November

Print Print
01-11-2006

IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandler
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.4. Forsikring

Kendelse af 27. november 2006
Advokat X bistod A med køb af en ejendom. Købsaftalen blev gennemgået på et møde den 24. juni 2005 mellem A og X. På mødet anbefalede advokat X, at A tegnede en ejerskifteforsikring og oplyste herunder, at sælgeren skulle betale den halve præmie til ejerskifteforsikringen. Advokat X udarbejdede refusionsopgørelse uden at medtage sælgers udgift til ejerskifteforsikringen. Opgørelsen blev sendt til sælger sammen med en opgørelse over handlen.  Halvanden måned senere sendte advokat X en korrigeret refusionsopgørelse. I den opgørelse var sælgers udgift til forsikringen medtaget. Sælger foretog ikke indbetaling af sin andel af præmien til ejerskifteforsikring. A afviste herefter at indbetale advokat X's salær, fordi hun modregnede sælgers manglende betaling i advokatens salær. Advokat X tilbageholdt skødet på grund af manglende betaling af salæret. A klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Advokat [X] var forpligtet til af egen drift at få afklaret forholdet omkring [A's] eventuelle betaling af præmie til ejerskifteforsikring og skulle herunder have sørget for, at sælgers andel blev medtaget i handels- og refusionsopgørelsen over for sælger. Forpligtelsen var særlig klar i denne sag, hvor sælgers økonomiske formåen måtte anses som tvivlsom, henset til de udlæg, der skulle aflyses på ejendommen. Advokat [X] var endvidere under omstændighederne uberettiget til at tilbageholde det originale skøde. Advokat [X] har ved det anførte tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

V. Interessekonflikt
6. Bistand til begge parter
6.3. Samme sag

Kendelse af 7. november 2006 
I august 2002 rettede T henvendelse til advokat X. T repræsenterede to anpartshavere i S ApS: T ApS og B. De to anpartshavere ejede hver 50 % af anpartskapitalen. T anmodede advokat X om at udarbejde udkast til anpartsoverenskomst. Advokat X havde tidligere repræsenteret T i andre sager. I forbindelse med fremsendelse af udkast til overenskomst anførte advokat X bl.a.: ”Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at jeg har henledt din opmærksomhed på den interessekonflikt, der kan være ved at du og [T] begge benytter mig som rådgiver. Jeg bemærker dog, at der i det foreliggende tilfælde, hvor ingen part stilles bedre end den anden, ikke synes at være sådan konflikt, at jeg ikke kan rådgive jer begge, alt med udgangspunkt med den enighed, som I begge gav udtryk for var til stede forud for mødet hos mig.” I brev af 6/6 2005 til T kom advokat A på vegne B med kommentarer til udkastet. Der blev den 10/6 2005 afholdt generalforsamling i selskabet, og advokat X deltog i en drøftelse med de to anpartshavere om, hvorledes de skulle forholde sig i anledning af, at der var et underskud på 300.000 kr. i virksomheden. Da B ikke kunne forstå det store underskud, hentede han i tidsrummet 11/6 – 12/6 2005 nogle regnskabsbilag. I brev af 13/6 2005 til B med kopi til advokat A, anførte advokat X, at han på vegne sin klient, S ApS, var nødt til at bortvise ham, og at bortvisningen var begrundet i grov misligholdelse. I brev af 15/6 2005 til advokat X anførte advokat A på vegne B, at advokat X's repræsentation til fordel for den ene af de to klienter var uberettiget, da der var en afgørende interessekonflikt. I den efterfølgende periode korresponderede de to anpartshaveres advokater om en række forhold i selskabet, herunder lovligheden af generalforsamlingen, tegningsretten i selskabet, berettigelsen af bortvisningen mv. Advokat A klagede til Advokatnævnet over advokat X's adfærd. Nævnet afgjorde sagen således: ” Det er ikke oplyst, at der i 2002 i forbindelse med udarbejdelsen af anpartshaveroverenskomsten, der ikke trådte i kraft, skulle være meddelt advokat [X] oplysninger, der kunne være af betydning for den senere konflikt mellem parterne. I det efterfølgende forhold må det lægges til grund, at der er tale om et lille anpartsselskab med to ejere af hver 50 % af anparterne, og at anpartshaverne på mødet den 10/6 2005 med bistand fra advokat [X] drøftede, hvad de skulle gøre i anledning af, at der var opstået et underskud på 300.000 kr. i virksomheden. På grundlag af det oplyste over for nævnet må det endvidere lægges til grund, at der i den forbindelse var opstået en tvist mellem de to anpartshavere. På den baggrund burde advokat [X] – uanset at han tillige var advokat for selskabet – ikke have bistået med bortvisningssagen. Advokat [X] har derfor tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Under hensyn til, at der ikke forelå risiko for, at advokat [X] kunne misbruge informationer om den ene anpartshaver med eventuel skadevirkning til følge, tildeles han i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, alene en irettesættelse.”

VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning

Kendelse af 30. november 2006
A rettede henvendelse til advokat X med anmodning om bistand i anledning af, at der var varslet tvangsauktion over A's ejendom. A bad tillige advokaten om at undersøge, om der var grundlag for at rejst erstatningssag overfor A's tidligere advokat. Advokat X gav ikke A prisoplysning eller en ordrebekræftelse. Advokat X afregnede senere salær for sit arbejde på 12. 500 kr. ekskl. moms. Advokat X gjorde under klagesagen bl.a. gældende, at salæret var passende for det udførte arbejde. Arbejdet omfattede tillige indgåelse af forlig. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Det følger af de advokatetiske regler, at en advokat i forbindelse med en aftale om bistand skal give klienten oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er klienten forbruger, skal advokaten af egen drift give oplysningerne skriftligt. Nævnet finder på den baggrund, at advokat [X] i denne sag har været forpligtet til at give de pågældende oplysninger skriftligt. Undladelsen heraf kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at advokatens salær skal bortfalde. Med hensyn til hvervets omfang har [A] anført, at advokat [X] kun fik til opgave at undersøge, om der var grundlag for at føre en sag mod [A's] tidligere advokat og i givet fald, om han kunne få fri proces. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at han fik til opgave at udføre yderligere arbejde. Som følge heraf finder nævnet, at advokat [X] ikke kan beregne salær for andet arbejde, end det, som [A] har bekræftet at have bestilt. På denne baggrund nedsætter nævnet advokat [x's] salær til 5.000 kr. ekskl. moms.”

Kendelse af 30. november 2006
A havde anmodet advokat X om bistand i forbindelse med salg af en ejendom. Advokat X deltog i bl.a. prisfastsættelsen, gennemgang af skøde, drøftelser vedrørende låneoptagelse og besigtigelse af ejendommen. Advokaten opgjorde sit tidsforbrug til 13 ½ timer. Advokatens salærkrav var 13.000 kr. ekskl. moms. A klagede til Advokatnævnet og gjorde bl.a. gældende, at advokatens salær skulle bortfalde, da advokaten ikke havde givet oplysning om salærets størrelse. Nævnet afgjorde klagen således: ” Det følger af de advokatetiske regler, at en advokat i forbindelse med en aftale om bistand skal give klienten oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er klienten forbruger, skal advokaten af egen drift give oplysningerne skriftligt. Nævnet finder på den baggrund, at advokat [X] i denne sag har været forpligtet til at give de pågældende oplysninger skriftligt. Undladelsen heraf kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at advokatens salær skal bortfalde. [Klager] har anført, at advokat [X] ikke fik til opgave at deltage i besigtigelsesforretningen med mægler, eller at rådgive [A] om optagelse af realkreditlån eller deltage i møde med Realkredit Danmark. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at hun fik til opgave at udføre dette arbejde. Som følge heraf finder nævnet, at advokat [X] ikke kan beregne sig salær for andet arbejde, end det arbejde, som [A] har bekræftet at have bestilt. Advokat [X] har i en annonce oplyst, at hendes salær for berigtigelse af en ejendomshandel er 6.250 kr., og [A] har oplyst, at han på den baggrund havde en forventning om, at salæret vil blive af denne størrelsesorden. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at hun over for [A] oplyste, at der ikke var tale om berigtigelse af en standardhandel, og at hendes salær for bistand til ham som sælger af en fast ejendom, ville blive væsentlig større. Som følge af det anførte og ud fra en samlet bedømmelse af værdien af det aftalte arbejde nedsætter nævnet advokat [X's] salær til 9.000 kr. ekskl. moms.”

VIII. Salærafregning
16. Faktura

Kendelse af 10. november 2006
A kontaktede i juni 2005 advokat X med henblik på bistand i forbindelse med, at hendes lejebolig skulle omdannes til andelsbolig. A havde indgået en aftale med udlejer, U, om, at hun enten kunne overtage andelslejligheden vederlagsfrit eller få udbetalt et beløb på 200.000 kr. til fri disposition. U gav i den forbindelse tilsagn om, at han ville betale A's advokatomkostninger inden for et maksimum af 15.000 kr. inkl. moms. Efter sagens afslutning afregnede advokat X ved faktura af 12/9 2005 salær efter medgået tid på 11.000 kr. ekskl. moms. Ved brev af 25/9 2005 til advokat X anmodede A om afregning af sagen og en oversigt over forbrugt tid. Advokat X oplyste ved brev af 29/9 2005, at sagen var afregnet over for U, og at han ikke kunne tilbyde tilbagebetaling af salæret. A klagede til Advokatnævnet over advokat X's adfærd. Hun kritiserede bl.a., at advokat X havde inkasserede salæret, uden hun havde haft mulighed for at gennemse fakturaen, til trods for hun ved første møde oplyste, at den skulle fremsendes til hende til gennemgang, og at hun modtog oplysning om afregningen fra U og ikke fra advokat X. Nævnet afgjorde sagen således: Advokatnævnet lægger til grund, at [A] var opdragsgiver i forhold til advokat [X]. På den baggrund finder nævnet, at advokat [X] burde have sendt de fakturaer, der angik det arbejde, han havde udført for [A], til godkendelse hos hende, forinden de blev fremsendt til [A's] udlejer. Ved at undlade dette finder nævnet, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik. jf. retsplejelovens § 126.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.3. Trussel om konkursbegæring/ misbrug af konkursinstituttet
3.3.3. Undersøgelse af debitors økonomiske forhold

Kendelse af 7. november 2006
Ved et endeligt skøde solgte S en grund til A for 310.000 kr. til overtagelse den 1/1 2003. A solgte senere arealet til T ApS for 1.250.000 kr. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1/3 2003. Den 27/1 2003 underskrev T ApS som udlåner og A som låntager en låneaftale. Lånet var på 940.000 kr. I låneaftalen var betingelserne for tilbagebetaling nærmere beskrevet. I februar 2005 gjorde T ApS gældende, at låneaftalen var misligholdt af A, og at T ApS derfor krævede udbetaling af ca. 1,1 mil. kr. I marts tog advokat X på T ApS's vegne beløbet til inkasso overfor A. I brev af 7/3 2005 til advokat X bestred advokat B på A's vegne, at betingelserne for inkasso var opfyldt, idet lånet slet ikke var blevet udbetalt. I brev af 15/3 2005 til advokat B fastholdt advokat X kravet og anførte bl.a. : ”Såfremt jeg ikke inden den 16/3-05, klokken 12.00 har fået en skriftlig tilbagemelding fra Dem på denne telefax, som ændrer min opfattelse, må De påregne, at jeg vil anbefale [T] ApS at indgive konkursbegæring mod [A].” Efter yderligere korrespondance mellem advokaterne om kravet indgav advokat X konkursbegæring mod A. Konkursbegæringen blev behandlet i skifteretten, der nægtede konkursbegæringen fremmet, idet A kunne dokumentere solvens. Advokat B klagede på vegne A over advokat X's adfærd. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at advokat ]X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved under de foreliggende uklare omstændigheder vedrørende låneforholdet at have truet med og senere at indgive en konkursbegæring mod [A] samt ved ikke forud for indgivelsen at have undersøgt, om konkursbetingelserne var opfyldt.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.