November

Print Print
01-11-2007

III. Almindelige principper
2. Tavshedspligt

Kendelse af 19. november 2007
A ApS havde indgået aftale med D om udførelse af en opgave. D ønskede informationer om A ApS og rettede henvendelse til brancheforeningen M, som henviste ham til advokat X. Advokat X var advokat for brancheforeningen. Efterfølgende oplyste D overfor A ApS, at han af advokat X var blevet advaret mod at samarbejde med firmaet på baggrund af de sager, der verserede mod firmaet. Han valgte derfor at stoppe samarbejdet, indtil sagerne var afviklet, og firmaet eventuelt var renset. A ApS' advokat anmodede herefter advokat X om en redegørelse for videregivelsen af oplysningerne, idet det havde påført selskabet et tab. Advokat X anførte i sit svar bl.a. følgende: ”Jeg må tilstå, at jeg stiller mig aldeles uforstående over for Deres klients henvendelse. Det er korrekt, at [D] har henvendt sig til mig i relation til et samarbejde, han havde med Deres klient. Han forespurgte i den forbindelse, om jeg som advokat for [brancheforeningen] kunne udtale mig om mulige samarbejdspartnere, herunder Deres klient. I den forbindelse tilkendegav jeg i overensstemmelse med sandheden, at der verserer en sag mellem Deres klient og en anden af mine klienter vedrørende afregning af royalty, og at det var min opfattelse, at Deres klients afregninger var uregelmæssige. På dette grundlag kunne jeg ikke anbefale ham at samarbejde med Deres klient. De oplysninger, jeg var kommet i besiddelse af vedrørende Deres klients forhold, har jeg modtaget fra en af mine klienter, uden at jeg på nogen måde er forpligtet over for Deres klient til at hemmeligholde disse oplysninger. Jeg har endvidere over for [D] afgivet oplysninger, som er i overensstemmelse med sandheden og har i øvrigt ikke udtalt mig om Deres klients forhold.” A ApS' advokat klagede til Advokatnævnet over advokat X. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokat [X] har ikke tilsidesat sin tavshedspligt eller loyalitetsforpligtelse ved at udtale sig om [A ApS] over for [D], og advokat [X] findes ikke på anden vis at være gået ud over grænserne for, hvad god advokatskik tilsiger. Han frifindes derfor for den rejste klage.”

IV. Advokatens forhold til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse

Kendelse af 19. november 2007
Den 16. april 2007 beskikkede retten advokat A som forsvarer for S, der blev varetægtsfængslet med udløb den 30. april 2007. S var sigtet for tyveri eller forsøg herpå fra en byggeplads. S blev varetægtsfængslet med besøgs- og brevkontrol. Ved brev af 17. april 2007 med overskriften ”Forsvarerbrev” skrev advokat X følgende til S: ”Jeg kan forstå på din familie, at du ønsker mig som advokat. Jeg beder dig om at returnere dette brev med din underskrift for neden. Det er nødvendigt at gøre det på denne måde, fordi jeg ikke har talt med dig personligt. Du er meget velkommen til at ringe direkte til mig på mit mobilnummer … Jeg vedlægger en frankeret svarkuvert, som du kan sende brevet tilbage i med din underskrift.” S underskrev brevet, og ifølge udskrift af retsbogen af 20. april 2007 blev advokat X beskikket efter at have fremlagt brevet fra S. Advokat A klagede til Advokatnævnet over advokat X. Han gjorde gældende, at advokat X uopfordret rettede henvendelse til en anden advokatens klient. S havde ikke fremsat et ønske om forsvarerskift. Advokat X havde anført ”Forsvarerbrev” i overskriften på sin henvendelse for at undgå, at brevet blev fundet under brevkontrollen. Advokat X forklarede under klagesagen, at han havde haft møde på sit kontor med S, kort tid inden S blev anholdt. På mødet drøftede de ”nogle mulige strafbare forhold” og aftalte, at advokat X skulle være advokat for S. Kort tid herefter blev han kontaktet af S's fader, der fortalte, at S var blevet anholdt. Advokat X regnede med, at det drejede sig om de samme forhold, som var drøftet tidligere. Nævnet afgjorde klagen således: ”Det er nævnets opfattelse, at advokat [X] vidste, at der ved grundlovsforhøret den 16. april 2007 var beskikket en forsvarer for sigtede. Det var derfor uberettiget og i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at han benævnt sit brev af 17. april 2007 som ”forsvarerbrev”. Det er ifølge nævnets praksis uberettiget, at en advokat kontakter en person, der er fængslet, og som allerede har en advokat, med tilbud om at overtage sagen. Der ikke er grundlag for at antage, at sigtede inden anholdelsen havde haft kontakt til advokat [X] om den konkrete sag. Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at det er i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at advokat [X] rettede henvendelse til den varetægtsfængslede. Advokat [X] er tidligere i 2003 og 2004 pålagt bøder på henholdsvis 5.000 kr. og 8.000 kr., og disse bøder tillægges gentagelsesvirkning ved sanktionsudmålingen. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til statskassen på 20.000 kr.” Kendelsen er indbragt for retten.

VII. Salærberegning
29. Andelsbolig

Kendelse af 18. november 2007
A ønskede at sælge sin andelsbolig og opgjorde salgsprisen inkl. forbedringer. Salgsprisen skulle efter andelsboligforeningens vedtægter godkendes af bestyrelsen. Hvis bestyrelsen ikke kunne godkende prisen, skulle der udpeges en skønsmand til vurdering af værdien. Honorar til skønsmanden skulle betales af andelsboligforeningen og sælger. Fordelingen af honoraret skulle bestemmes af skønsmanden. I vedtægten var endvidere en bestemmelse om, at der i tilfælde af tvist mellem køber og sælger om prisen, ligeledes skulle udmeldes en skønsmand. Honorar til skønsmanden skulle i dette tilfælde betales af sælger. Bestyrelsen var i et sådant tilfælde berettiget til at tilbageholde honorar til skønsmanden i salgssummen. Bestyrelsen for andelsboligen bestemte, at A's andelsbolig skulle vurderes af en skønsmand med henblik på fastsættelse af værdien af forbedringer. I forbindelse med afgivelse af byggeteknisk rapport bestemte skønsmanden, at hans honorar var 4.900 kr. ekskl. moms, og at A's andel af hans honorar udgjorde 3.902 kr. Advokat X, der administrerede andelsboligforeningen, opkrævede overfor A 6.300 kr. ekskl. moms. Beløbet dækkede advokatens salær for gennemgang af korrespondance, køberrapport, byggeteknisk rapport, udarbejdelse af overdragelsesaftale. Han meddelte endvidere, at han tilbageholdt 6.125 kr. af salgssummen til dækning af skønsmandens honorar. A oplyste til advokat X, at hun havde betalt sin andel af skønsmandens honorar til skønsmanden direkte, og at hun ikke kunne anerkende advokatens salærkrav. Advokat X fastholdt sit salærkrav med henvisning til, at A var forpligtet til at betale salær for hans merarbejde i forbindelse med opgørelse af andelsboligens værdi. Senere erkendte advokat X, at andelsboligforeningen skulle betale en del af skønsmandens honorar, men at advokaten ikke havde været bekendt med dette, da han tilbageholdt beløbet i salgssummen. A indgav klage dels over advokat X's salær, dels over advokatens adfærd. Kredsbestyrelsen bestemte, at salæret skulle bortfalde, da hverken overdragelsesaftalens bestemmelser eller det oplyste i øvrigt gav ham grundlag for at kræve salær overfor A. Advokatnævnet afgjorde adfærdsklagen således: ” Efter det, som kredsbestyrelsen har anført om salærklagen, finder nævnet, at advokat [X] burde have indset, at han var uberettiget til at opkræve noget salær hos [A]. Nævnet finder på denne baggrund videre, at advokat [X] ved at fastholde salærkravet trods [A's] indsigelse og ved på dette grundlag at modregne salæret i den hos ham deponerede købesum har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet tildelte advokaten en bøde på 5.000 kr., idet nævnet anså forholdet som en mindre forseelse.