December

Print Print
01-12-2008

IV. Advokatens forhold til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse
+
VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 23. december 2008
Klagers ægtefælle afgik ved døden 17. november 2007. Klager havde fået udfærdiget en dødsattest på dansk, men havde af et engelsk pengeinstitut fået besked om at rekvirere dødsattesten på engelsk. Klager henvendte sig til indklagede for bistand i sagen. Indklagede forhørte sig hos Justitsministeriet for rådgivning i sagen, og ministeriet oplyste indklagede om, at det var tilstrækkeligt at anmode om apostillepåtegning af dødsattesten. Indklagede anmodede derfor Justitsministeriet om apostillepåtegning af dødsattesten. Indklagede sendte herefter to eksemplarer af den påtegnede dødsattest til klager, og forespurgte om yderligere assistance var fornøden. Da indklagede ikke hørte mere fra klager afregnede indklagede sagen med et salær på 1.800 ekskl. moms. Der blev ikke givet skriftlig prisoplysning. Klager fik i mellemtiden afvist den danske dødsattest af det engelske pengeinstitut, som fastholdt at det var nødvendigt med en engelsk dødsattest. Klager kontaktede på denne baggrund indklagede, men endte med selv at foranledige dødsattesten oversat gennem Sundhedsstyrelsen for et gebyr på 175 kr. Klager indgav klage over advokatens salær og gjorde bl.a. gældende, at han ikke har fået den bistand, som han har bedt om, og at han alene henvendte sig til indklagede for at få attesten oversat, hvilket var det som det engelske pengeinstitut bad om. Nævnet afgjorde klagen således: ”Når der ikke er givet skriftlig prisoplysning, påhviler det indklagede at dokumentere, at der er udført arbejde, som er aftalt mellem parterne, og at det udførte arbejde berettiger til det opkrævede honorar. Nævnet finder det ikke med fornøden sikkerhed godtgjort, at klager har anmodet om at få dødsattesten legaliseret. Nævnet finder, at indklagede har været nærmest til at sikre sig, at det arbejde, der blev udført, var i overensstemmelse med klagers ønske. Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der er udført et arbejde, som var aftalt mellem parterne, hvorfor retten til salær bortfalder. ”

IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.1. Person-, familie- og arveret

Kendelse af 23. december 2008
A afgik ved døden den 9. oktober 2007. A havde udarbejdet testamente. Boet efter A blev af skifteretten udleveret til privat skifte den 6. november 2007. Klagerne antog indklagede til at varetage behandling af boet. Indklagede solgte afdødes andelslejlighed og kolonihavehus. Salget blev afsluttet i april 2008. Kolonihavehuset indbragte ikke det beløb, som kolonihaveforeningens bestyrelse godkendte som salgspris i 2002. Klagerne mente, at der kunne rejses et krav overfor kolonihaveforeningens bestyrelse for det manglende beløb. Af § 2 i A's testamente fremgik: ”Det er mit ønske, at der af midlerne i mit dødsbo forlods udredes følgende pengebeløb hvor hver af de 4 nedenfor nævnte ligestilles: Kr. 50.000 skal tilfalde [x]... Kr. 50.000 skal tilfalde [y]… Kr. 50.000 skal tilfalde [z]…Kr. 50.000 skal tilfalde [v]” Ifølge klagerne har legatarerne x og y ikke modtaget arven som beskrevet i testamentet § 2. Under sagens behandling påløb der et rykkergebyrer på 100 kr. jf. regning fra et teleselskab og inkassoomkostninger og øvrige omkostninger fra et andet teleselskab på 400 kr. Indklagede udarbejdede den 25. april 2008 boopgørelse, som han sendte til klagerne. Af boopgørelsen fremgik, at nettoarven var på i alt 608.613,27 kr. Indklagede havde tidligere udbetalt a conto 300.000 kr. til hver af klagerne. Af boopgørelsen fremgik, at der ikke var dækning for det udbetalte a conto beløbet, og at klagerne derfor skulle betale henholdsvis 96.697,36 kr. og 100.694,36 kr. tilbage. Boopgørelsen blev modtaget af skifteretten den 15. maj 2008, og bobehandlingen blev herefter afsluttet i skifteretten. Klagerne klagede til Advokatnævnet over indklagedes bobehandling. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at indklagede har begået sagsbehandlingsfejl ved at udbetale a conto beløb til arvingerne af boets midler, som der ikke har været dækning for, og ved at der ifølge klagernes oplysninger fortsat henstår udbetaling af en del af arven til to arvinger ifølge A's testamente. Indklagede har ikke redegjort nærmere for de foretagne a conto udbetalinger eller den manglende udbetaling af arv til legatarerne. For så vidt angår a conto-udbetaling af arv til klagerne finder nævnet, at indklagede ved ikke at sikre sig, at klagerne var indforståede med risikoen ved at modtage en a conto-udbetaling fra boet, henset til den solidariske hæftelse for boafgiften, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet finder endvidere, at indklagede ved at forsømme at udbetale arv til legatarerne har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge af det anførte pålægges indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1. ”

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 22. december 2008
Klager henvendte sig i foråret 2007 til indklagede med henblik på rådgivning i en bodelingssag i forbindelse med en skilsmisse. Den 18. april 2007 holdt klager og indklagede møde. På mødet blev bl.a. aftalt, at indklagede skulle rette henvendelse til ejendomsmægler for at få vurderet et sommerhus. Derudover blev det aftalt, at klager skulle indbetale 10.000 kr. a conto til indklagede. I faktura af 17. september 2007 til klager opgjorde indklagede a conto beløbet på 8.000 kr. I brev af 12. november 2007 meddelte indklagede til klager: ” … at jeg på grund af alvorlig sygdom i nærmeste familie ser mig nødsaget til at udtræde af ovennævnte sag og således henvise dig til advokatbistand andet sted.” Samme dag indsendte indklagede separationsandragende til Statsforvaltningen. I brev af 21. november 2007 til indklagede anførte klagers nye advokat: ”Min klient oplyser, at hun i hele perioden har savnet mulighed for at kontakte Dem eller hørt fra Dem, hvorfor hun mener, at Deres indsats i det væsentlige har bestået i at fremsende andragende om skilsmisse til Statsforvaltningen Hovedstaden.” I brev af 21. april 2008 til klageres nye advokat redegjorde indklagede for tidsforbruget:  ”Det reelle tidsforbrug udgør ikke under 8 timer, der fordeler sig således: Møde med klient 18.4.2007 1 time, 25 ind- og udgående skrivelser, herunder E-mails, en del med diverse bilag, herunder mæglernes vurderinger, gennemgang af alle bilag 5 [timer] Registrerede telefonsamtaler med klient, Realmægler [x], mægler [y], Danbolig og advokat [P] 2 [timer].” I brev af 30. maj 2008 til klagers nye advokat skrev indklagede: ”Da mit tidsforbrug på sagen androg mindst 8 timer og a conto salær var indbetalt med kr. 10.000,- inklusiv moms besluttede jeg, p.g.a. min mands helbredssituation, hvilket var klienten bekendt, at henvise hende til en anden advokat. I stedet for at beregne salær for det fulde tidsforbrug, der bl.a bestod af det afholdte møde, klientens talrige e-amils og telefonopkald, herunder blandt mange én samtale den 8. oktober 2007 af 40 minuters varighed, i alt langt over 8 timer, nøjes med det inbetalte a conto salær. Jeg fastholder således det beregnede salær, der andrager kr. 1.000,-pr. time.” Klager klagede til Advokatnævnet over salærets størrelse og gjorde bl.a. gældende, at hun ikke modtog ordrebekræftelse hverken skriftligt eller mundtligt, at indsatsen i det væsentlige bestod af at fremsende andragende om skilsmisse til Statsforvaltningen, at hun kun sjældent kunne få kontakt med indklagede, og at hun ikke modtog faktura under sagens behandling. Nævnet afgjorde klagen således: Advokatnævnet lægger til grund, at klager var forbruger, hvilket bør have stået indklagede klart. Advokaten skulle derfor, da hun påtog sig hvervet, af egen drift have givet klager skriftlig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agtede at beregne sig. Der er enighed om, at indklagede ikke gav klager sådan skriftlig oplysning. Virkningen heraf for advokatens salærkrav er, at bevisbyrden for de forhold, som berettiger til salær, herunder at advokatydelsen er honorarværdig, påhviler advokaten. Nævnet finder, at det måtte have stået klager klart, at advokaten har krav på honorar for det arbejde, klager anmodede indklagede om at udføre. Nævnet finder herefter, at indklagedes salær ikke er urimeligt for det udførte arbejde, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, under hensyntagen til arbejdes karakter og omfang, herunder den medgåede tid, og nævnet godkender salæret.”

XV. Uefterrettelighed
4. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 23. december 2008
Klager klagede dels over advokatens salær på 10.000 kr. ekskl. moms i en samværssag og over manglende udlevering af sagsakter til den nye advokat. Salæret blev godkendt, og vedrørende klagen over manglende udlevering af sagsakter, udtalte nævnet følgende: ”Advokatnævnet lægger til grund, at indklagede har tilbageholdt sagsakterne med den begrundelse, at hun havde et ubetalt og berettiget salærkrav. På den baggrund er det ikke i strid med god advokatskik, at indklagede har tilbageholdt sagsakterne. Som følge af det anførte frifindes indklagede for den rejste klage.”