Januar

Print Print
01-01-2007

IV. Advokatens forhold til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse 
+
V. Interessekonflikter

Kendelse af 19. januar 2007 
I 1995 fik A overdraget hendes daværende ægtefælle, B's halvdel af deres fælles sommerhus. I 1997 rettede A henvendelse til advokat X med anmodning om bistand omprioritering og afklaring af forholdet til B's kreditorer, som havde udlæg i sommerhuset. Ved brev af 13. februar 1999 oplyste advokat X bl.a., at alle udlæg i ejendommen nu var aflyst og nye pantebreve tinglyst. A rettede i 2004 på ny henvendelse til advokat X, da hun og B var blevet stævnet af K A/S vedrørende krav mod B. K A/S anfægtede overdragelsen fra 1995 med henvisning til, at overdragelsen indebar et gavemoment, der burde have været tilsikret ved ægtepagt, og at halvparten skulle tilbageskødes, da en sådan ægtepagt ikke forelå. Den 28. april 2005 rettede advokat X henvendelse til sagsøgers advokat med et forligstilbud på 100.000 kr., som blev afslået. Efter flere telefonsamtaler fremsendte advokat X den 29. april 2005 en fax til modpartens advokat, hvori han bekræftede, at sagen kunne forliges mod betaling af 350.000 kr. Den 2. maj 2005 rettede advokat X efter opfordring fra A henvendelse til retten og anmodede om omberammelse af domsforhandlingen med henvisning til, at det indgåede forlig beroede på en misforståelse. Der blev berammet formalitets­procedure om spørgsmålet. Ved domsforhandling den 5. august 2005 bekræftede retten, at advokat X havde den fornødne fuldmagt til indgåelse af forliget. Af ­udskrift af retsbogen fremgår, at advokat X for retten bl.a. forklarede, at han efter en opringning fra A den 28. april 2005 havde flere telefonsamtaler med A's søn. Han ”opfattede sønnen som mellemmand mellem sig og forældrene. Han havde den opfattelse, at de sagsøgte havde givet accept til det forlig, der blev indgået”. Ved brev af 20. oktober 2005 til A anførte advokat X, at hans umiddelbare vurdering af sagen i begyndelsen havde været, at der var mulighed for at vinde den, og at han intet unaturligt så i, at vurderingen havde ændret sig under sagens forberedelse. A klagede til Advokatnævnet over advokat X's adfærd. Hun gjorde bl.a. gældende, at advokat X ikke i 1997 i tilstrækkelig grad sikrede, at A blev frigjort for B's gæld, herunder ikke oplyste, at der manglede en ægtepagt for at sikre hende 100 %. Hun kritiserede endvidere, at advokat X indgik forlig uden forudgående accept fra hendes side. Hendes søn havde ikke fuldmagt til at handle på hendes vegne, og forliget har skadet hende mere, end det har gavnet. Advokat X påstod frifindelse og redegjorde for sagen. Advokatnævnet afgjorde sagen således: Spørgsmål om et eventuelt erstatningsansvar henhører under domstolene. Advokatnævnet finder det på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der har foreligget en sådan anledning til at undersøge gyldigheden af ejendomsoverdragelsen i 1995, at undladelsen heraf i forbindelse med omprioriteringssagen i 1997 indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet frifinder derfor advokat [X] for så vidt angår dette klagepunkt. Spørgsmålet om, hvorvidt ejendomsoverdragelsen i 1995 kunne tilsidesættes, var et tema under den retssag, som [K A/S] anlagde mod [A og B]. Nævnet finder, at der i denne sag forelå en sådan risiko for interessekonflikt mellem [A og B], at advokat [X] ikke kunne påtage sig at repræsentere begge. Ved at repræsentere begge finder nævnet, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Nævnet finder, at advokat [X] endvidere har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, ved ikke at have sikret sig, at [A] var indforstået med det forlig, han indgik på hendes vegne, eller at det faldt inden for grænserne af den bemyndigelse, hun havde givet ham.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandler
2.6.6. Refusionsopgørelse

Kendelse af 19. januar 2007
Advokat X bistod A og B med berigtigelse af deres køb af en ejendom. Der havde ikke medvirket ejendomsmægler ved afgørelsen. Advokaten indhentede den 10. november 2004 sædvanligt ejendomsoplysningsskema. Ejerskiftet blev meddelt Horsens Kommune 16. november 2004. Advokat X udarbejdede refusionsopgørelse over handlen. I opgørelsen medtog advokaten ikke noget beløb vedrørende ejendommens forbrugsafgifter, da flytteafregning i den pågældende kommune sendes direkte til sælger. Advokaten afsluttede sagen i januar 2005. I juli 2005 rejste kommunen overfor A og B et krav om betaling af forbrugsafgifter, da sælger ikke havde betalt flytteafregningen. A og B henvendte sig i den forbindelse til advokat X. Advokaten kontaktede både sælger og kommunen. Kommunen meddelte bl.a., at kravet havde panteretlig fortrinsstilling i ejendommen i medfør af tinglysningslovens § 4, vandforsyningslovens § 54 og Miljøloven. A og B klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke havde sikre, at sælger af ejendommen betalte sin flytteafregning til kommunen, og at det er sædvanlig praksis at medtage kravet i refusionsopgørelsen eller eventuelt tilbageholde et passende beløb af købesummen. Advokat X påstod frifindelse og oplyste, at det ikke er sædvanlig praksis at medtage en flytteafregning vedrørende forbrugsafgifter i refusions­opgørelsen, når kommunen sender flytteafregning direkte til sælger. Nævnet afgjorde sagen således: I en sag som den foreliggende, hvor kommunen i forbindelse med en ejendomshandel selv udarbejder flytteafregning og fremsender afregningen til sælger, kan det ikke antages at være sædvanlig praksis, at berigtigende advokat medtager kravet over refusionsopgørelsen, ligesom det heller ikke er sædvanlig praksis at kræve et passende beløb tilbageholdt af købesummen. Nævnet finder derfor ikke, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik og frifinder advokat [X].”

V. Interessekonflikter
6. Bistand til begge parter
6.3. ”Samme sag”

Kendelse af 19. januar 2007
Advokat X ydede juridisk rådgivning til selskabet A i forbindelse med produktion af en spillefilm. Advokaten havde forud gennem længere tid fungeret som advokat for personerne bag A. Advokat X var endvidere direktør og bestyrelsesmedlem i S ApS, der havde adresse hos advokat X. Under produktionen af spillefilmen tegnede A hos S ApS en færdiggørelsesgaranti over for finansielle og materielle leverandører i tilfælde af budgetoverskridelse. Såfremt der ikke blev trukket på garantien, tilkom der producenten en bonus. A anlagde efter færdiggørelse af filmen retssag mod S ApS, fordi bonusbeløbet ikke var udbetalt til A, men derimod var overført til den klientkonto hos advokat X, der tilhørte A. Herefter var beløbet udbetalt til diverse tredjeparter. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at fungere som rådgiver for A samtidig med, at han repræsenterede S ApS. Nævnet afgjorde klagen således: Advokatnævnet lægger til grund, at advokat [X] under produktionen af filmen [F] har bistået [A] med juridiske forhold omkring filmproduktionen, herunder rådgivning vedrørende indgåelse af den i sagen omhandlede [garanti] med [S] ApS. På samme tid har advokat [X] ageret som direktør og bestyrelsesmedlem for [S] ApS og har i denne egenskab forestået udbetalinger for selskabet. Nævnet finder, at der herved har foreligget en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, hvorfor advokat [X] under de i sagen foreliggende omstændigheder groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr.

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 19. januar 2007 
A anmodede i oktober 2005 advokat X om bistand til at få udbetalt en forsikringssum. Endvidere ønskede A bistand i anledning af, at han var blevet sigtet for hæleri. Den 20. december 2005 afsluttede advokaten sin bistand og afregnede et salær på 3.250 kr. inkl. moms. Han anførte, at salæret var vederlag for: ”.. sagens journalisering, korrespondance med Dem og [forsikringsselskabet], sagsbehandling og diktat samt sekretærarbejde i sagen …”. Samme dag afregnede advokaten endvidere et salær på 4.000 kr. inkl. moms. Han anførte, at dette salær var vederlag for ”… sagens journalisering, korrespondance med Dem og [forsikringsselskabet], sagsbehandling og diktat i sagen …”. A valgte herefter at skifte advokat. A klagede til advokatmyndighederne over salærerne og anførte bl.a., at advokaten reelt ikke havde foretaget sig noget i sagen af værdi for ham. Advokaten havde heller ikke givet prisoplysning om det forventede salær eller søgt offentlig retshjælp. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet lægger til grund, at [A] var forbruger, hvilket bør have stået advokat [X] klart. Advokaten skulle derfor, da han påtog sig hvervet, af egen drift have givet [A] skriftlig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agtede at beregne sig. Der er enighed om, at advokat [X] ikke gav [A] sådan skriftlig oplysning. Virkningen heraf for advokatens salærkrav er, at bevisbyrden for de forhold, som berettiger til salær, herunder at advokatydelsen er honorarværdig, påhviler advokaten, fordi denne kunne have sikret sig. Efter det oplyste om advokat [X's] arbejde i sagen og under hensyn til, at han ikke har taget initiativ til at undersøge muligheden for offentlig retshjælpsdækning, finder Advokatnævnet på den anførte baggrund, at salæret bør bortfalde.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.2. Inkassosager
3.2.1. Fremgangsmåde

Kendelse af 19. januar 2007 
Udlejer U havde varslet huslejestigning overfor A. A havde gjort indsigelser mod stigningen. U opkrævede den regulerede leje for april kvartal. Da A ikke betalte lejen for april kvartal 2006, meddelte advokat X som advokat for U, at fordringen var taget til inkasso. Han opgjorde kravet med tillæg af inkassoomkostninger. Endelig anførte han, at lejemålet ville blive ophævet, hvis lejen ikke blev betalt inden 3 dage. A klagede til Advokatnævnet over advokatens fremgangsmåde. Nævnet afgjorde klagen således: ”Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso. Advokat [X] har været berettiget til i overensstemmelse med lejelovens regler at sende en påkravsskrivelse og i den anledning opkræve det gebyr, som lejeloven giver mulighed for. Ved derudover at tage beløbet til inkasso har advokat [X] imidlertid tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, idet han ikke opfyldte lov om inkassovirksomheds betingelser omkring påkrav. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde på 5.000 kr. til statskassen.”

3.6. Ejendomshandel
3.6.1. Tilbageholdelse af den kontante købesum
3.6.1.1. For faktiske mangler

Kendelse af 12. januar 2007
S solgte et fritidshus til A og B til overtagelse 1. maj 2005. Der var bl.a. aftalt følgende individuelle vilkår i købsaftalen: ”Sælger sørger for at udskifte punkterede termovinduer på ejendommen samt udbedrer terrassedør i stueetagen ved venstre gavl samt afdækningsbræt bliver udskiftet på venstre gavl inden overtagelsesdagen. Arbejdet bliver udført af professionel håndværker. Sælger sørger selv for at ordne diverse revner i murværk samt maling af dette herefter. Såfremt ovennævnte ikke er udbedret på overtagelsesdagen, kan køber for sælgers regning udbedre dette. Beløbet medtages over refusionsopgørelsen.” Advokat X berigtigede handelen for køberne. Ved refusionsopgørelse af 13. oktober 2005 medtog advokat X udgift for udskiftning af ruder i karnap på 3.750 kr., som sælger skulle refundere. Refusionssaldoen udgjorde herefter 7.479,44 kr. i købers favør. Advokat X tilbageholdt 10.000 kr. af den deponerede købesum til dækning af parternes mellemværende. A klagede til Advokatnævnet over denne tilbageholdelse. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet lægger til grund, at det var aftalt i slutseddelen, at sælgers manglende opfyldelse af sin pligt til at udskifte punkterede termoruder berettigede køber til at foretage udskiftning på sælgers regning og at medtage udgiften i refusionsopgørelsen. Ud fra det oplyste lægger nævnet til grund, at der blev indhentet et tilbud på udskiftning af punkterede termoruder på i alt 3.750 kr. Nævnet finder på den baggrund, at advokat [X] har været berettiget til at tilbageholde 7.479,44 kr., svarende til refusionssaldoen i købers favør. Nævnet finder derimod, at der ikke har været grundlag for at tilbageholde yderligere 2.520,56 kr., hvorfor nævnet finder, at advokat [X] derved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Under hensyn til det beskedne beløb, der uberettiget er tilbageholdt, tildeler nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en irettesættelse.”