01-05-2007
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandel
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.5. Andet

Kendelse af 3. maj 2007 
I 2002 bistod advokat X A i forbindelse med forhandlinger med en medarbejder i A's virksomhed om overtagelse eller forpagtning af virksomheden. Medarbejderen var repræsenteret af egen advokat. Forhandlingerne resulterede i, at medarbejderen forpagtede virksomheden. Medarbejderen opsagde forpagtningen til ophør den 1. august 2005. I forpagtningskontraktens bestemmelser angående eventuelle uoverensstemmelser mellem bortforpagter og forpagter, var det ikke anført, hvorvidt sådanne uoverensstemmelser skulle afgøres ved voldgift eller ved de almindelige domstole. Der var ikke i forpagtningskontrakten nogen betingelse om forpagterens betaling af indskud. Kontrakten indeholdt en bestemmelse om vedligeholdelse, hvoraf det fremgår, at en autoriseret håndværker skulle stå for istandsættelse, hvis forpagter ikke selv ville stå for istandsættelse. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ved udfærdigelsen ikke konsekvent havde anført, hvorvidt uoverensstemmelser mellem forpagter og bortforpagter skulle afgøres ved voldgift eller ved de almindelige domstole, at han ikke i forpagtningskontrakten havde indsat betingelser om forpagters betaling af indskud, at han havde anført, at en autoriseret håndværker skal stå for istandsættelse, hvis forpagter ikke ville stå for istandsættelse, og at han ikke havde sørget for inddrivelse af udgifterne hos forpagter. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Det hører til god advokatskik at en advokat udarbejder en kontrakt med konsekvenser. Advokat [X] har erkendt, at kontrakten i dens indhold ikke konsekvent vedrører, i hvilket forum tvistligheder skulle afgøres. Advokatnævnet finder, at advokat [X] herved har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse.

05. Udtræden

Kendelse af 14. maj 2007  
A klagede til Advokatnævnet over advokat X's adfærd under en landsretssag, hvor advokat X repræsenterede A. A kritiserede, at advokat X trods flere udsættelser på afgivelse af et processkrift ikke formåede at udarbejde et processkrift, hvilket først blev meddelt klienten to dage før fristens udløb. Han klagede endvidere over, at advokat X først på dette tidspunkt gav ham sin vurdering af sagen med anbefaling af at hæve sagen, som hun havde påtaget sig flere måneder tidligere. Nævnet afgjorde sagen således: Advokatnævnet lægger til grund, at advokat [X] i februar 2006 påtog sig [A'] sag mod skatteministeriet. Sagen havde på det tidspunkt allerede verseret nogen tid og var berammet til domsforhandling. Nævnet lægger endvidere til grund, at advokat [X] i den forbindelse modtog sagens akter. Advokatnævnet finder, at advokat [X] har haft den fornødne tid til at sætte sig ind i sagen. Det følger af de advokatetiske regler, at en advokat skal varetage sin klients interesser grundigt og med den fornødne hurtighed. Advokaten skal ligeledes kun påtage sig en sag, som er afpasset af advokatens arbejdspres i øvrigt, og som på den baggrund kan behandles passende hurtigt. Advokatnævnet finder, at advokat [X], jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, har tilsidesat god advokatskik ved først umiddelbart før fristen for processkriftets indlevering udløb, og efter selv at have begæret fristforlængelse over for landsretten adskillige gange, at have meddelt, at hun ikke så sig i stand til at udarbejde et processkrift, og først på dette tidspunkt i det hele taget at have foretaget sin vurdering af sagen med krav om udtrædelse af sagen, med mindre denne blev hævet af [A].”Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

Kendelse af 14. maj 2007 
Advokat X repræsenterede A i en ankesag ved Østre Landsret. Sagen blev berammet til domsforhandlingen den 23. august 2006, hvor advokaten ønskede at føre vidner. Den 21. august 2006 anmodede advokat X Østre Landsret om at omberamme sagen, da tre af vidnerne var sygemeldt. Ved telefax af 22. august 2006 til Østre Landsret meddelte advokat X blandt andet, at han havde kontaktet A og de tre vidner og meddelt dem, at sagen ikke forventedes gennemført den 23. august 2006. Den 22. august 2006 kl. 12.50 meddelte Østre Landsret til advokat X's kontor, at domsforhandlingen den 23. august 2006 blev fastholdt. Samme dag meddelte advokat X til Østre Landsret, at han udtrådte af sagen. A gav ikke møde til domsforhandlingen den 23. august 2006. Af udskrift fra Østre Landsret fremgår, at advokat X den 22. august 2006 oplyste, at A var syg og ikke kunne give møde til domsforhandlingen. Østre Landsret anmodede A om dokumentation for hendes sygdom. Advokat X fremlagde efterfølgende en lægeerklæring af 5. september 2006 fra A's læge. Den 10. oktober 2006 afviste Østre Landsret ankesagen, da lægeerklæringen ikke dokumenterede lovligt forfald. Østre Landsret fastsatte A's omkostninger for landsretten til 14.000 kr. Den 8. november 2006 meddelte advokat A til Østre Landsret, at han var indtrådt i sagen igen som advokat for A. A klagede til Advokatnævnet over advokat X. Hun kritiserede, at advokaten udtrådte af sagen én dag før domsforhandlingen i Østre Landsret, uden at der forelå nogen grund hertil, og at han ikke gav hende meddelelse herom. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder det ikke godtgjort, at advokat [X] har orienteret {[A] om, at han var udtrådt af sagen. Ved at udtræde af sagen 1 dag før den berammede domsforhandling i Østre Landsret finder nævnet, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

I. Nævnets reaktions- og sanktionsmuligheder
3. Andre reaktionsmuligheder
3.6. Salærbortfald
+
V. Interessekonflikter
6. Bistand til begge parter
6.4. Modstridende interesser

Kendelse af 3. maj 2007 
Advokat X repræsenterede K i forbindelse med salg af et udstykket areal. Køber var en grundejerforening under stiftelse. Advokat X indkaldte til og gennemførte den stiftende generalforsamling i grundejerforeningen. Endvidere forestod han den efterfølgende tinglysning af vedtægter på ejendommene i grundejerforeningen. Advokat X opkrævede overfor grundejerforeningen den 14. december 2004 salær på 10.000 kr. ekskl. moms således: ”Mit salær for sagens journalisering, udarbejdelse og tinglysning af vedtægter, fuldmagter, korrespondance m.v.” Efterfølgende rykkede advokat X grundejerforeningen for betaling af skyldige ejendomsskatter vedrørende de fællesarealer, som grundejerforeningen havde overtaget. Endvidere anmodede han om en bekræftelse fra grundejerforeningen om, at der var taget skøde på fællesarealerne. Efterfølgende opstod tvist omkring grundejerforeningens pligt til at tage skøder på det udstykkede areal. I den forbindelse antog grundejerforeningen egen advokat. Grundejerforeningens advokat indgav klage til Advokatnævnet over advokat X's rolle i sagen. Han kritiserede, at advokat X både repræsenterede køber og sælger, at han ydede fejlagtig rådgivning til grundejerforeningen, idet han formulerede bestemmelsen i vedtægterne om ”påkrav”, uanset at dette hverken fremgik af lokalplanen eller retsforholdene i øvrigt, og at han søgte at påvirke grundejerforeningen til en retlig position, som den ikke var forpligtet til. Advokatnævnet stadfæstede kredsbestyrelsens afgørelse om, at advokatens salær skulle bortfalde, da han havde repræsenteret begge parter i forbindelse med udstykningen, hvorved der opstod risiko for interessekonflikt. Nævnet pålagde endvidere advokaten en bøde på 5.000 kr. for at have handlet i strid med god advokatskik i sagen.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
2. Direkte henvendelse til kollegas klient

Kendelse af 14. maj 2007  
I 2006 opstod en tvist mellem B og K om afregning af et tilgodehavende for en malerentreprise. Der blev afholdt forligsmøder, hvori bl.a. advokat X deltog som advokat for K. På et forligsmøde meddelte A, at han ønskede at forelægge K's forligsforslag for sin advokat, advokat A. Hverken advokat X eller hendes klient modtog nogen reaktion på forligsforslaget. Ved brev af 31. marts 2006 til advokat A meddelte advokat X, at hun betragtede de tidligere forligsforslag som bortfaldet, og at stævning derfor ville blive indgivet til retten. Advokat A fastholdt overfor advokat X klientens indsigelser mod kravet. Advokat X rykkede senere for udkast til svarskrift. Advokat A oplyste herefter til advokat X, at han ikke fandt det hensigtsmæssigt at køre en udenretlig retssag, og at han ikke ville udarbejde udkast til svarskrift. Retten afsagde dom den 16. juni 2006, og den 3. juli 2006 afsendte advokat X domsrykker direkte til advokat A's klient. Retten genoptog sagen efter advokat A's anmodning. Baggrunden var, at stævningen havde været forkyndt direkte for en medarbejder hos advokat A's klient, men at den ved en fejl ikke var blevet videre­givet til advokat A's klient. Advokat A klagede til Advokatnævnet over advokat X. Han gjorde bl.a. gældende, at det var kritisabelt, at advokat X undlod at meddele retten, at han repræsenterede sagsøgte uanset, at advokat X havde kendskab hertil, at hun undlod at meddele retten, at stævning ville kunne fremsendes til frafald af kald og varsel, at hun undlod at bringe ham ud af en vildfarelse om, at der ikke verserede en retssag, og at hun sendte en domsrykker direkte til hans klient uden samtidig at orientere ham. Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at sende domsrykker direkte til advokat [A's] klient uden kopi til advokat [A], jf. retsplejelovens § 126. Nævnet finder ikke, at advokat [X] i øvrigt har tilsidesat god advokatskik, hvorfor nævnet frifinder hende for de øvrige klagepunkter. Som følge af det anførte tildeler Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en irettesættelse.”