Marts

Print Print
01-03-2007
III. Almindelige principper for advokaters adfærd
2. Tavshedspligt
2.1. Klienten

Kendelse af 5. marts 2007 
I midten af januar 2006 rettede A og B henvendelse til advokat X med anmodning om repræsentation i forbindelse med planlagt opkøb af en forretningsgren indeholdende EDB software og nogle med­ar­bej­dere. A og B havde kendskab til sælger og sælgers tanke om at udbyde EDB softwaren i en lukket kreds. Den 26. januar 2006 blev afholdt et møde mellem parterne for en gennemgang af det foreliggende materiale. Den 6. februar 2006 afholdt advokat X et møde med en anden klient, M. Den 7. februar 2006 oplyste advokat X telefonisk til A, at det under hans møde med M var kommet frem, at M var på vej ind på samme marked, som EDB softwaren dækkede. Han oplyste, at han havde fortalt M, at EDB softwaren var til salg. Endvidere oplyste han, at det var i A og B's interesse, at de overvejede at samarbejde med M, idet M ville være meget stærke modstandere på markedet. Endelig meddelte han, at han udtrådte af sagen, da han nu havde fået oplyst, at M havde planer om at gå ind på det marked, som EDB softwaren dækkede. I marts 2006 indledte sælger af EDB softwaren forhandlinger med M. A og B klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde videregivet oplysninger om planlagt køb til en konkurrerende virksomhed og dermed havde overtrådt sin tavshedspligt, og at advokat X havde repræsenteret dem og M på samme tid i samme sag, når de havde modstridende interesser. Han burde tillige straks have udtrådt som advokat for M. Nævnet afgjorde klagen således: ”I overensstemmelse med advokat [X's] erkendelse lægger nævnet til grund, at advokat [X] har videregivet en fortrolig og væsentlig oplysning fra [A og B] til en anden klient. Advokatnævnet finder, at advokat [X] herved groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.


V. Interessekonflikt
6. Bistand til begge parter
6.2. Ekspeditionsmæssige tiltag for begge parter
+
2. Tidligere (tillige) repræsenteret modpart

Kendelse af 5. marts 2007
Advokat X bistod i september 2003 A og S i forbindelse med køb af en ejendom i lige sameje. A og S indgik endvidere en ”Intern aftale og overenskomst om sameje.” Denne aftale indeholdt bl.a.  vilkår om, at A ved samlivsophævelse alene skulle have andel i ejendommens friværdi med et beløb, der svarede til de afdrag på gælden, som hun havde betalt. Omkring den 1. juni 2004 ophævede A og S deres samliv. I forbindelse med uenighed mellem A og S om opgørelse af deres økonomiske mellemværende rettede advokat X henvendelse til A som advokat for S. A kontaktede herefter en anden advokat med anmodning om bistand. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke havde rådgivet hende om indholdet af den interne aftale og samejeoverenskomst, og at advokat X nu bistod S. Endelig klagede hun over, at advokat X havde repræsenteret alle parter i forbindelse med handlens indgåelse. Han burde have anbefalet hende at kontakte egen advokat. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, at advokat [X] i 2003 har medvirket til stiftelse og berigtigelse af et kontraktforhold, hvorom der var enighed mellem parterne, herunder [A]. [A] har ikke godtgjort, at der advokat [X] bekendt ikke desto mindre bestod en interessekonflikt eller nærliggende risiko derfor. Advokat [X] findes derfor ikke at have tilsidesat god advokatskik og frifindes derfor for dette klagepunkt. Derimod finder Advokatnævnet, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved efterfølgende at påtage sig at yde rådgivning og bistand til [A's] tidligere samlever i anledning af den tvist, der er opstået vedrørende det retsforhold, der er omhandlet af de dokumenter, som advokat [X] konciperede i september 2003.” Nævnet pålagde advokat X en bøde på 5.000 kr.

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 26. marts 2007 
A rettede i maj 2005 henvendelse til advokat X med henblik på juridisk assistance i forbindelse med separation fra ægtefællen M. Advokat X bistod i forbindelse med bl.a. indgivelse af ansøgning om separation og gennemgang af udkast til bodelingsaftale. Herefter skiftede A advokat. Ved faktura af 6. september 2005 afregnede advokat X et salær på 7.800 kr. ekskl. moms. A klagede over salærets størrelse og over, at advokat X ikke havde givet oplysninger om det forventede salærs størrelse. Advokat X redegjorde for sit arbejde og anførte bl.a., at salæret var beregnet ud fra et registreret tidsforbrug på ca. 6½ time og med en takst svarende til den laveste takst, nemlig ”friproces-taksten” på 1.200 kr. ekskl. moms pr. time. Kredsbestyrelsen godkendte salæret, og Advokatnævnet afgjorde klagen over manglende prisoplysning således: ”Det fremgår af sagen, at advokat [X] ikke over for [A] har oplyst konkret pris. Den omstændighed, at advokat [X] alene har henvist til sine takster for fri proces, kan ikke fritage advokat [X] for bevisbyrden for, hvilke opgaver hun har fået og hvilken betaling. Advokatnævnet finder herefter, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, og nævnet tildeler hende i medfør af retsplejelovens § 147, stk. 1 en advarsel. Nævnet har ved sanktionsfastsættelsen taget hensyn til, at advokat [X] påbegyndte sagsbehandlingen kort tid efter reglerne om prisoplysning var trådt i kraft.”

IX. Retshjælp
2. Fri proces

Kendelse af 22. marts 2007 
Advokat X repræsenterede A i en samværssag.  Advokaten blev af fogedretten beskikket som advokat for A. Efter sagens afslutning opgjorde advokat X sit timeforbrug til 19,30 timer. Retten fastsatte på denne baggrund salæret til 15. 750 kr. ekskl. moms. To uger senere opkrævede advokat X et salær på 6.000 kr. overfor A under henvisning til, at ”den yderligere rådgivning ikke faldt ind under beskikkelsen i fogedretten.” A klagede dels over salæret, dels over at advokat X opkrævede salær trods beskikkelsen. Kredsbestyrelsen bestemte, at salæret skulle bortfalde. Denne afgørelse blev ikke indbragt for nævnet. Nævnet afgjorde adfærdsklagen således: ”Selv om salærkravet var dækket af fri proces, opkrævede advokat [X] salær fra [A], hvilket er i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Som følge af det anførte pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde på 5.000 kr. til statskassen.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.2. Inkassosager
3.2.2. Fremgangsmåde

Kendelse af 21. marts 2007 
Advokat X havde bistået A i en sag, og der opstod senere uenighed mellem advokat X og A om, hvorvidt advokatens salær for bistanden var berettiget. Advokat meddelte efter flere drøftelser med A, at han fasthold salæret. Han afsluttede sin henvendelse således: ”Har vi ikke modtaget Deres betaling eller hørt fra Dem eller Deres eventuelle rådgiver inden 10 dage fra dato, er vi imidlertid nødsaget til at overdrage sagen til almindelig inkasso.” A klagede over, at advokat X i brevet af 8. maj 2006 at have truet med at sende sagen til inkasso, hvis ikke hun betalte inden 10 dage. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ” Nævnet finder, at advokat [X] ikke har tilsidesat god advokatskik ved i brevet af 8. maj 2006 at anføre, at kravet ville blive taget til inkasso, hvis der ikke blev betalt inden 10 dage. Det bemærkes herved, at det antages, at formuleringen ”inden” kan sidestilles med ”inden for”, hvorfor [A] er meddelt 10 dages frist med betalingen, som inkassolovens § 10, stk. 3, foreskriver. Advokat [X] frifindes herefter for klagen. ”