September

Print Print
01-09-2007
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandler
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.5. Andet

Kendelse af 14. september 2007 
A og B købte en ejendom med overtagelse den 1. februar 2006. Advokat X berigtigede handlen for køber. I købsaftalen var anført, at ”da huset opvarmes med naturgas, er det sælgers ansvar, at en eventuel nedgravet olietank er sløjfet. Informationsfolder herom vedlagt til orientering.” I det udfærdigede skøde i pkt. 7 stod anført: ”Da ejendommen nu opvarmes med naturgas, er det aftalt, at sælger skal drage omsorg for, at den nedgravede olietank afblændes forskriftsmæssigt og at dette meddeles [N] Kommune.” Der forelå tankattest, hvoraf fremgik, at tanken var produceret i 1985, og at der var tale om en glasfiberarmeret olietank, der kunne blive liggende i jorden. Advokat X rykkede for en afklaring af forholdet omkring olietanken, inden han den 12. april 2006 færdigekspederede handlen. Den 27. juni 2006 modtog advokat X fra N Kommunes bygningsinspektør bekræftelse på, at olietanken var forskriftsmæssigt afblændet. Samtidig hermed tog advokat X kontakt til sælger angående udgiften til reparation af opvaskemaskinen. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke inden handlens afslutning havde sikret sig, at der forelå afblændingsattest for olietanken på grunden. Advokat X burde ikke have udbetalt købesummen til sælger på et tidspunkt, hvor afblændingsattesten ikke forelå og placering af tanken ikke var fastlagt. A gjorde endvidere gældende, at advokat X burde have medtaget et krav vedrørende en defekt opvaskemaskine i den økonomiske opgørelse ved afslutningen af handlen. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet finder ikke, at der i de foreliggende dokumenter vedrørende handlen var mulighed for advokat [X] til at foretage tilbageholdelse af noget beløb, handlen vedrørende. Frigivelse af købesummen er ikke i denne sag en overtrædelse af god advokatskik, da det ikke er muligt at tilbageholde købesummen helt eller delvist til dækning af eventuelle mangler ved den indgåede aftale, såfremt der i aftalegrundlaget ikke er basis herfor. Advokatnævnet finder heller ikke advokat [X's] adfærd i forbindelse med forholdet omkring opvaskemaskinen var i strid med god advokatskik, da advokat [X] ikke har kunnet tilbageholde en del af købesummen til dækning af udgiften til den pågældende mangels udbedring.” Nævnet frifandt advokat X.

2.10. Erstatningssager

Kendelse af 24. september 2007 
Ved brev af 3. januar 2003 til ”Nævnet vedrørende erstatning til ofre for Forbrydelser” fremsendte advokat X en foreløbig opgørelse på vegne sin klient A. Den foreløbige anmeldelse var bilagt politiets anmeldelsesrapport vedrørende et overfald, som A havde været udsat for, begået af ukendte gerningsmænd. Erstatningsnævnet returnerede ved brev af 6. januar 2003 anmeldelsen til advokat X med henvisning til § 6 i bekendtgørelse nr. 808 af 19. november 1998 med anmodning om at indsende sagen igennem politiet. Advokat X foretog ikke fornyet anmeldelse A rykkede herefter flere gange advokat X. I starten af 2006 rettede A henvendelse til en anden advokat, der indsendte en foreløbig erstatningsopgørelse til Erstatningsnævnet. Ved brev af 14. juli 2006 til A's nye advokat meddelte Erstatningsnævnet, at nævnet ikke iflg. offererstatningslovens § 13 kan behandle en ansøgning, der er indgivet 2 år efter, at forbrydelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde. Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige grunde. A klagede til Advokatnævnet over advokat X. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, at advokat [X] ikke har varetaget [A's] interesser tilstrækkelig grundigt og samvittighedsfuldt, idet han ikke indgav anmeldelse til rette instans, og heller ikke efter erstatningsnævnets afvisning foretog fornyet anmeldelse til rette instans. Nævnet har herved lagt vægt på, at undladelse heraf – hvor der i henhold til reglerne herom er en forældelsesfrist på 2 år – er en skærpende omstændighed, at advokat [X] ikke i rimeligt omfang holdt [A] underrettet om sagens forløb trods [A's] gentagne forespørgsler til sagen, og at advokat [X] ikke i tilstrækkelig grad fremmede sagens behandling. På baggrund af sagens omstændigheder finder nævnet, at advokat [X] groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokat [X] blev ved kendelse af 8. marts 2005 pålagt en bøde af Advokatnævnet. Forholdene i den foreliggende sag er til dels begået forud for nævnets tidligere kendelse, og nævnet pålægger på denne baggrund i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, og efter til dels princippet i straffelovens § 89, advokat [X] en tillægsbøde på 30.000 kr. til statskassen.”

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 3. september 2007 
Den 21. september 2006 rettede A henvendelse til advokat X med anmodning om juridisk bistand i en sag om kontraktbrud. Advokat X bad A om at sende sagens bilag. Sagen drejede sig om, at en restaurant havde aflyste en aftale om afholdelsen af A's forældres diamantbryllup og ikke ville returnere det indbetalte depositum. I slutningen af oktober 2006 kontaktede A advokat X for at spørge til sagens forløb. Advokat X meddelte, at hun betragtede sagen som afsluttet, da A få dage efter sin første henvendelse til kontoret meddelte hendes sekretær, at han ønskede sagen stoppet. Parterne aftalte imidlertid efterfølgende, at A skulle indbetale 500 kr. til advokat X, hvorefter hun skulle sende et brev vedrørende kontraktbruddet til A's modpart. Ved e-mail af 6. november 2006 til advokat X meddelte A, at han havde foretaget indbetalingen. Han ønskede at opnå restaurantens tilbagebetaling af det fulde depositum og bad om, at sagen blev fremmet hurtigst muligt. Ved e-mail af 15. november 2006 til advokat X meddelte A, at han ønskede at modtage de indbetalte 500 kr. retur, da han endnu ikke havde modtaget en kopi af en henvendelse til restauranten. Ved e-mail af 16. november 2006 til A meddelte advokat X, at hun anerkendte A's anmodning om sagens afslutning. Advokat X meddelte videre: ”Da jeg – nøje gennemgået det modtagne materiale, haft flere telefonsamtaler med Dem og forberedt besvarelsen, beregner jeg mig honorar efter omstændighederne kr. 400 + moms. Jeg kan således ikke imødekomme Deres krav om at returnere de indbetalte 500 kr.” A klagede over advokatens salær og adfærd. Kredsbestyrelsen lod salæret bortfalde, da advokat X ikke havde dokumenteret at have udført arbejde af værdi for klienten. Nævnet afgjorde adfærdsklagen således: ”Nævnet lægger til grund, at advokat [X] ikke over for [A] har specificeret sit hverv eller angivet prisoplysninger. Nævnet lægger yderligere til grund, at advokat [X] efter to måneder ikke har foretaget det af [A] angivne eller kommenteret dette, hvilket er en tilsidesættelse af god advokatskik. Som følge af det anførte tildeler nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en irettesættelse.”

Kendelse af 14. september 2007 
A rettede i efteråret 2006 henvendelse til advokat X med henblik på at få oprettet et testamente for A og ægtefællen B. Ægtefællerne afholdt den 29. november 2006 et møde på advokatens kontor. Den 7. december 2006 skrev advokat X til A og forespurgte, om ægteparret ønskede dokumenterne oprettet. Den 8. december 2006 meddelte A til advokaten, at advokatens forslag til testamente ikke svarede til deres ønsker, og at de i øvrigt var i tvivl om, hvorledes hans rådgivning skulle opfattes. Der blev aftalt et nyt møde, som blev afholdt samme dag. Det blev under mødet aftalt, at advokat X skulle fremsende et udkast til testamente, hvilket skete den 10. december 2006. A og B fandt fortsat ikke, at testamentet var i overensstemmelse med deres ønsker. De bad advokat X om at afslutte sagen. Den 28. december 2006 opkrævede advokat X salær for sagen på 4.700 kr. ekskl. moms. A klagede over advokat X's salær og adfærd. Salærklagen blev afgjort af kredsbestyrelsen, der nedsatte salæret til 1.500 kr. ekskl. moms under henvisning til, at der ikke var givet oplysning om det forventede salærs størrelse og til, at klienten havde en berettiget forventning om et lavere salær. Advokatnævnet afgjorde adfærdsklagen således: ”Advokat [X] har ikke i forbindelse med sagens påtagelse skriftligt orienteret [A] om parametrene for salærets beregning og fastsættelse, hvilket er en overtrædelse af de advokatetiske regler pkt. 3.4. Advokat [X] findes herved at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Således som sagen foreligger oplyst, finder advokatnævnet det ikke godtgjort, at advokat [X] herudover har tilsidesat god advokatskik. På denne baggrund og under hensyn til, at advokat [X] i 2002 og 2003 er tildelt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen på 5.000 kr.”

IX. Retshjælp
3. Retshjælpsdækning
3.4. Salær hos klienten

Kendelse af 24. september 2007 
A og B anmodede i starten af 2003 advokat X om bistand i forbindelse med en sag om mangler ved en nyerhvervet ejendom. Den 6. februar 2003 anmodede advokat X om retshjælpsdækning. Forsikringsselskabet gav tilsagn om at ville dække 2/3 af omkostningerne til skønsmand. A og B havde tilkendegivet, at de var indforstået med at afholde egne omkostninger vedrørende den ikke forsikringsdækkede del af sagen. Under sagen afregnede advokat X afholdte udlæg overfor forsikringsselskabet og fik disse godtgjort fuldt ud. A og B fik fuldt medhold og fik tillagt sagsomkostninger med kr. 30.000. Advokat X opkrævede et salær på 50.000 kr. overfor forsikringsselskabet. Herefter opkrævede advokat X et salær på 25.000 kr. hos A og B for ”den ikke retshjælpsdækkende del af sagen”. A og B klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde opkrævet salær hos dem. Nævnet afgjorde klagen således: ”Ved at have fastholdt kravet mod forsikringstagerne, efter at [forsikringsselskabet] havde givet tilsagn om fuld dækning, har advokat [X] tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.6. Ejendomshandel
3.6.1. Tilbageholdelse i den kontante købesum
3.6.1.1. For faktiske mangler

Kendelse af 10. september 2007
A og B solgte med overtagelsesdag den 1. oktober 2004 en landejendom. Handlen var betinget af en endelig frastykning af et jordareal. Advokat X berigtigede handlen for køber og udfærdigede betinget skøde, som blev underskrevet af parterne den 8. november 2004. Købesummen blev deponeret. Den 8. januar 2005 blev ejendommen ramt af stormskade. Skødet blev tinglyst uden præjudicerende anmærkninger. Ved brev af 2. november 2005 til sælgers pengeinstitut meddelte advokat X, at han tilbageholdt 400.000 kr. af den kontante købesum, da der ikke var afklaring af udgifter til udbedring af stormskader på ejendommen. A klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet finder, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at tilbageholde et beløb på 400.000 kr. af købesummen, selv om skødet var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger og da deponeringsaftale mellem parterne ikke hjemlede ret til tilbageholdelse.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.