Januar

Print Print
01-01-2008
IV. Advokatens forhold til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse

Kendelse af 7. januar 2008
M blev i juni 2001 gift med H, efter at parret havde levet sammen siden 1998. Parret havde formuefællesskab i ægteskabet. I 1998 startede M eget rengøringsfirma, hvor H senere blev ansat. I efteråret 2006 solgte parret deres ejendom og købte en anden ejendom med overtagelse den 1. oktober 2006. I efteråret 2006 bad H M om at underskrive nogle dokumenter med henblik på at opnå kreditorbeskyttelse. Dokumenterne var udfærdiget af advokat X. Den 26. oktober 2006 underskrev M skøde med overdragelse af den nye ejendom til H, der herefter var eneejer af ejendommen. Den 26. oktober 2006 underskrev M aftale om overdragelse af sin virksomhed til M, der herefter var eneejer af virksomheden. Overdragelsen var vederlagsfri. Samme dag underskrev M og H ægtepagt med regulering af ovennævnte overdragelser. Ved ægtepagten blev det endvidere bestemt, at M overdragede sin andel af provenuet til H, som herefter frit kunne råde over hele provenuet ved salget af ejendommen. Ægtepagten blev tinglyst den 14. november 2006. I december 2006 meddelte H, at hun ønskede skilsmisse. M blev under ægteskabssagen repræsenteret af advokat A. Advokat A rettede henvendelse til advokat X og meddelte, at hun betragtede udfærdigelsen af ægtepagt mv. som værende i strid med god advokatskik, idet M ikke havde modtaget rådgivning vedrørende dokumenternes indhold. Ved brev af 17. januar 2007 til advokat A oplyste advokat X, at H havde rettet henvendelse til statsautoriseret revisor R. Han havde fået oplyst, at H og M var enige om, at H skulle have overdraget rengøringsfirmaet og købte ejendom. Statsautoriseret revisor R henvendte sig til ham og bad om hans bistand til at udfærdige skøde, overdragelsesaftale og ægtepagt. Der er alene tale om en formel berigtigelse for hans klient, statsautoriseret revisor R, til hvem han også fremsendte sin afregning. Statsautoriseret revisor R oplyste, at begge parter har været fuldt bekendt med og været enige om, at H skulle overtage virksomheden og ejendommen, og at aktiverne skulle gøres til særeje for H. Advokat A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde udført arbejdet uden direkte opdrag fra H og M, og over, at han dermed ikke havde ydet den korrekte rådgivning. Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokat [X] har intet oplyst om de nærmere omstændigheder, hvorunder han modtog opdraget fra statsautoriseret revisor [R], hvorfor det må lægges til grund, at advokat [X] udarbejdede og fremsendte udkast til skøde, overdragelsesaftale og ægtepagt, uden at han forinden havde modtaget nogen direkte anmodning herom fra hverken [M eller H]. Endvidere må det lægges til grund, at advokat [X] ikke selv har rådgivet [M og H], ligesom han ikke har sikret sig, at parterne på anden måde blev vejledt om de retlige konsekvenser af de pågældende dokumenter, før disse blev underskrevet den 26. oktober 2006, og skødet angiveligt uden vitterlighedsvidner for så vidt angår [M]. Under disse omstændigheder finder Advokatnævnet, at advokat [X] groft har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 20.000 kr. Advokaten havde tidligere fået en bøde på 5.000 kr.


2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandel
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.1. Belåning

Kendelse af 10. januar 2008
I september 2006 kontaktede A advokat X med anmodning bistand i forbindelse med køb af et sommerhus. A ønskede at købe sommerhuset sammen med sin datter, D, som var bosiddende i London. Hun oplyste, at begge parter skulle stå som ejere på skødet, men at A skulle være enedebitor på kreditforeningslånet. Ved telefax af 27. september 2006 til A's pengeinstitut oplyste advokat X, at det var vigtigt, at A kunne optage lån i ejendommen alene, selv om hendes datter skulle være medejer af sommerhuset. Advokat X bad i den forbindelse pengeinstituttet om at bekræfte, at dette kunne lade sig gøre. Ved brev af 27. september 2006 til A oplyste advokat X om sit salær og om indholdet af rådgivningen. Ved brev af 28. september 2006 til A oplyste advokat X, at ejendomshandlen var på plads, og at han afventede bekræftelse fra pengeinstituttet vedrørende lånegodkendelsen. I november 2006 meddelte pengeinstituttet, at det ikke lod sig gøre, at A var enedebitor på kreditforeningslånet, hvis både hun og hendes datter skulle stå som ejere på skødet. Ved brev af 28. november 2006 til A foreslog advokat X, at A blev anført som eneejer. Advokat X meddelte, at han havde udfærdiget det nye skøde uden beregning som et plaster på såret og ikke fordi han anså sig for ansvarlig for situationen. A klagede over advokatens salær og adfærd. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet lægger til grund, at det var en væsentlig forudsætning for [A's] ønske om køb af sommerhuset, at hendes datter kunne blive medejer uden at blive meddebitor på realkreditlånet, og at advokat [X] var bekendt med denne forudsætning. Nævnet finder, at advokat [X] burde have foretaget en undersøgelse af muligheden af, at [A's] forudsætning kunne opfyldes i passende tid inden købets gennemførelse, og at advokat [X] i den forbindelse ikke kunne forlade sig på sin forespørgsel til banken. Nævnet finder, at advokat [X] herved har handlet i strid med god advokatskik, ligesom nævnet finder, at det er i strid med god advokatskik, at advokat [X] uden at spørge [A] har benyttet midler fra refusionssaldoen til betaling af tinglysningsafgift ved ekspeditionen af skøde nr. 2. Advokat [X] blev af Advokatnævnet den 9. oktober 2006 tildelt en bøde på 5.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Forholdet i nærværende sag er begået forud herfor, og sanktionen skal derfor fastsættes i overensstemmelse med princippet i straffelovens § 89. På denne baggrund og under hensyn til at advokat [X] i 2006 er tildelt sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen på 10.000 kr.”

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 10. januar 2008 
Den 24. august 2006 rettede A telefonisk henvendelse til advokat X og bad om en konsultation vedrørende hans arveretlige forhold. Under samtalen spurgte A, hvad advokat X tog i salær for at udfærdige et testamente. Hertil svarede advokat X: ”kom op på kontoret, så taler vi om det”. Parterne aftalte et møde hos advokat X den 31. august 2006. På mødet fortalte A om sin ægteskabelige situation, og parterne drøftede A's muligheder i forbindelse med oprettelse af et testamente. Ved mødets slutning spurgte A advokat X, hvad hans salær for udfærdigelse af et testamente ville være. Advokat X oplyste, at kontorets faste pris var 5.000 kr. inkl. moms. Parterne aftalte herefter, at advokat X skulle udarbejde et udkast til testamente. I forlængelse af mødet udarbejdede advokat X udkastet. Ved e-mail af 1. september 2006 til advokat meddelte A, at han ikke ønskede at betale 5.000 kr. inkl. moms for udfærdigelse af et testamente. Han meddelte videre, at advokat X ikke havde præsenteret sig med titel ved mødet, hvorfor A ikke kunne vide, om han var advokat. Testamentet var på dette tidspunkt ikke afsendt fra advokat X's kontor. Ved brev af 1. september 2006 til A fremsendte advokat X faktura på 1.500 kr. ekskl. moms: ”For sagens oprettelse og behandling, herunder for afholdelse af møde med dig, oprettelse af testamente, gennemgang af mail samt korrespondance til dig i den anledning, beregner jeg mig i henhold til medgået tidsforbrug et salær ekskl. moms på 1.500,00” Ved e-mail af 4. september 2006 til advokat X meddelte A, at han ikke ville acceptere fakturaen. A anførte yderligere, at han havde modtaget ufuldstændig rådgivning i forbindelse med hans spørgsmål om muligheden for at udfærdige et testamente selv. A klagede til advokatmyndighederne over salæret og over, at advokat X ikke havde givet skriftlig prisoplysning. Nævnet afgjorde klagerne således: ”Adfærdsklagen: Bevisbyrden for, at der er afgivet skriftlig prisoplysning, påhviler advokaten, og advokat [X] kan ikke anses for at have løftet denne bevisbyrde i nærværende sag mod [A's] benægtelse. Ved ikke ved skriftlig prisoplysning eller på anden måde at have sikret sig sådant bevis, finder Advokatnævnet, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge af det anførte tildeles advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en irettesættelse… Salærklagen: Idet advokat [X] ikke har opfyldt sin forpligtelse i relation til reglerne om prisoplysning, og idet [A] med rette ikke har kunnet forvente en afregning, bortfalder salæret på 1.500 kr. ekskl. moms.”

VII. Salærberegning
1. Generelt
1.7. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 8. januar 2008
I telefax af 15. maj 2007 til Advokatfirmaet Y anmodede advokat A på vegne sin klient K, der hidtil havde været klient på advokatkontoret, kontoret om at oplyse, hvornår kopi af alle sagsakter og korrespondance samt eventuelle originale dokumenter fra sager længst muligt tilbage og minimum for de sidste 5 år kunne afhentes eller afleveres på advokat A's kontor. Uden svar herpå rykkede advokat A ved telefax af 29. maj 2007 for aflevering af sagsakterne og oplyste, at hvis han ikke senest torsdag den 31. maj 2007 kl. 12 var meddelt et tidspunkt for aflevering af materialet, ville sagen blive overgivet til advokatmyndighederne. I telefax af 30. maj 2007 oplyste advokat X fra Advokatfirmaet Y, at han ingen indvending havde mod at udlevere kopi af sagsakterne og kopi af korrespondance samt eventuelle originale bilag, men at der var tale om et meget omfattende kopieringsarbejde, hvorfor han anmodede om bekræftelse på, at K var indforstået med at honorere ham efter sædvanlig takst, 2.500 kr. ekskl. moms pr. time, tid for kopiering 300 kr. ekskl. moms pr. time samt kopieringsafgift med 2 kr. pr. side. Advokat A svarede i telefax fredag den 31. maj 2007, at arbejdet skulle iværksættes omgående, men at det ikke var en anerkendelse af, at advokat X var berettiget til at tage sædvanlig advokattimetakst m.v. for det anførte arbejde, og at de måtte drøfte ekspeditionshonoraret, når advokat X havde afregnet sin bistand. Advokat A oplyste, at han forventede materialet klar til afhentning mandag kl. 15. Advokat X fastholdt i telefax af 1. juni 2007, at han ikke ville iværksætte arbejdet, før han havde modtaget bekræftelse på at blive honoreret i henhold til de oplyste takster, og at der under ingen omstændigheder var mulighed for, at materialet kunne ligge klar til om mandagen. Efter klagens indgivelse anmodede advokat Z fra Advokatfirmaet Y den 8. juni 2007 advokat A om at oplyse, hvilke dokumenter han ønskede udleveret, da sagerne skulle rekvireres fra fjernarkiv, og han forbeholdt sig dækning for sine ”omkostninger i rimeligt omfang”. Sagsmaterialet blev fremsendt til advokat A med breve af 19. juni, 22. juni, 25. juni og 2. august 2007. Sidste med en faktura på 4.000 kr. ekskl. moms for gennemgang af sagerne samt fremfinding og fremsendelse af materialet med et tidsforbrug på ca. 3,5 time. Advokatnævnet afgjorde klagen over salærberegningen således: ”Nævnet har noteret sig, at den endelige afregning lød på 4.000 kr. ekskl. moms for gennemgang og fremfinding af sagerne. Nævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grund for at fastslå, at advokat [X] ved sine telefaxer af 30. maj og 1. juni 2007 har tilsidesat god advokatskik. Det er herved tillagt væsentlig betydning, at der er tale om afsluttede sager, at det ikke var specificeret, hvilket materiale der ønskedes udleveret, samt at materialet for hovedpartens vedkommende vedrørte sager, som var behandlet af en afdød advokat. I den afgørelse fra 1996, som advokat [A] har henvist til, var forholdet det, at den indklagede advokat ved en af ham begået fejl ikke havde fået nummereret en sag, som han herefter betingede sig vederlag for at skulle finde på arkiv. Nævnet finder derfor, at denne afgørelse ikke kan tillægges betydning.” Nævnet frifandt således advokat X.

X. Klientkonto
3. Manglende afregning af renter

Kendelse af 8. januar 2008
A var repræsenteret af advokat X i forbindelse med køb af en lejlighed. I den forbindelse indbetalte hun den 1. juli 2004 1 mio. kr. til X. Efter forhandling mellem køber og sælger blev overtagelsesdagen udskudt til den 1. december 2004, og i juli 2005 underskrev parterne skødet. I løbet af august 2005 rykkede sælger advokat X for deponering af købesummen. Den 12. september 2005 deponerede advokat X 1 mio. kr. til sælger, hvorefter handlen blev gennemført. I den efterfølgende periode rykkede A advokat X for renter af det deponerede beløb. A havde selv betalt morarenter overfor sælger for den sene betaling. A klagede til nævnet over advokat X's manglende betaling af renter af indestående på klientkontoen. Advokaten erkendte, at han havde tilsidesat sin pligt til forrentning. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at [advokat X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at have refunderet sin tidligere klient rentebeløbet i den periode, han har haft 1 mio. kr. stående på sin konto. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147, stk. 1, [advokat X] en bøde til Statskassen på 10.000 kr. ”

XIII. Forholdet mellem advokater
6. Ukollegial adfærd

Kendelse af 10. januar 2008
Under en sag om ophævelse af samlivet mellem advokat X og hans samlever H overtog advokat X parrets tidligere fælles bolig. Under sagen repræsenterede advokat A H. Der var uenighed om refusionssaldoen. I den forbindelse ansøgte advokat A om fri proces for H til gennemførelse af sag mod advokat X. Ved en e-mail til statsamtet sendte advokat X sine bemærkninger til statsamtets bevilling af fri proces til H. Ud over bemærkninger til sagens realitet anførte advokat X følgende: ”På den baggrund og da [A] udelukkende fører denne nyttesløse sag for egen vindings skyld – og dermed graver yderligere grøft mellem undertegnede og mine børns mor – skal jeg venligst anmode Statsamtet om at tilbagekalde den meddelte fri proces. Desuden skal jeg i medfør af offentlighedslovens bestemmelser anmode om aktindsigt i modpartens ansøgning – da denne nødvendigvis må indeholde forkerte oplysninger – Dette skal ses i sammenhæng med en mulig anmeldelse af advokaten for overtrædelse af straffelovens § 162 og 163.” A klagede til Advokatnævnet over advokat X. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik, da han overfor Statsamtet København hævdede, at advokat [A's] ansøgning om fri proces og udtagelse af stævning mod ham på vegne [H] skete for hendes egen vindings skyld, og at hun i forbindelse med ansøgningen om fri proces ved statsamtet overtrådte straffelovens §§ 162 og 163. Advokat [X] blev af Advokatnævnet den 9. oktober 2006 og den 20. juni 2007 tildelt henholdsvis en bøde på 5.000 kr. og en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Forholdet i nærværende sag er begået forud herfor, og sanktionen skal derfor fastsættes i overensstemmelse med princippet i straffelovens § 89. På denne baggrund, og under hensyn til, at advokat [X] i 2005, 2006 og 2007 er tildelt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen. Nævnet finder, at der på trods af gentagelsesvirkningen er formildende omstændigheder på grund af advokat [X's] personlige engagement i sagen, hvorfor nævnet alene tildeler ham en bøde på 10.000 kr.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.4. Ægteskabssager

Kendelse af 8. januar 2008 
A blev i 2006 separeret fra ægtefælle H, der er repræsenteret af advokat X i bodelingssagen. I forbindelse med salget af parternes fælles ejendom oprettede parterne en deponeringskonto. Der var med håndskrift anført følgende under særlige bemærkninger: ”Det er en skilsmisse. 50 % af beløbet skal til [H's] konto … De andre 50 % skal over på [A's] konto …” I en telefax af 11. oktober 2006 meddelte advokat X imidlertid til pengeinstituttet, at der ikke måtte ske frigivelse af provenuet til parterne, før der forelå en af begge parter tiltrådt bodelingsoverenskomst. I brev af 17. oktober 2006 protesterede A's advokat derimod dels i brev til advokat X, dels i brev til pengeinstituttet, idet hun henviste til, at parterne med banken havde aftalt, at provenuet fra salget skulle deles lige, hvorfor hverken banken eller advokat X var berettiget til at ændre denne aftale. I brev af 20. november 2006 meddelte pengeinstituttet, at man ville følge instruksen om at tilbageholde det deponerede beløb. Under retssag mellem parterne vedrørende bodelingen oplyste advokat X, at frigivelse af provenuet fra salget af ejendommen fortsat afventede bodelingen. Skifteforvalteren bemærkede, at det burde overvejes at frigive i hvert fald en del af beløbet, idet parterne ejede ejendommen i lige sameje. På den baggrund meddelte advokat X i brev af 1. marts 2007 til pengeinstituttet, at hendes klient accepterede en frigivelse med halvdelen af provenuet til parterne, dog således at der skulle forblive 200.000 kr. på deponeringskontoen, indtil bodelingssagen var endelig afsluttet. A klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Ejendommen … var ejet af parterne i lige sameje, og halvdelen af provenuet ved salg af ejendommen tilhører som følge heraf [A's] bodel, over hvilken alene han har rådighed. Nævnet finder herefter, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved med brev af 11.oktober 2006 at foretage en rådighedsindskrænkning vedrørende den del af provenuet, som tilhører [A]. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen på 10.000 kr. Nævnet har ved bødens fastsættelse lagt vægt på den tid, der gik, før rådighedsindskrænkningen blev ophævet.”

Kendelse af 10. januar 2008
Advokat X repræsenterede A og hendes tidligere samlever M. Parterne havde sammen købt en ejendom den 1. august 2000. Den 1. november 2000 fraflyttede A ejendommen, uden at der var sket endelig berigtigelse af adkomstforholdene til ejendommen. Parret solgte ejendommen til overtagelse den 1. februar 2007. Provenuet vedrørende handlen blev indsat på en konto i M's pengeinstitut i M's navn. Den 30. januar 2007 meddelte A's pengeinstitut til advokat X, at deponeringskontoen skulle lyde på begge sælgeres navne, og at A's andel af provenuet skulle overføres til hendes konto, når deponeringskontoen kunne frigives. Advokat X meddelte herefter den 2. februar 2007 M's pengeinstitut, at deponeringskontoen skulle oprettes i begge sælgeres navne. Han meddelte, at provenuet alene måtte frigives efter aftale med ham. Skødet blev tinglyst uden retsanmærkning den 24. april 2007. Handlens nettoprovenu var på 219.672,16 kr. Advokat X frigav den 16. maj 2007 M's andel af provenuet, men opretholdt deponeringen vedrørende A's andel af provenuet, under henvisning til at parterne var uenige om, hvorledes provenuet skulle fordeles. Advokat X udtrådte samtidig af sagen. A klagede til Advokatnævnet over tilbageholdelsen af provenuet. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik ved at have foretaget rådighedsindskrænkninger vedrørende provenuet fra salget af den faste ejendom og derved disponeret over de midler, der tilkommer [A]. På denne baggrund pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde på 10.000 kr. til statskassen.”