Juli

Print Print
01-07-2007

IV. Advokatens forhold til klienten.
2. Fejl og pligter
2.8. Procesførelse
2.8.3. Processkridt

Kendelse af 26. juli 2007
Advokat X repræsenterede A i en sag, hvorunder A var sagsøgt. Der var berammet forberedende retsmøde til den 22. juni 2006, men advokat X gav ikke møde, og der blev afsagt udeblivelsesdom over A. Advokat X anmodede om genoptagelse af sagen. Retten betingede genoptagelse af, at der blev stillet sikkerhed på 5.000 kr. for sagsomkostninger. Der blev ikke stillet sikkerhed, og retten afviste at genoptage sagen. A klagede over, at advokat X ikke mødte i retten med den konsekvens, at der blev afsagt udeblivelsesdom over ham, og over at advokaten ikke stillede sikkerheden på 5.000 kr., så sagen blev genoptaget. Nævnet afgjorde sagen således: Advokatnævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved ikke som aftalt at give møde på vegne sagsøgte i det forberedende retsmøde den 22. juni 2006, hvor der som følge af sagsøgtes udeblivelse blev afsagt dom efter sagsøgerens påstand. Advokatnævnet finder endvidere, under hensyntagen til at advokat [X's] adfærd havde foranlediget ansøgning om genoptagelse, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at sørge for, at der blev stillet sikkerhed på 5.000 kr. for sagsomkostningerne, hvilket medførte, at genoptagelsen blev afvist.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse og henviste spørgsmålet om erstatning til domstolene.

6. Orientering til klienten.
6.3. Om klageadgang.

Kendelse af 26. juli 2007
A havde reklameret til sin advokat X over størrelsen af advokatens salær for bistand. I den forbindelse tilbød advokaten at nedsætte sit salær. Tilbuddet blev betinget af, at A ikke indgav salærklage til advokatmyndighederne. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde stillet denne betingelse for nedsættelse af salæret. Nævnet afgjorde sagen således: ” Nævnet finder ikke, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik i den foreliggende sag ved at betinge sit tilbud om dekort af, at der ikke blev indgivet klage til advokatmyndighederne.”

V. Interessekonflikt.
2. Tidligere repræsenteret modparten.

Kendelse af 11. juli 2007
Den 17. august 2005 underskrev A og M en ægtepagt udarbejdet af Advokatfirmaet Z efter forudgående rådgivning af parterne. Rådgivningen vedrørte parternes fremtidige formueforhold i forbindelse med påtænkt ægteskabsindgåelse. A og M indgik ægteskab den 22. oktober 2005. A havde økonomiske problemer og søgte i sommeren 2006 gældssanering ved Skifteretten. Skifteretten antog som medhjælper advokat Y, der er partner i Advokatfirmaet Z. Gældssaneringssagen blev afsluttet i juli 2006. Pr. 1. juli 2006 indtrådte advokat X som partner i Advokatfirmet Z. I efteråret 2006 ophævede A samlivet med M og indledte forhandling om separation. Der opstod uoverensstemmelse mellem ægtefællerne, dels for så vidt angik vilkårene for separationen, dels vedrørende bodelingen. A søgte og fik meddelt fri proces. Advokat B blev beskikket i ægteskabssagen og fik til opgave at bistå A i forbindelse med bodelingen. M anmodede advokat X om at bistå ham i forbindelse med ægteskabssagen og bodelingen. Efter korrespondance mellem advokaterne opfordrede advokat B advokat X til at udtræde af sagen, da advokatfirmaet havde rådgivet begge parter i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten. Advokat X udtrådte af sagen, efter at A havde indgivet klage til Advokatnævnet over advokat X's adfærd. Nævnet afgjorde klagen over advokat X's repræsentation af A's modpart således: ”Uanset at advokat [X] er udtrådt af sagen, finder Advokatnævnet, at sagen kan pådømmes af advokatmyndighederne. Advokatnævnet finder, at advokat [X] på det tidspunkt, da hun besvarede advokat [B's] brev af 4. december 2006, måtte have indset, at rådgivningen vedrørende parternes formueforhold under ægteskabet og den oprettede ægtepagt ville være et tvistpunkt parterne imellem, hvorfor Advokatfirmaet [Z], der havde rådgivet begge parter forud for ægteskabets indgåelse i økonomisk henseende, i det hele må anses for at være inhabil.” Nævnet fandt endvidere, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at true med politianmeldelse. Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

6. Bistand til begge
6.4. Modstridende interesser

Kendelse af 6. juli 2007 
Ægtefællerne A og M anmodede i maj måned 2006 advokat X om at bistå dem i forbindelse med gennemførelse af separation. Ægtefællerne havde tidligere anvendt advokat X i forbindelse med bl.a. køb af ejendom. På et møde den 10. maj 2006 drøftede parterne med advokat X, hvordan formuedelingen skulle finde sted. På mødet var der enighed om, at den fælles ejendom skulle bevares af hensyn til børnene. Fordelingen af ejendommen gav M en betydelig økonomisk fordel.  Parret indgik den 7. juni 2006 bodelingsaftale, og den 15. juni 2006 blev de separeret. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde repræsenteret begge parter ved udarbejdelse af bodelingsoverenskomsten. Nævnet afgjorde sagen således: ”Uanset at advokat [X] i bodelingsoverenskomsten og på anden måde har gjort [A] tydeligt opmærksom på, at aftalen indebar en væsentlig skævdeling af formuen til mandens fordel, finder Advokatnævnet, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at repræsentere begge parter. Det er i den forbindelse uden betydning, om parterne ved aftalens indgåelse har givet udtryk for, at de var enige, og begge ønskede den samme advokat, idet denne af egen drift skal sikre sig, at der ikke er en interessekonflikt eller risiko for en sådan.” Nævnet tildelte advokaten en bøde på 5.000 kr.

VIII. Salærafregning
15. Tidspunkt for salærafregning

Kendelse af 18. juli 2007 
A og hendes samlever ønskede at oprette et testamente og holdt møde på advokat X's kontor den 17. marts 2005. Den 30. marts 2005 sendte advokat X udkast til testamente til A med anmodning om eventuelle bemærkninger. Da hun og samleveren imidlertid fandt, at testamentsudkastet ikke var i overensstemmelse med det aftalte, besvarede hun ikke henvendelsen. Ved brev af 3. august 2006 til A og hendes samlever anmodede advokat X om indbetaling af 1.500 kr. ekskl. moms for mødet og sit arbejde med testamentsudkastet. Advokaten anførte, at han gik ud fra, at de alligevel ikke ønskede at oprette testamente, når han ikke havde hørt fra dem. Uden svar herpå anmodede advokat X i brev af 5. oktober 2006 om indbetaling af beløbet på 1.875 kr. inden 10 dage fra datoen, hvorefter beløbet ville blive taget til inkasso. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X først havde sendt sin regning efter et halvt år. Nævnet afgjorde sagen således: ”Den 30. marts 2005 sendte advokat [X] udkast til testamente til [A] med anmodning om eventuelle bemærkninger. [A] reagerede ikke på dette, ligesom hun ikke anmodede advokat [X] om at afslutte sagen. Selv om advokat [X] først i august 2006 sendte sin afregning, finder nævnet, at der må tages hensyn til, at advokat [X] har været berettiget til at afvente [A's] reaktion, før han afsluttede sagen. Nævnet finder derfor ikke, at advokat [X] på dette punkt har tilsidesat god advokatskik.”

XI. Forholdet til andre end klienter og modparter
5. Til øvrige tredjemænd

Kendelse af 18. juli 2007 
Under behandlingen af en drabssag ved retten afgav A's datter vidneforklaring. Den sigtedes forsvarer, advokat X, nævnte i sin procedure 10 vidners for- og efternavne. Advokat X oplyste under en senere drøftelse, at der på intet tidspunkt under retssagen var indgået aftale mellem parterne om vidnernes anonymitet, at anklagemyndigheden dog havde orienteret hende om, at man ikke agtede at nævne vidnernes efternavne, men at Østre Landsret ikke havde truffet bestemmelse om anonym vidneførsel, ligesom der ikke under retssagen fra parterne eller fra landsrettens side, var givet nogen vidner løfter om anonymitet. Ingen af vidnerne havde fremsat begæring om anonymitet eller om, at tiltalte eller tilhørere blev ført ud, når forklaringen skulle afgives. Samtlige vidneforklaringer under retssagen var afgivet for åbne døre, og hverken politiet eller anklagemyndigheden havde fremsat begæring over for retten om, at de tiltalte ikke blev gjort bekendt med vidnernes identitet. Anklagemyndigheden og politiet havde været fuldt klar over, at vidnernes identitet ikke var hemmelig, og at der på intet tidspunkt under retssagen havde været oplysninger fremme om, at nogen vidner skulle have været udsat for trusler. Senere udtalte retsformanden, at det var en misforståelse mellem forsvareren og anklageren, der førte til, at forsvareren under sin afsluttende procedure havde nævnt både for- og efternavn på en række vidner, der ifølge dem selv var blevet lovet navnebeskyttelse. Advokat X havde efter hans opfattelse handlet i god tro. A klagede til Advokatnævnet, der afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, at der ikke af Østre Landsret er afsagt kendelser om beskyttelse af vidnets identitet, jf. retsplejelovens § 848, stk. 2, nr. 2 – nu § 856, stk. 2, nr. 2. Nævnet lægger endvidere til grund, at der ikke er indgået aftale mellem anklagemyndigheden og forsvaret om ikke at nævne vidnernes efternavne under domsforhandlingen. På den baggrund finder nævnet ikke, at advokat [X] ved at nævne vidnernes efternavne i sin procedure har tilsidesat god advokatskik, hvorfor hun frifindes for den rejste klage.”

XV. Uefterrettelighed
1. Smøl/manglende fremme
1.8. Lejesag

Kendelse af 26. juli 2007
Den 10. februar 2006 var revisor A og hans klient B til møde med advokat X, der skulle udarbejde udkast til testamente og 2 lejekontrakter. Advokat X modtog den 22. februar 2006 nogle pensionsoversigter, og den 2. marts 2006 modtog han en plantegning til brug for lejekontrakten. Efter ca. 1 måned rykkede A og B for de bestilte udkast. I den efterfølgende periode rykkede såvel A som B jævnligt advokat X. Ved brev af 12. juli 2006 til A og B meddelte advokat X, at udkastene ville blive fremsendt i uge 31, og han foreslog, at parterne mødtes på hans kontor den 7. august 2006 med henblik på at gennemgå udkastene. Den 7. august 2006 havde A og B fortsat ikke modtaget udkast til de dokumenter, som skulle drøftes på det aftalte møde samme dag. Derfor besluttede de at aflyse mødet og at få arbejdet udført af en anden advokat. A klagede til Advokatnævnet over den langsommelige behandling. Nævnet afgjorde klagen således: ”En advokat har pligt til at fremme sagsbehandlingen bedst muligt. Såfremt han af forskellige grunde måtte være forhindret heri, er han forpligtet til enten at give sagen fra sig eller indhente klienternes accept af sagsbehandlingstidens tidsmæssige udstrækning. Dette er ikke sket i den konkrete sag. På baggrund af de foreliggende oplysninger, og på baggrund af advokat [X's] egen beklagelse, finder nævnet, at advokat [X] groft har tilsidesat god advokatskik ved ikke i rimeligt omfang at have fremmet [A's] sag.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.