overfor TS-invest ApS. PS meddelte CM, at der ikke var penge i TS-invest ApS til at tilbagebetale 162.000 kr. Indklagede anmodede herefter om at få udleveret regnskaber for de to selskaber. Da regnskaberne efter påkrav ikke blev udleveret, indgav CM i efteråret 2007 konkursbegæring overfor begge selskaber. Ifølge PS sendte indklagede ikke kopi af konkursbegæringerne til selskaberne. Under det forberedende retsmøde blev konkursbegæringen med TS1 ApS trukket tilbage, og der blev fremlagt regnskab for TS-invest ApS, hvoraf fremgik, at selskabet ikke var insolvent. I kendelse udtalte skifteretten: ”Efter det oplyste findes det ikke godtgjort, at [TS Invest ApS] er insolvent, og da der findes at være en sådan uklarhed om kravet kan kræves tilbagebetalt på nuværende tidspunkt, anses betingelserne for at fremme konkursbegæringen ikke at være tilstede.” Klager klagede over indklagedes adfærd. Nævnet afgjorde klagen således: ”En advokat skal forinden en konkursbegæring indgives så vidt muligt undersøge om konkursbetingelserne er opfyldt, herunder grundlaget for den fordring, der er basis for konkursbegæringen.Indklagede indgav i efteråret 2007 konkursbegæring mod selskaberne TS1 ApS samt TS-invest på vegne CM. Indklagede havde forud herfor afgivet påkrav overfor selskab TS-invest, og havde fra PS modtaget oplysning om, at selskabet ikke kunne indfri den omhandlede fordring. Indklagede anmodede herefter om begge selskabers regnskaber, og indgav herefter konkursbegæring. Advokatnævnet finder, at indklagede ikke har foretaget behørig undersøgelse af det krav, der dannede grundlag for konkursbegæringen, og at det var tvivlsomt, om kravet var forfaldent eller ophørt ved modregning. Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at indgive konkursbegæring på grundlag af den omhandlede fordring, og ved ikke forinden at have foretaget en nærmere undersøgelse af selskabernes økonomiske forhold. Nævnet finder det endvidere uberettiget, at indklagede har indgivet konkursbegæring mod TS1, idet der ikke består et gældsforhold hertil. Som følge af det anførte pålægger nævnet indklagede i medfør af retsplejelovens § 147c, stk. 1 en bøde på 10.000 kr. til statskassen.”

3.4. Ægteskabssag

Kendelse af 22. september 2008 
Klager havde alene forældremyndigheden over sønnen S, der var 14 år. Moderen havde samvær med sønnen efter statsforvaltningens bestemmelse. Moderen ønskede fælles forældremyndighed, og at S fik bopæl hos hende. I forbindelse hermed kontaktede hun indklagede i august 2007. Forinden indklagede tog stilling til, om han ville repræsentere moderen, havde han en samtale med S. Samtalen foregik i moderens hjem med moderens samtykke, men uden faderens samtykke. Faderen klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: 16 medlemmer udtaler: Vi finder, at det er i strid med god advokatskik, at en advokat tager initiativ til og afholder samtale med en 14-årig med henblik på at afklare, om advokaten finder at kunne påtage sig at repræsentere den forælder, som ønsker forældremyndigheden overført til sig. Vi har herved lagt vægt på, at der i lovgivningen er fastsat regler om, hvordan et barns mening skal inddrages, og at advokaten ikke bør tage initiativ til at afholde yderligere samtaler med barnet. En afklaring af, om man som advokat vil påtage sig en forældremyndighedssag, må afklares ved samtale med klienten og ikke ved samtale med et barn. Vi finder således, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Vi har ikke herved taget stilling til, om et samtykke fra forældremyndighedens indehaver ville kunne have medført en anden bedømmelse. 1 medlem udtaler: Dette medlem finder, at det er i strid med god advokatskik, at en advokat uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden tager initiativ til og afholder en samtale med en 14-årig med henblik på at søge afklaret, om advokaten finder at kunne påtage sig at repræsentere den forælder, som ønsker forældremyndigheden overført til sig. Dette medlem finder, at indklagede under henvisning hertil har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. 2 medlemmer udtaler: Vi lægger til grund, at indklagede alene havde en kort samtale med den 14-årige med henblik på at vurdere, om han ville påtage sig en sag om ændring af barnets bopælsforhold. Vi finder, at det ikke kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at have en sådan samtale med den 14-årige, idet det er den 14-årige selv, som bestemmer, om han vil tale med en advokat om forældremyndighedsspørgsmål. Idet vi forudsætter, at indklagede sikrede sig, at den 14-årige var indforstået med samtalen, finder vi, at indklagedes adfærd ikke kan anses for en overtrædelse af god advokatskik. Afgørelse træffes efter stemmeflertallet. Indklagede findes således at have overtrådt god advokatskik. Indklagede er tidligere i 2003 og 2004 tildelt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik. Advokatnævnet har ikke tidligere taget stilling til, om et forhold som det omhandlede indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet tildeler derfor – uanset de tidligere meddelte sanktioner - alene indklagede en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”

3.6. Ejendomshandel
3.6.1. Tilbageholdelse af den kontante købesum
3.6.1.1. Ved faktiske mangler

Kendelse af 25. september 2008
Klager solgte sin ejendom med overtagelse den 15. november 2007 til indklagedes klient. Indklagede berigtigede ejendomshandlen. Ved breve af 19. og 26. november 2007 til klagers ejendomsmægler orienterede indklagede om, at der var konstateret mangler vedrørende ejendommens el-installationer. Skødet blev tinglyst uden retsanmærkninger den 3. januar 2008. Efter forskellige undersøgelser vedrørende el-installationerne rettede sælger henvendelse til advokat. Ved brev af 5. februar 2008 til indklagede skrev klagers advokat, at klager ikke var indforstået med at afholde omkostningerne vedrørende el-installationerne. Ved mail af 7. februar 2008 til køberne skrev ejendomsmægleren således: ”Jeg har talt med [indklagede] i dag for lige at få en opdatering på sagen. Han har kommunikeret pr. fax med sælgers advokat, og de er ikke nået til enighed. Sælger rykker for udbetaling af hendes overskud af handlen, men som jeg er enig med [indklagede] om, så skal der ikke afregnes noget før der er en afgørelse, hvorfor jeg d.d. har meddelt sælger dette på hendes tlf.svarer. [Indklagede] har lovet mig en tilbagemelding, når han ved noget mere.” Ved brev af 11. marts 2008 til indklagede meddelte klagers advokat, at kravet ikke kunne anerkendes. Den 12. marts 2008 frigav indklagede det tilbageholdte beløb. Sælger klagede over tilbageholdelsen til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Det er i strid med god advokatskik at foretage tilbageholdelse i en købesum, med mindre der foreligger en særskilt aftale herom parterne imellem. Advokatnævnet finder ikke, at en sådan aftale forelå. Ved først at frigive den resterende købesum den 12. marts 2008 til trods for klagers advokats skriftlige afvisning af mangelskravet den 5. februar 2008 finder nævnet, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik. Som følge af det anførte pålægges indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr.”

3.6.8. Forsinkelse

Kendelse af 10. september 2008 
Ved købsaftale, underskrevet den 25. juni 2007, solgte klager sin ejerlejlighed med overtagelsesdag den 1. august 2007. Af købsaftalen fremgik, at køber var pligtig at sende endeligt skøde i underskrevet stand til sælger eller sælgers ejendomsmægler senest den 15. juli 2007. Købsaftalen var fra køberens side betinget af bl.a. ejerlejlighedskort og ejerlejlighedsoplysninger fra administrator. Den 3. juli 2007 rettede køber personligt henvendelse til indklagede, og han påtog sig på vegne køber at berigtige handlen. Indklagede udarbejdede udkast til endeligt skøde, der den 14. juli 2007 blev sendt til sælgerens ejendomsmægler. Samtidig oplyste indklagede, at hans kontor var ferielukket i de næste 2 uger, og at han selv holdt ferie i 3 uger fra den 14. juli 2007. Den 19. juli 2007 godkendte ejendomsmægler over for indklagede udkast til skøde. Den 30. juli 2007 modtog indklagede erklæring fra køber om, at denne frafaldt forbeholdene vedrørende ejerlejlighedskort og ejerlejlighedsoplysninger. Skødet blev underskrevet af køber den 11. august 2007 og af klager den 20. august 2007. Samme dag blev skødet sendt til ejendomsværdipåtegning. Den 27. august 2007 modtog indklagede skødet retur fra kommunen. Skødet blev samme dag sendt til tinglysning. Sælger klagede til Advokatnævnet over at indklagede ikke burde have påtaget sig opgaven at berigtige handlen, når han afholdt ferie på det tidspunkt, hvor handlen skulle berigtiges. Nævnet afgjorde sagen således: ”Den 3. juli 2007 blev indklagede anmodet om at berigtige den indgåede aftale. Handlen blev af køberen gjort endelig den 27. juli 2007, hvilket blev meddelt indklagede den 30. juli 2007. Ved først at have fremsendt endeligt skøde til underskrift til sælgeren den 14. august 2007 finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Under hensyn til den trods alt begrænsede forsinkelse af indklagedes ekspedition af handlen, tildeler nævnet ham alene en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c.”

Kendelse af 10. september 2008
I 2007 solgte klagerne en ejendom. Køberne var repræsenteret af indklagede. Klagerne var under handelen repræsenteret af advokat. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. august 2007. Købesummen var fastsat til 8.100.000 kr. Det fremgik af købsaftalens pkt. 15, at køber var pligtig at sende endeligt skøde i underskrevet stand til sælger eller sælgers ejendomsmægler senest den 1. juni 2007, og at det endelige skøde og eventuelle pantebreve samlet skulle være indleveret til tinglysning senest den 15. juni 2007. Indklagede sendte ved brev af 4. juli 2007 skøde underskrevet af køber til klagers advokat bilagt faktura på halv registreringsafgift med fradrag af refusionssaldo. Ved brev af 18. juli 2007 modtog indklagede fra klagernes advokat skødet retur forsynet med sælgers underskrift. Samme dag blev skødet sendt til ejendomsværdipåtegning. Indklagede modtog ikke registreringsafgiften og rykkede herfor ved brev af 2. august 2007 til klagernes advokat. Indklagede rykkede samtidig for manglende bilag til færdiggørelse af refusionsopgørelsen. Indklagede modtog den 14. august 2007 fra klagerne indbetaling af registreringsafgiften, og den 21. august 2007 indleverede indklagede skødet til tinglysning på dommerkontoret. Den 29. august 2007 blev det endelige skøde lyst med retsanmærkninger sendt til sælgers pengeinstitut. Den 11. september 2007 blev skødet indleveret til annullation af retsanmærkninger. Sælger klagede til Advokatnævnet over forsinkelsen. Nævnet afgjorde klagen således: ”Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar henhører under domstolene. Da der ikke er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at et skøde underskrevet af køberne først fremsendes ved brev af 4. juli 2007 uagtet den mellem parterne indgåede aftale om, at skødet skulle være fremsendt til sælger senest den 1. juni 2007, har indklagede ikke fremmet ejendomshandlen på behørig vis. Nævnet finder derfor, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge af det anførte pålægges indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr.”

XV. Uefterrettelighed
4. Manglende udlevering af sagsakter

Kendelse af 10. september 2008 
Indklagede behandlede et dødsbo ved et privat skifte. Der opstod uenighed mellem advokaten og arvingerne om salgsværdien af afdødes bolig, herunder tidspunktet for salg. Den 9. og 15. november 2007 tilbagekaldte arvingerne deres fuldmagt over for indklagede. Den 28. november 2007 meddelte arvingernes nye advokat til indklagede, at han havde modtaget skiftefuldmagter fra samtlige arvinger i boet og bad i den forbindelse indklagede om at sende samtlige akter i sagen til hans kontor. Den 5. december 2007 rykkede arvingernes nye advokat indklagede for udlevering af sagsakter. Den 20. januar 2008 modtog indklagede kopi af skifteattest, der var sendt til arvingernes nye advokat. Det fremgik af skifteretsattesten, at arvingernes nye advokat havde overtaget boet, og den 29. januar 2008 udleverede indklagede boet til arvingernes nye advokat. Arvingernes nye advokat klagede til Advokatnævnet bl.a. over manglende udlevering af sagen. Nævnet afgjorde dette spørgsmål således: ”Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke hurtigst muligt efter anmodning at udlevere sagsakterne… Som følge af det anførte pålægges indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr.”