Juni

Print Print
01-06-2007
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.10. Erstatningssager

Kendelse af 18. juni 2007
A var i juli 2001 involveret i et trafikuheld. Hun blev repræsenteret af advokat X under en efterfølgende erstatningssag mod skadevolder. Advokat X udtog under sagen stævning mod skadevolder. Under retssagen afgav modparten et svarskrift. Af et bilag til svarskriftet fremgik, at A's datter til en politirapport havde oplyst, at hendes mor havde tre forsikringer. Selskaberne udbetalte erstatninger til A på grundlag af méngrad på henholdsvis 5 %, 10 % og 15 %. Advokat X indhentede under sagen en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der fastsatte A's méngrad på 25 %. Retten frifandt skadevolder for A's erstatningskrav. Advokat X udtrådte af sagen efter afslutning af retssagen. Senere anmodede advokat B på A's vegne i april 2006 forsikringsselskaberne om udbetaling af yderligere erstatning med henvisning til Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 26. november 2003. Selskaberne afslog imidlertid anmodningen med henvisning til, at kravet var forældet og senest skulle have været fremsat den 31. december 2005. På advokat B's forespørgsel oplyste advokat X, at han ikke havde Arbejdsskadestyrelsens udtalelse til A's tre ulykkesforsikringsselskaber, fordi han ikke havde været bekendt med dem. Advokat B klagede til Advokatnævnet over, at advokat ikke havde videresendt Arbejdsskadestyrelsens udtalelse til de private ulykkesforsikringsselskaber. Han burde have læst underbilagene til svarskriftet i retssagen, og dermed være blevet bekendt med, at A havde private ulykkesforsikringer, således at han kunne have forhørt sig om, hvorvidt han eller A skulle korrespondere med disse forsikringsselskaber om at få udbetalt erstatning. Nævnet afgjorde klagen således: Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af retssagens akter – bilaget til modpartens svarskrift – at [A] havde tre private ulykkesforsikringer. Da nævnet lægger til grund, at advokat [X] varetog [A's] interesser i relation til at opnå erstatning for sin personskade i forhold til skadevolder og dennes forsikringsselskab, burde advokat [X] på denne baggrund have sikret sig, at [A's] interesser i forhold til de pågældende forsikringsselskaber, hvor der var tegnet ulykkesforsikringer, blev tilbørligt varetaget. Da advokat [X] ikke har sikret sig dette, har han tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt han i den henseende har handlet erstatningspådragende, henhører under domstolene. Advokat [X] afsluttede sagen i 2004, og da han i 2005 er pålagt en bøde på 5.000 kr., tildeles han i medfør af princippet i straffelovens § 89 en tillægssanktion i form af en irettesættelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”

V. Interessekonflikter
2. Tidligere repræsenteret modparten

Kendelse af 20. juni 2007
I januar 2006 gennemgik advokat X udkast til anpartshaveroverenskomst og vedtægter for D ApS. I den forbindelse havde advokaten kontakt med selskabets direktør D og selskabets revisor. Den 20. marts holdt advokat X et møde med selskabets tre anpartshavere, der i den forbindelse underskrev anpartshaveroverenskomsten og selskabets vedtægter. Advokat X afregnede sagen over for D ApS den 21. marts 2006. I september 2006 opstod uenighed mellem anpartshaverne, og på et møde den 11. september 2006 blev anpartshaver A opfordret til at underskrive en anpartsoverdragelsesaftale, hvor han afstod sine anparter til de øvrige anpartshavere i overensstemmelse med anpartshaveroverenskomstens § 9. Advokat X deltog i mødet. A underskrev ikke aftalen, men kontaktede egen advokat. A's advokat B opfordrede efterfølgende advokat X til at udtræde af både den aktuelle tvist som andre mulige tvister mellem parterne. Under den efterfølgende korrespondance repræsenterede advokat X de to resterende anpartshavere og selskabet. Advokat B klagede til Advokatnævnet over advokat X. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at [advokat X] repræsenterede samtlige parter i forbindelse med udarbejdelse af anpartshaveroverenskomst, og dermed medvirkede til stiftelse af et retsforhold mellem parterne, og at [advokat X] alene varetog [D] ApS' og de to øvrige anpartshaveres interesser imod [A]. [Advokat X] burde straks have udtrådt af sagen ved advokat [B's] påberåbelse af inhabilitet. Nævnet finder derfor, at [advokat X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

IX. Retshjælp
3. Retshjælpsforsikring
3.4. Salær hos klienten

Kendelse af 12. juni 2007
Advokat X repræsenterede A, der blev sagsøgt ved stævning af 20. juni 2006. Den 22. juni 2006 søgte advokat X om retshjælpsdækning til sagen. Ved brev af 12. juli 2006 anmodede forsikringsselskabet advokat X om at besvare en række spørgsmål. Den 14. juli 2006 skiftede A advokat og antog i stedet advokat B. Ved faktura af 20. juli 2006 til A c/o advokat B afregnede advokat X salær for sin bistand på 8.400 kr. ekskl. moms for et tidsforbrug på 7 timer á 1.200 kr. Bistanden omfattede juridiske rådgivning og bistand, herunder udarbejdelse af indlæg den 23. marts 2006 til statsamtet om ikke at yde fri proces til modparten, gennemgang af stævningen med 12 bilag, udarbejdelse af svarskrift med to bilag, rådgivning om politianmeldelse af sagsøgerne og korrespondance og telefonsamtaler med A, retten, forsikringsselskabet og sagsøgernes advokat, samt ekspeditioner ved sagens afgivelse. Ved brev af 8. september 2006 til advokat X meddelte forsikringsselskabet tilsagn om retshjælpsdækning og oplyste, at ifølge forsikringsbetingelsernes § 11, stk. 5, blev salæret beregnet i overensstemmelse med de retningslinier for sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene. Advokat A's salær blev herefter fastsat til 8.750 kr. inkl. moms samt 300 kr. til porto og kopialia, og selskabet afregnede salær til advokat X med fradrag af A's selvrisiko på 2.500 kr. Advokat B anmodede i brev af 11. september 2006 advokat X om at returnere det beløb på 18.875 kr., som A havde betalt til ham. Advokat B klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde opkrævet salær hos A ud over selvrisikoen på 2.500 kr. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at der på tidspunktet for hans opkrævning af salær hos den tidligere klient ikke var meddelt tilsagn om retshjælpsdækning, men alene søgt herom, at hans salær forfaldt til betaling, da klienten anmodede ham om at udtræde af sagen, at det er en advokatmæssig pligt at afregne så hurtigt som muligt herefter, og at han ville have afregnet med forsikringsselskabet og kun bedt klienten om selvrisikobeløbet, hvis selskabet havde givet tilsagn om retshjælp, og han havde gennemført sagen. Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokat [X] findes i den foreliggende situation, hvor han den 22. juni 2006 havde søgt om retshjælpsdækning, ikke at have været berettiget til at opkræve salær ved faktura af 20. juli 2006 hos sin tidligere klient, da salærkravet skulle have været forelagt forsikringsselskabet. Den omstændighed, at forsikringsselskabet på tidspunkt for udstedelsen af fakturaen endnu ikke havde bevilget retshjælpsdækning, ændrer ikke herpå. Som følge af deraf har advokat [X] tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og nævnet pålægger ham i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til Statskassen på 5.000 kr.”

XI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 11. juni 2007
Den 29. januar 2006 sendte A en orientering om en tvist om et byggeri på nabogrunden til advokat X. Han oplyste, at han ønskede at føre sag mod kommunen, hvis han kunne opnå retshjælp, og hvis advokaten mente, at der var grundlag for at gennemføre sagen. A holdt møde med advokat X den 10. februar 2006. De aftalte, at advokat X skulle vurdere sagen senest den 1. marts 2006, således at spørgsmålet om forsikringsretshjælp kunne afklares inden udløbet af fristen for udtagelse af stævning den 21. marts 2006. Den 10. marts 2006 rykkede A for en vurdering og anførte, at det var en betingelse for indgivelse af stævning, at der var givet tilsagn om retshjælp. Den 15. marts 2006 sendte A en mail til en bekendt, der havde anbefalet advokat X. Han anmodede den pågældende om den følgende dag at få bilagsmaterialet retur fra advokat X. Den 17. marts 2006 sendte advokat X sin vurdering af sagen til A. Han frarådede at føre retssag og anbefalede i stedet at indgået et forlig med naboen. A meddelte herefter advokat X, at samarbejdet var opsagt den 15. marts 2006 som følge af, at han hverken havde besvaret opkald eller e-mails. Den 9. maj 2006 afregnede advokat X et salær på 10.000 kr. ekskl. moms med henvisning til, at der havde været anvendt 8 timer på sagen, herunder 2 timer på mødet den 10. februar 2006, 3,25 time på gennemgang af sag og lovgivning og 2,75 time på diktat af redegørelsen. A betalte den 14. maj 2006 5.000 kr. af salæret og klagede til advokatmyndighederne over salærets størrelse. Nævnet afgjorde klagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, advokat [X] var bekendt med, at hans klienter var forbrugere. Han burde derfor, da han påtog sig hvervet, af egen drift have givet klienterne skriftlig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, han agtede at beregne sig. Der er enighed om, at advokat [X] ikke har givet klienterne sådan skriftlig oplysning. Virkningen heraf for advokatens salærkrav er, at bevisbyrden for de forhold, som berettiger til salær, herunder om advokatydelsen er honorarværdig, påhviler advokaten. Advokatnævnet finder, at advokat [X's] redegørelse af 17. marts 2006 blev afgivet senere end det var aftalt. Redegørelsen fremkom dog tids nok til at kunne danne grundlag for et sagsanlæg mod kommunen, men ikke tids nok til at kunne nå afklaring af retshjælp inden sagsanlæg. Redegørelsen bidrog til den ønskede afklaring for klagerne af deres retsstilling i forhold til nabobyggeriet. Advokatnævnet finder på den baggrund, at den ydede bistand ikke har været uden værdi for klienterne. Herefter, og da [A] har betalt 5.000 kr. ekskl. moms for advokat [X's] arbejde, finder Advokatnævnet, at dette beløb kan anses for passende for den ydede bistand.”

XV. Uefterrettelighed
2. Manglende besvarelse af henvendelser fra:
2.1. Klienten
+
VIII. Salærafregning
17. Specifikation

Kendelse af 20. juni 2007
Advokat X bistod A med gennemførelse af sag om førtidspension m.m. Ved brev af 27/10 2003 anmodede A advokat X om at fremsende en specifikation af salærnotaer til brug for A's opnåelse af skattefradrag for afholdte udgifter til salær. A rykkede herefter flere gange for oplysningerne. Ved brev af 30/9 2004 meddelte advokat X til A, at han ville sende en redegørelse til brug for skattemyndighederne, når han med A's tidligere advokat havde drøftet fordelingen mellem arbejdsskadessagen, pensionssagen m.fl. Efterfølgende rykkede A og A's nye advokat flere gange advokat X for redegørelsen. A indgav herefter klage til advokatmyndighederne over advokat X's salær og over, at advokat X ikke havde sendt specifikationerne til brug for fremsendelse til skattemyndighederne. I forbindelse med besvarelse af klagen fremlagde advokat X en oversigt over salærerne. Nævnet afgjorde adfærdsklagen således: ”Nævnet lægger til grund, at [A] 27. oktober 2003 anmodede advokat [X] om en specifikation af salærnotaer til brug for hendes opnåelse af skattefradrag for hendes afholdte udgifter til salær, og at hun og [hendes nye advokat] har rykket for specifikationen gentagne gange. Nævnet finder, at advokat [X] ved først at sende specifikationen efter klagens indgivelse den 17. februar og 23. marts 2006, og ved ikke at besvare advokat [A's nye advokats] anmodning af 22. juni 2005 og rykker af 22. november 2005 groft har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.