01-05-2008
V. Interessekonflikt
2. Tidligere repræsenteret modparten

Kendelse af 21. maj 2008 
Indklagede var fra starten af 1990 advokat for M i forbindelse med drift af erhvervsvirksomheden TL A/S. Klager og M blev gift i 1994. I april 1996 oprettede indklagede en ægtepagt for ægtefællerne. I den forbindelse deltog ægtefællerne i et møde på indklagedes kontor. Ægtefællerne ophævede samlivet i starten af 2006. Fra det tidspunkt, hvor parterne indledte separationsforhandlinger, repræsenterede indklagede M, og klagers advokat repræsenterede klager. Parterne blev separeret efter en deldom afsagt den 20. november 2006. Herefter blev der afsagt en dom vedrørende et kompensationsbeløb i medfør af ægteskabslovens § 56. Dommen er anket til landsretten. Samtidig med behandlingen af sagen vedrørende kompensationsbeløbet blev der af klagers advokat indgivet anmodning til byretten om at skifte parternes fællesbo. Endvidere er der udtaget stævning mod M med påstand om, at klager får udbetalt sit særeje.  Ved brev af 5. december 2007 til indklagede anførte klagers advokat bl.a.: ”Endelig skal jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at således som sagen udvikler sig, synes jeg, at De skulle overveje at overlade den til en anden advokat. Som De formentlig ved, er det i strid med de advokatetiske regler, at De varetager M's interesser, al den stund at De har været advokat for begge parter i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten og i øvrigt er kommet som en ven i hjemmet hos parterne” I brev af 17. december 2007 anmodede klagers advokat indklagede om at udtræde af sagen. Klagers advokat klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Indklagede har forinden skilsmissen rådgivet ægtefællerne vedrørende parternes formueforhold, og har i den forbindelse oprettet en ægtepagt. Indklagede har herved fået et kendskab til begge parters økonomiske forhold, som han har vedligeholdt gennem en årrække som advokat for M's virksomhed. Indklagede har endvidere ved flere lejligheder været gæst ved private sammenkomster i ægtefællernes hjem. Ved under disse omstændigheder efterfølgende at repræsentere M i skilsmissesagen har indklagede befundet sig i en interessekonflikt, hvorved indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge heraf tildeles indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en irettesættelse. Der er ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på tidspunktet for klagens indgivelse. ”

VIII. Salærafregning
6. Modregning

Kendelse af 8. maj 2008 
Indklagede bistod klager med gennemførelse af en sag ved by- og landsretten. Klager tabte sagen. I november 2005 opkrævede indklagede salærer overfor klager. Den 5. december 2005 sendte indklagede en opgørelse til klager, hvori modpartens tilgodehavende i henhold til dommen blev opgjort til 410.907 kr. Den 9. december 2005 overførte klager til indklagede 410.907 kr., der blev indsat på klientkontoen den 12. december 2005. Det var fra banken anført, at afsenderen havde sendt følgende adviseringstekst: Faktura 12495. Samme dag sendte klager en mail til indklagede om, at modpartens tilgodehavende ifølge landsrettens dom, som var blevet overført til kontoen pr. 9. december 2005, straks skulle overføres til modparten. I brev af 13. december 2005 til klager oplyste indklagede, at hans tilgodehavender i henhold til de tre seneste fakturaer alle var forfaldne til betaling og var modregnet i den foretagne indbetaling. Det drejede sig om et beløb på 64.654,18 kr., hvorefter restbeløbet på 346.252,82 kr. var overført til modpartens klientkonto hos dennes advokat. Klager klagede til Advokatnævnet over, at indklagede havde modregnet sit salær i det beløb, der var indbetalt til opfyldelse af landsretsdomme. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet bemærker, at [indklagede] ved brev af 4. december 2005 sendte [klager] kopi af landsrettens dom af 25. november 2005 og i brevet opgjorde ”[modpartens] tilgodehavende” til 410.907 kr. På dette grundlag finder nævnet, at det måtte stå eller burde have stået [indklagede] klart, at indbetalingen af beløbet på 410.907 kr. til hans kontor den 12. december 2005 var øremærket til opfyldelse af landsrettens dom over for [modparten]. Under disse omstændigheder var [indklagede] til at modregne sit salærkrav i det øremærkede beløb, og nævnet finder, at [indklagede] ved at gøre dette har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. [indklagede] blev af Advokatnævnet den 28. februar 2006 pålagt en bøde på 5.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Forholdet i denne sag er begået forud herfor, og nævnet pålægger på denne baggrund i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, og efter princippet i straffelovens § 89 [indklagede] en tillægsbøde til statskassen på 10.000 kr. Nævnet pålægger [indklagede] til [klager] at tilbagebetale det modregnede beløb med procesrenter fra datoen for modtagelsen af beløbet.”

XII. Retssager / voldgift

Kendelse af 14. maj 2008
S, der er bosiddende i udlandet, havde anlagt sag mod A ved retten i K-by. I forbindelse med berammet domsforhandling den 20. maj 2005 udeblev S på grund af sygdom. Sagen blev udsat til partsforklaring og domsforhandling til den 10. juni 2005. Retten afsagde dom den 1. juli 2005, og S ankede sagen med bistand fra advokat X. Sagen blev berammet til domsforhandling den 21. december 2006 ved Østre Landsret. S udeblev fra domsforhandlingen på grund af sygdom, og sagen blev omberammet til domsforhandling den 5. marts 2007. Den 4. marts 2007 meddelte advokat X til retten i en haste-telefax, at han var sygemeldt, og derfor bad om, at hovedforhandlingen blev udsat. Samme dag orienterede han pr. telefax advokat B, som A, herom. Den 30. marts 2007 afsagde Østre Landsret afvisningsdom i sagen. Det fremgik af dommen: ”Retsbogen af 5. marts 2007, hvori advokat [X] blev anmodet om at fremkomme med en lægeerklæring, udarbejdet i overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935, blev telefaxet samme dag til advokat [X]s kontor og forkyndt for ham personligt på hans kontor den 6. marts 2007. Stævningsmanden har oplyst, at forkyndelse fandt sted den 6. marts 2007 mellem kl. 10 og 10.30. Forkyndelsen for [X] skete således formiddagen efter, at hovedforhandlingen skulle have fundet sted, og på et tidspunkt, hvor [X] ifølge den fremsendte lægeerklæring skulle være uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Den 12. marts 2007 anmodede landsretten på ny advokat [X] om en lægeerklæring, idet den af advokaten den 9. marts 2007 fremsendte erklæring ikke opfylder de angivne krav. Den 16. marts 2007 fremsendte advokat [X] en ny lægeerklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at erklæringen er baseret på patientens oplysninger. Landsretten finder ikke, at den fremsendte lægeerklæring er tilstrækkelig dokumentation for, at advokat [X] på grund af sygdom var ude af stand til at give møde til hovedforhandlingen den 5. marts 2007. Herefter og da appellanten heller ikke selv gav møde, afviser landsretten appellantens anke, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.” Advokat B klagede til Advokatnævnet over advokat X. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet kan ikke uden en bevisførelse, der ligger uden for rammerne af Advokatnævnets virke, tage stilling til den del af klagen, som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt advokat [X] ved sygemeldingen har afgivet oplysninger i strid med sandheden. Advokatnævnet lægger i overensstemmelse med landsrettens afgørelse til grund, at advokat [X] har undladt at give møde i retten i den foreliggende situation uden at kunne præstere tilstrækkelig dokumentation for lovligt forfald. Herefter og under hensyn til sagens konkrete omstændigheder finder Advokatnævnet, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge heraf pålægges advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde på 10.000 kr. til statskassen.”


XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.3 Trussel om og indgivelse af konkursbegæring
3.3.3. Undersøgelse af debitors økonomiske forhold

Kendelse af 21. maj 2008 
Retten afsagde den 7. august 2007 dom, hvorefter A skulle betale i alt ca. 100.000 kr. inkl. renter og omkostninger til advokat X's klient. Dommen blev anket efter eksekutionsfristens udløb, og den 24. august 2007 sendte advokat X domsrykker med betalingsfrist på 4 dage. Advokat X meddelte samtidig, at såfremt beløbet ikke blev betalt inden fristen udløb, ville han indgive konkursbegæring til omstødelse af kreditorly. A forsøgte uden held at få anken tillagt opsættende virkning. Den 10. september 2007 indgav advokat X konkursbegæring, og A's advokat meddelte dagen efter, at A ikke var insolvent, hvorfor begæringen skulle kaldes tilbage. A betalte beløbet den 3. oktober 2007. Advokat X dokumenterede tillige med konkursbegæringen, at A under et fogedretsmøde den 7. november 2006 erklærede sig ude af stand til at betale et beløb på kr. 13.648,94, samt at A ved gaveægtepagt af 22. september 2005 overdrog sine aktiver til hustruens fuldstændige særeje. A klagede til Advokatnævnet. Advokat X påstod frifindelse og anførte, at konkursbegæring var nødvendig for at beskytte klienten mod retstab, idet A tidligere havde erklæret sig ude af stand til at betale en fordring på ca. 13.000 kr., og idet omstødelsesfristen i henhold til gaveægtepagt var ved at udløbe. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X]  under de beskrevne omstændigheder ikke er gået videre end berettiget varetagelse af klientens interesser tilsiger, hvorfor nævnet frifinder ham.”

XV. Uefterrettelighed
8. Manglende opfyldelse eller efterlevelse af advokatnævns- eller kredsbestyrelseskendelse
8.3. Ingen efterlevelse

Kendelse af 21. maj 2008
Advokatnævnet afgjorde i en kendelse i 2007, at klagers mor havde krav på, at indklagede udleverede dokumentation for en række forhold i forbindelse med dødsboet efter hendes mor. Den oprindelig klager er afgået ved døden og nuværende klager, der er datter af klager, er efter klagers mors ønske trådt i hendes sted som klager. Efter Advokatnævnets kendelse anmodede klager den 3. august 2007, den 15. september 2007 og den 29. september 2007 om dokumentation fra indklagede. I brev af 4. oktober 2007 skrev indklagede: ”Jeg er ved at fremskaffe boet fra mit arkiv og det kunne måske være en god ide, at De kontakter mig for at vi i fællesskab kan gennemgå de bilag De måtte ønske”. I brev af 15. oktober 2007 til indklagede skrev klager: ”... udbeder vi os for sidste gang – den dokumentation som Advokatnævnet klart og tydeligt har tilkendegivet at vi har krav på” og ”såfremt vi ikke har modtaget samtlige relevante dokumenter senest torsdag den 25. oktober, ser vi os nødsaget til at kontakte Advokatnævnet med henblik på endnu en klagesag”. Den 17. oktober 2007 sendte indklagede kopi af bilag fra banken dateret 2. september 2005 til klager. I brev af 9. januar 2008 til Advokatnævnet meddelte indklagede, at advokat LJ, fra samme kontor som indklagede, overtog sagen. Ved gennemgang af bobehandlingen konstaterede advokat LJ, at sagen ikke var afsluttet korrekt. Den 7. februar 2008 sendte advokat LJ rettet boopgørelse og den ønskede dokumentation i forbindelse med dødsboet efter klagers mormor. Klager gjorde under klagen gældende, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, ved ikke i forlængelse af Advokatnævnets kendelse at udlevere den dokumentation, som Advokatnævnet tilkendegav skulle udleveres. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet afgjorde i en kendelse i 2007, at klagers mor havde krav på, at indklagede udleverede dokumentation for en række forhold i forbindelse med dødsboet efter hendes mor. Advokatnævnet finder, at indklagede groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1 ved først efter flere rykkere fra klager at have udleveret den pågældende dokumentation 7 måneder efter Advokatnævnets kendelse og efter klager på ny har indgivet klage til advokatmyndighederne. Som følge heraf og under henvisning til at indklagede er blevet pålagt en bøde i 2007 for tilsidesættelse af god advokatskik pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1 indklagede en bøde på 40.000 kr. til statskassen.”