Oktober

Print Print
01-10-2008

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 7. oktober 2008
Ultimo juli 2006 kontaktede klager indklagede med henblik på bistand i forbindelse med separation og bodeling. Ved brev af 31. juli 2006 til klager sendte indklagede ordrebekræftelse: Vedr. Separation og bodeling Jeg bekræfter hermed, at jeg har modtaget ovennævnte sag på mit kontor i [bynavn] den 26. juli 2006, og at jeg påtager mig arbejdet i forbindelse med din separation og efterfølgende bodeling. Til orientering vedlægger jeg kopi af mit brev af 27. juli 2006 til [modpartens advokat]. Jeg vil naturligvis behandle sagen så hurtigt som muligt. Jeg beder dig imidlertid have forståelse for, at forhold, som vi ikke har indflydelse på (f.eks. ekspeditionstider hos offentlige myndigheder eller kommunikation med andre parter) kan medføre, at behandlingstiden føles lang. Salær og omkostninger: Jeg anmoder dig venligst om en a conto indbetaling på kr. 5.000. Indbetaling kan ske ved bankoverførsel til konto nr. … eller alternativt ved benyttelse af vedlagte giroindbetalingskort. Mit endelige salær vil blive beregnet i forhold til, hvor megen tid jeg bruger. Jeg fører naturligvis regnskab over forbrugt tid. I regnskabet indgår telefonsamtaler med dig. Afregningen vil ske i overensstemmelse med Advokatsamfundet regler. Jeg skønner, at mit salær for sagen vil beløbe sig til mellem 10.000 og 15.000 kr. ekskl. moms. Bliver opgaven væsentligt mere omfattende og tidskrævende end oprindeligt antaget, kan det blive nødvendigt for mig at justere beløbet. I så fald vil du naturligvis få besked.” Ved fakturaer af henholdsvis 11. december 2006 og 11. november 2007 afregnede indklagede sagen over for klager med 10.500 kr. ekskl. moms og 34.500 kr. ekskl. moms. Nævnet afgjorde klagen således: ”I brev af 31. juli 2006 til klager orienterede indklagede om, at hans salærer for sagen ville beløbe sig til mellem 10.000 kr. og 15.000 kr. ekskl. moms, og at han ville orientere klager, såfremt opgaven blev væsentlig mere omfattende og tidskrævende end oprindelig antaget. Nævnet finder ikke, at indklagede har dokumenteret, at han over for klager har oplyst, at hans salær for sagen ville overstige et beløb på 15.000 kr. ekskl. moms. På denne baggrund og under hensyn til sagens omstændigheder i øvrigt finder nævnet, at indklagede har givet klager en berettiget forventning om, at salæret max. ville andrage 15.000 kr. ekskl. moms. Nævnet nedsætter derfor indklagedes salær til 15.000 kr. ekskl. moms.”

Kendelse af 24. oktober 2008
I forbindelse med skilsmisse og bodeling kontaktede klager den 27. november 2006 indklagede og anmodede om bistand til sagen. I brev af 28. november 2006 skrev indklagede til klager: ” I øvrigt vedlægger jeg tryksag vedrørende advokathonorar. Min timepris udgør pt. 1.400 + moms eller 1.750. Jeg håber på, at sagen kan klares inden for 3 timer, men det afhænger selvfølgelig meget af modpartens reaktion.” I tryksagen skrev indklagede: ”Det tilstræbes derfor at give Dem en orientering om det forventelige tidsforbrug. Ved en senere ændring af det forventede forløb, skal der så gives Dem en opfølgende orientering.”Til skilsmissesagen blev der givet fri proces. Indklagede repræsenterede klager fra november 2006 til april 2008. Modparten var repræsenteret af skiftende advokater undervejs i forløbet. Af mail korrespondance mellem parret fremgik, at samarbejdet mellem parret var præget af bitterhed og manglende samarbejdsevne og – lyst. Parret ejede en villa i fællesskab og andre aktiver. Villaen blev solgt til overtagelse 1. august 2007. Parret var uenige om værdifastsættelsen af aktiverne. Den 15. april 2008 blev der holdt møde i skifteretten for at afgøre uenigheden om aktiverne. Af rettens udskrift den 15. april 2008 fremgik, at sagen blev udsat til den 9. juni 2008. I faktura af 14. maj 2008 opgjorde indklagede salæret for bodelingen til 20.000 kr. ekskl. moms. Salæret dækkede assistance for tiden november 2006 til april 2008 herunder drøftelser med klager, møde med klager, gennemgang af sagsmateriale, omfattende korrespondance og forhandlinger i sagen, assistance vedrørende bodeling ved skifteretten, samt deltagelse i skifteretsmøder. Af tidsrapporten udskrevet 9. maj 2008 fremgår det, at indklagede har anvendt 12 timer og 40 minutter på sagen. Ved brev af 25. august 2008 til Advokatnævnets sekretariat har indklagede oplyst, at der ikke foreligger yderligere skriftlig orientering om salær end opgivet ved brev af 28. november 2006. Klager klagede til Advokatnævnet over salærets størrelse. Nævnet afgjorde klagen således: ”Det påhviler en advokat af egen drift at give en forbruger skriftlig prisoplysning, hvilket indklagede har gjort i sit brev af 28. november 2006 vedlagt en tryksag om advokathonorar. Her estimerede indklagede sit tidsforbrug til 3 timer. Advokatnævnet finder, at indklagede er berettiget til honorar for 3 timer, idet han ikke skriftligt har informeret klienten om, at klienten kunne forvente afregning udover de 3 timer, som oplyst af indklagede i tryksagen vedlagt hans brev af 28. november 2006. Advokatnævnet nedsætter derfor honoraret til 4.200 kr. ekskl. moms.”

VII. Salærberegning
8. Ejendomshandler
8.3. Formidlingssalær

Kendelse af 3. oktober 2008
Indklagede var til møde hos X og dennes ægtefælle den 20. december 2007 i forbindelse med, at de ønskede at sælge deres andelslejlighed i en nystiftet andelsboligforening. Indklagede har til sagen oplyst, at han på mødet mundtligt aftalte med X, at hans salær ville udgøre 1 % af købesummen, dog minimum 25.000 kr. + udgifter til annoncering. Indklagede udarbejdede herefter et prospekt og sendte dette til ca. 20 interesserede købere, som han havde stående i sit kartotek. Derudover har indklagede fotograferet lejligheden samt annonceret denne til salg i Børsen, fremvist lejligheden og haft et møde af en times varighed med en mulig køber. Den interesserede køber fremsatte et tilbud på 2,5 mio. kr., hvilket indklagede drøftede med X. X solgte dog efterfølgende andelslejligheden til en køber, som X selv fandt. Den 20. februar 2008 sendte indklagede en faktura på 25.000 kr. ekskl. moms til X ”i henhold til aftale 1 % af den opnåede andelspris oplyst til kr. 2.500.000”. Der opstod efterfølgende uenighed mellem indklagede og X om, hvorvidt indklagedes bistand også omfattede udarbejdelse af en salgsaftale, hvilket indklagede afviste. X foreslog herefter, at salæret blev nedsat med halvdelen. I e-mail af 14. marts 2008 til indklagede skrev X bl.a. følgende: ”… men da salget er sket i den periode, du har haft ejendommen i kommission, må det så være sådan, at jeg betaler som aftalt. Jeg har derfor anmodet om, at fakturaen bliver betalt, som den foreligger.” I brev af 8. maj 2008 anmodede klager indklagede om at sende ordrebekræftelse om opgavens omfang og anslåede salær m.v., og i brev af 20. maj 2008 oplyste indklagede, at han grundet juletravlhed ikke havde fået udskrevet aftalen indgået med X.  Indklagede henholdt sig til at, aftalen var bekræftet af X i dennes e-mail af 14. marts 2008. Indklagede mente ikke, at der herefter herskede tvivl om, at han havde oplyst om omfanget af sit arbejde og fastholdt, at salæret var rimeligt. Klager indgav klage over salæret til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Ifølge lov om omsætning af fast ejendom § 1, stk. 6, nr. 3, gælder loven også ved salg af andelsboliger. Indklagedes bistand er herefter omfattet af loven, og ifølge § 10, stk. 1, skal aftale om formidlingsopdrag være skriftlig, og det skal tydeligt fremgå, hvornår og hvordan vederlaget skal erlægges. Ifølge stk. 3 kan formidleren ikke gøre krav på vederlag på andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med stk. 1. Indklagede har ikke fremlagt en skriftlig formidlingsaftale. I henhold til § 10, stk. 3, er han herefter ikke berettiget til at gøre krav på formidlingssalær, og allerede af den grund bortfalder salæret.”

26. Skattesager
26. 1. Med omkostningsgodtgørelse

Kendelse af 24. oktober 2008
Indklagede repræsenterede i perioden 8. marts 2004 - 7. juni 2007 en revisionsvirksomhed (opdelt i to selskaber), som ønskede to sager indbragt for Landsskatteretten. Den ene sag (for det ene selskab) omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt værdiansættelse af debitorer var sket korrekt i forbindelse med overdragelse af disse mellem de to søsterselskaber. Skatteforvaltningen havde oprindelig ikke godkendt et fradrag for et selvangivet tab på 421.660 kr. i relation til overdragelsen af fordringerne. Derudover vedrørte denne sag et spørgsmål om, hvorvidt selskabet var skattepligtig af en kursgevinst på en tidligere afskrevet debitor med 20.627 kr. For så vidt angår søsterselskabet ønskede revisionsvirksomheden ved en indbringelse for Landsskatteretten afklaret, hvorvidt selskabet var skattepligtigt af et tilskud fra søsterselskabet med 20.627 kr. I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten blev der afholdt syn og skøn med henblik på en kursfastsættelse pr. 1. januar 2002 af de fordringer, som den ene del af revisionsvirksomheden overtog. Den 20. marts 2006 meddelte Landsskatteretten, at udgifterne til syn og skøn ville blive dækket fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Der blev herefter afgivet skønserklæring den 30. november 2006 med tillæg af 20. februar 2007. Ved salærnota af 13. april 2007 (faktura 68590) opgjorde indklagede sit salær vedrørende syn og skøn til 136.400 kr. ekskl. moms. Ved kendelse af 6. juni 2007 godkendte Landsskatteretten et tab på debitorer med 268.105 kr. og stadfæstede forhøjelsen på 20.627 kr. vedrørende kursgevinsten. Ved salærnota af 18. juni (faktura 65251) opgjorde indklagede sit salær vedrørende sagen for Landsskatteretten på 131.725 kr. ekskl. moms. Indklagede ansøgte ved brev af 25. juni 2007 klager om omkostningsgodtgørelse i sagen. Ved afgørelse af 9. juli 2007 udbetalte klager 100 % omkostningsgodtgørelse med forbehold for tilbagebetaling. Ved brev af 7. februar 2008 anmodede skattecentret (herefter kaldet klager) indklagede om at indsende relevante akter, samt eventuelle bemærkninger til brug for en rimelighedsvurdering af salærets størrelse. Ved brev af 18. februar 2008 fra indklagede til klager fremkom det ønskede materiale, samt en redegørelse. Det fremgik af redegørelsen, at i alt fire advokater havde behandlet sagen, og at der havde været anvendt timesatser på 2.700 kr., 2.300 kr., og 1.600 kr. Den tilknyttede advokat i syn- og skønssagen havde anvendt en timesats på 2.200 kr. Vedrørende faktura 65251 (sagen for Landsskatteretten) blev der i perioden 8. marts 2004 – 7. juni 2007 registreret i alt 83,75 timer fordelt med 5,25 timer til en timesats på 2.700 kr., 38,5 timer til en timesats på 2.300 kr., og 40 timer til en timesats på 1.600 kr. Vedrørende faktura 68590 (syn- og skøn-sagen) blev der i perioden 21. marts 2006 – 30. marts 2007 registreret i alt 62 timer til en timesats på 2.200 kr. Det fremgik af indklagedes redegørelse til klager, at der var givet et kulancemæssigt afslag på 20.000 kr. ekskl. moms grundet det faktum, at fire advokater havde registreret tid på sagerne, og der derved havde været anvendt en vis dobbelttid. Klager indgav klage til Advokatnævnet over advokatens salær. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet kan tiltræde, at et salær bør fastsættes med udgangspunkt i de salærparametre, der fremgår af skattestyrelseslovens § 33F, nu skatteforvaltningslovens § 57. Sagen havde en forholdsvis beskeden værdi, havde ikke betydning for skatteyderen ud over det omhandlede indkomstår og havde ikke betydning for andre skatteydere. Sagen havde en vis kompleksitet. Nævnet har endvidere henset til, at skattesagen har været behandlet af flere advokater som følge af, at flere sagsbehandlere fratrådte hos indklagede. Under henvisning hertil og til det oplyste i øvrigt om sagens karakter, finder nævnet, at salæret i sagen bør nedsættes. Nævnet nedsætter for så vidt angår faktura 68590 salæret til 65.000 kr. ekskl. moms og for så vidt angår faktura 65251 salæret til 85.000 kr. ekskl. moms. Nævnet nedsætter således det samlede salær fra 268.125 kr. ekskl. moms til 150.000 kr. ekskl. moms. ”