Marts

Print Print
01-03-2008

V. Interessekonflikt
2. Tidligere repræsenteret modparten

Kendelse af 14. marts 2008
Advokat X virkede i en årrække virket som advokat A personligt. Samtidig var hun tillige i visse relationer advokat for selskaber, der indgik i en koncern, hvori A var hovedaktionær. Endvidere sad advokat X i bestyrelsen for 2 af de selskaber i koncernen. Det drejede sig om selskabet D A/S i perioden 30. januar 1996 til 16. august 1999 og for selskabet B A/S i perioden 30. november 1998 til 15. juni 2001. Selskabet B A/S købte en ejendom til overtagelse den 1. februar 2004. I den forbindelse blev der indledt forhandlinger med ejeren af naboejendommen N om køb af to ejerlejligheder under opførelse samt jordstykke. Advokat X blev involveret i denne sag i september 2003. I perioden herfra indtil sagernes afslutning i februar 2007 udarbejdede advokat X bl.a. aftale imellem parterne, berigtigede skøde på grundarealet, udarbejdede og tinglyste deklaration, gennemgik entreprisekontrakt, gennemgik og godkendte vedtægter for ejerforeningen m.v. Ifølge advokat X havde hun et tidsforbrug på ikke under 47 timer. Det endelige skøde på de to ejerlejligheder blev tinglyst den 15. januar 2007. Sideløbende med disse sager indledte B A/S i efteråret 2006 forhandlinger med H A/S om køb af aktiverne i H A/S. Advokat X var på daværende tidspunkt bestyrelsesformand i selskabet H A/S. Hun blev involveret i forhandlingerne i november 2006 på vegne M ApS, der ejede aktierne i H A/S. Under disse forhandlinger var B A/S repræsenteret af en anden advokat. Efter parterne havde underskrevet en endelig aftale, ønskede B A/S at ophæve kontrakten. Der blev efterfølgende anlagt voldgiftssag herom. A afbrød samarbejdet med advokat X, da han ikke mente, at advokat X burde have repræsenteret H A/S. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde repræsenteret H A/S under forhandlingerne. A anførte bl.a., at advokat X under forhandlingerne udnyttede sit kendskab til koncernen og ham selv, herunder kendskab til den måde, som koncernen og han selv tidligere har håndteret sådanne forhandlingsforløb med advokat X som rådgiver. Nævnet afgjorde sagen således: ” Nævnet lægger til grund, at advokat [X] havde et fast og langvarigt klientforhold til [A] og B-koncernen, da hun i november 2006 blev antaget af [M] til at repræsentere sig under forhandlingerne om koncernens køb af [H]. Nævnet finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der medfører, at advokat [X] ubetinget skulle have afstået fra at repræsentere koncernens modpart under disse forhandlinger, men der skal efter nævnets opfattelse foretages en konkret bedømmelse af, om der som følge af det langvarige faste klientforhold forelå nærliggende risiko for, at en interessekonflikt kunne opstå. Ved bedømmelsen heraf lægger nævnet vægt på, at advokat [X] var formand for bestyrelsen i det selskab, som ejede [H], og at hun først blev involveret i forhandlingerne efter, at koncernen af egen drift havde indledt forhandlinger med ejerne af selskabet om køb af hotellet. Advokat [X] har efter det oplyste ikke repræsenteret [A] eller koncernen i forbindelse med disses tidligere køb eller salg af virksomheder, og at koncernen i forbindelse med forhandlingerne om købet af hotellet havde antaget anden advokat. Advokat [X] havde endvidere ikke de forudgående 2 år siddet i bestyrelsen for [A's] selskaber, og der er ikke grundlag for at antage, at hun var i besiddelse af oplysninger, som kunne være af betydning under forhandlingerne. Nævnet har endvidere bemærket, at advokat [X] deltog i forhandlingerne i en periode, uden at det gav [A] anledning til at gøre indsigelse. På denne baggrund finder nævnet, at [A og B A/S'] interesse i, at advokat [X] ikke repræsenterede [M] under forhandlingerne, ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at advokat [X] som følge af risiko for interessekonflikt burde have undladt at repræsentere modparten. Advokat [X] findes som følge heraf ikke at have tilsidesat god advokatskik, og hun frifindes derfor for klagen.”

VII. Salærberegning
30. Gebyr

Kendelse af 31. marts 2008
Advokat X havde på vegne en klient taget en fordring til inkasso hos A, der den 22. februar 2007 rettede henvendelse til advokatkontoret og ønskede restgælden oplyst. Restgælden var 4.743,46 kr. A betalte beløbet direkte til kreditor, der oplyste advokat X's firma om betalingen. Advokatfirmaet arkiverede herefter sagen. A indbetalte imidlertid på ny beløbet til advokatfirmaet. Advokatfirmaet tilbagebetalte beløbet med fradrag af et ekspeditionsgebyr på 250 kr. A klagede over, at advokaten havde opkrævet et gebyr. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Enhver, der modtager et beløb, der er betalt i urigtig formodning om skyld, har normalt pligt til at returnere det. Advokat [X] har ikke godtgjort at have haft nødvendige udgifter i forbindelse med returneringen, der svarer til det opkrævede ekspeditionsgebyr. Advokatnævnet finder, at advokat [X] herefter ikke uden særlig hjemmel var berettiget til at opkræve et gebyr for returnering af det beløb, som [A] ved en fejl havde betalt. Advokatnævnet finder, at advokat [X] som følge heraf har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og nævnet tildeler i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en irettesættelse. Advokat [X] pålægges endvidere inden 4 uger fra modtagelsen af kendelsen med dokumentation til Advokatnævnets sekretariat til [A] at returnere det opkrævede gebyr på 250 kr. med tillæg af procesrente fra tidspunktet for tilbageholdelsen. ”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.4. Ægteskabssager

Kendelse af 11. marts 2008
Advokat X repræsenterede M i en bodelingssag, hvor advokat A repræsenterer modparten, H. Advokat A oplyste til advokat X, at den faste ejendom var hans klients fuldstændige særeje i henhold til skøde, ægtepagt og tingbogsattest. Det fremgik af tingbogen, at den faste ejendom tilhører H som særeje. Ejendommen blev sat til salg gennem ejendomsmægler M. Advokat X instruerede M om, at der ved realisation af ”den fællesboet tilhørende faste ejendom” skulle oprettes en deponeringskonto i begge parters navn, således at ingen af parterne kunne disponere over provenuet, før end der var opnået enighed om fordeling heraf. M videresendte brevet til advokat A. Advokat A protesterede over, at advokat X havde instrueret M om rådighedsindskrænkning. Under sagen sendte advokat X et brev til Statsforvaltningen. Hun sendte ikke kopi af brevet til advokat A. Advokat A klagede til Advokatnævnet, der afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved i brevet af 11. september 2007 at have anmodet ejendomsmægleren om at foretage en rådighedsindskrænkning vedrørende en del af eller hele provenuet vedrørende den ejendom, som ifølge tingbogen tilhører [H] som særeje. Derudover finder Advokatnævnet det i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at advokat [X] ikke sendte advokat [A] en kopi af brevet af 11. september 2007 om rådighedsindskrænkningen. Advokatnævnet finder ikke, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have sendt advokat [A] en kopi af et brev af 24. september 2007 i samværssagen sendt til statsforvaltningen, der i henhold til forvaltningslovens regler foretager partshøring. Efter en samlet bedømmelse af forholdet pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen på 15.000 kr. Der er ved bødefastsættelsens størrelse lagt vægt på, at det er en skærpende omstændighed, at advokat [X] ikke sendte en kopi af henvendelsen til ejendomsmægleren til advokat [A].”

3.13. Ulovlig politianmeldelse

Kendelse af 12. marts 2008
Under en ægteskabssag afgav advokat A's klient B den 26. september 2006 forklaring. Hun oplyste, at hun ikke var gravid og ikke havde planer om at få flere børn. Under hovedforhandlingerne den 30. april 2007 oplyste hun imidlertid, at hun var gravid og var 31 uger og 4 dage henne i graviditeten. B tilbød ved hovedforhandlingen at fremvise sin vandrejournal, hvoraf det fremgik, at B havde termin den 26. juni 2007. Retten i N-by afsagde dom i sagen den 10. maj 2007. Ved dommen blev forældremyndigheden over parrets børn tillagt B. Retten havde ikke fundet, at B's graviditet havde indflydelse på sagens afgørelse. Efter dommens afsigelse indgav advokat X på vegne sin klient politianmeldelse mod B for falsk forklaring for retten, jf. straffelovens § 158, subsidiært § 160. Politiet besluttede at indstille efterforskningen, da der ikke er rimelig formodning om, at B havde begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Advokat A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde indgivet politianmeldelsen. Nævnet afgjorde sagen således: ”Sagen, der ligger til grund for klagen, er en forældremyndighedssag, der har været behandlet ved Retten i [N-by]. Der har under forældremyndighedssagen været afholdt flere retsmøder, og der er ligeledes udarbejdet en børnesagkyndig erklæring. Retten i [N-by] har afsagt dom i sagen den 10. maj 2007. Henset til sagens karakter sammenholdt med de muligheder, der har været for at anke Retten i [N-bys] dom, finder Advokatnævnet, at en politianmeldelse af [B] for falsk forklaring har været unødvendig. Advokatnævnet finder således, at advokat [X] er gået videre end berettiget hensyn til varetagelsen af sin klients interesser, og at det således har været utilstedeligt, at indgive politianmeldelse om falsk forklaring vedrørende en graviditet, som [B] dårligt har været fuldt vidende om den 26. september 2006. Advokatnævnet finder herefter, at advokat [X] groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokat [X] blev af Advokatnævnet den 23. marts 2007 pålagt en bøde på 5.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. På denne baggrund pålægges advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde på 30.000 kr. til statskassen. ”