Marts

Print Print
01-03-2006
I. Nævnets reaktions- og sanktionsmuligheder
1. Afvisningsgrunde
1.2. Adfærd
1.2.3. Beskaffenhed

Kendelse af 13. marts 2006
Advokat X havde bistået K og hendes familie i forbindelse med salg af et overskudsselskab, der efter salget blev omdannet og udsat for selskabstømning. I den anledning rejste Kammeradvokaten krav over for K og hendes familie. Advokat X afgav en suspensionserklæring om, at han ikke ville påberåbe sig forældelse under en eventuel senere regressag fra K. Han foretog anmeldelse af forholdet overfor sit forsikringsselskab og orienterede skifteretten herom i henhold til § 12 i bekendtgørelse om bobestyrere. Han oplyste ikke navnene på klienterne. Året efter afgik K's ægtefælle ved døden, og advokat X blev udpeget som bobestyrer. Afdødes særbørn B og C rettede henvendelse til advokat A med anmodning om bistand, idet de var af den opfattelse, at advokat X ikke var uvildig som bobestyrer. Advokat A stillede i et processkrift til skifteretten bl.a. spørgsmål til advokat X's habilitet som følge af, at der muligvis var rejst et erstatningskrav mod ham fra K's side. I svarskrift til skifteretten afviste advokat X udsagnet om hans habilitet som grundløst, idet ”et sådant krav aldrig har været rejst, og at [K's] private retsforhold til det offentlige var bobehandlingen helt uvedkommende”. Advokat A rettede på ny henvendelse til skifteretten vedrørende advokat X's habilitet og opfordrede skifteretten til at undersøge forholdet nærmere. Skifteretten afviste imidlertid at foretage videre under hensyn til advokat X's oplysninger til retten. Efterfølgende stadfæstede Højesteret landsrettens dom over K og hendes familie, hvorved de blev pålagt at betale ca. 13 mil. kr. K rejste herefter krav mod advokat X. I den forbindelse udbetalte advokat X's forsikringsselskab ca. 1,2 mil. kr. til K. Advokat A indgav herefter klage til Advokatnævnet, der i første omgang afviste klagen med henvisning til, at klagen henhørte under skifteretten. Advokat A indgav herefter klage til skifteretten, der afviste klagen, da boet var afsluttet. På dette grundlag besluttede nævnet efter advokat A's fornyede henvendelse at realitetsbehandle klagen under hensyn til, at klagen – da boet var afsluttet – ikke længere henhørte under skifteretten. For så vidt angår klagens realitet udtalte nævnet bl.a. følgende: Selv om der ikke var fremsat et endeligt opgjort erstatningskrav fra [K] side over for advokat [X], finder nævnet, at advokat [X] har handlet groft i strid med god advokatskik ved ikke i forbindelse med advokat [A] klage til skifteretten over påstået inhabilitet over for skifteretten at have oplyst, at en af arvingerne havde taget forbehold for erstatningskrav over for ham af den foreliggende karakter. Det må efter nævnets opfattelse have stået ham klart, at hans udtalelse i svarskrift af 1/5 2000 var vildledende i forhold til skifteretten og således afskar skifteretten fra at tage stilling til, om der forelå inhabilitet på et korrekt faktisk grundlag, samt afskar advokat [A] fra at få prøvet skifterettens bedømmelse af indsigelsen ved indbringelse af spørgsmålet for landsretten. Under hensyn til forseelsens grovhed og til, at nævnet finder, at advokat [X] allerede fra begyndelsen af boets behandling burde have oplyst skifteretten om, at en af arvingerne havde taget forbehold for muligt erstatningskrav mod ham, og at han i den forbindelse havde underskrevet suspensionserklæring, pålægger nævnet advokat [X] en bøde på 25.000 kr.”

V. Interessekonflikt
2. Tidligere repræsenteret modpart

Kendelse af 7. marts 2006 
A rettede den 10. juni 2005 henvendelse til advokat X fra Advokatfirmaet Z med anmodning om bistand i en sag ved fogedretten, idet A selv havde indgivet begæring om udlevering af sin datter. Advokat X møde for og med A i fogedretten den 15. juni 2005. På fogedretsmødet mødte modparten uden advokat. Efter parternes afgivelse af forklaring og rettens afhøring af barnet uden parternes deltagelse, valgte retten at mægle forlig, som blev tiltrådt af parterne. Samme dag sendte advokat X et brev til A med gengivelse af vilkårene i det indgåede forlig og anså derpå sagen for afsluttet. A fik senere kendskab til, at hendes modpart den 31. maj 2005 havde rettet henvendelse til Advokatfirmaet Z og talt med en kollega til advokat X om, hvorledes han skulle forholde sig i forbindelse med, at hans tidligere ægtefælle (A) havde indgivet begæring til fogedretten om udlevering af parternes fællesbarn. Den 3. juni 2005 afholdt han et møde med advokatkollegaen, hvor der blev rådgivet nærmere om gangen i en fogedsag om udlevering af et barn. Sagen blev herefter afsluttet. A klagede til Advokatnævnet over advokat X, idet hun gjorde gældende, at advokat X ikke havde rådgivet hende behørigt under fogedsagen, og ikke havde oplyst hende om, at en anden advokat i advokatfirmaet havde rådgivet modparten i samme sag. Nævnet afgjorde sagen således: ”Efter advokat [X's] forklaring lægger Advokatnævnet til grund, at advokat [X] først efter mødet i fogedretten den 15/6 2005 blev klar over, at [A's] modpart forinden var blevet rådgivet i sagen af en anden advokat på samme kontor. Advokat [X] burde imidlertid have undersøgt spørgsmålet, inden hun påtog at rådgive og repræsentere [A], og ved at undlade dette har hun overtrådt god advokatskik. Der er intet i sagen, der tyder på, at advokat [X] ikke har rådgivet og repræsenteret [A] korrekt og fyldestgørende.” Nævnet pålagde advokat X en bøde på 5.000 kr.

VII. Salærberegning
1. Generelt
1.2. Salæraftaler  

Kendelse af 24. marts 2006
A havde anmodet advokat X om at gennemgå en omfattende materialesamling med henblik på ansøgning om fri proces til gennemførelse af sag om et antal læger og en medicinalvirksomhed. For dette arbejde beregnede advokat X sig et salær på 15.000 kr. ekskl. moms. A klagede over salærets størrelse og gjorde bl.a. gældende, at der var indgået aftale om et salær på 5.000 kr. Kredsbestyrelsen afgjorde sagen således: ”Kredsbestyrelsen finder det ikke godtgjort, at der er indgået en aftale om et fast salær på 5.000 kr. for det udførte arbejde, som i øvrigt har været særdeles omfattende, hvilket må have stået [A] klart. Derimod må det lægges til grund, at advokat [X] har afgivet et overslag på 5.000 – 10.000 kr. ekskl. moms for det udførte arbejde, og at advokaten ikke, efter at det viste sig, at arbejdet var mere omfattende end antaget, har givet [A] meddelelse herom. På den baggrund finder kredsbestyrelsen, at det indikerede overslag er overskredet så væsentligt ved den fremsendte faktura, at advokat [X's] salær herefter passende må fastsættes til 10.000 kr. ekskl. moms. Kredsbestyrelsen bemærker i øvrigt, at der ikke ses at være grundlag for at nedsætte salæret som følge af manglende ansøgning om retshjælpsdækning, idet der ikke bestod nogen mulighed for at opnå retshjælpsdækning for det udførte arbejde.” Kendelsen blev indbragt for nævnet, der stadfæstede kredsbestyrelsens kendelse.

XIV. Forholdet til andre end klienter og modparter
4. Offentlige myndigheder

Kendelse af 24. marts 2006
Ved kendelse af 22/9 2003 traf Hegnssynet i K Kommune afgørelse om, at S ApS var forpligtet til at fjerne en mur, der var opført i strid med hegnsloven. Kendelsen var afsagt i anledning af henvendelse fra selskabets nabo N. Ved stævning af 20/10 2003 indbragte advokat X på vegne sin klient hegnssynets kendelse for domstolene. Sagen blev senere afvist, da den ikke var indbragt rettidigt for retten. Efterfølgende anmodede advokat X ved brev af 16/11 2004 K Kommune om at genoptage sagen. I brevet henviste han til, at en tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, som anmodet af N, ville resultere i, at den mur, som S ApS havde opført på sin egen grund, skulle rives ned, idet muren efter hegnssynskendelsen skulle flyttes 15 cm længere ind på grunden. Den 25/11 2004 traf K Kommunes Hegnssyn afgørelse om, at den fremsatte begæring om genoptagelse ikke skulle imødekommes. Den 17/12 2004 udtog advokat X på vegne S ApS stævning mod N i medfør af § 42, stk. 2, i hegnsloven. Ved brev af 23/1 2005 til K Kommune orienterede advokat X om, at tvangsfuldbyrdelse ikke kunne finde sted, da der var udtaget stævning ved domstolene. Efterfølgende meddelte B som sekretær for hegnssynet, at hegnssynets kendelse af 25/11 2004 ville blive fuldbyrdet den 10/2 2005. Ved telefaxskrivelse af 8/2 2005 til Hegnssynet i K Kommune att. sekretær B anførte X bl.a. følgende: ”For fuldstændighedens skyld skal jeg præcisere, at [S] ApS vil holde hvert eneste medlem af [K] Kommunes Hegnssyn som Dem ansvarlig for de tab, som [S] ApS måtte blive påført ved nedrivning af muren på tilsvarende vis, som [S] ApS vil holde såvel de enkelte medlemmer og Dem personligt ansvarlig for andre tab, herunder udgifter til sagsbehandling. På tilsvarende vis vil [S] ApS holde såvel de personer som myndigheden i form af [K] Kommunes Driftsafdeling ansvarlig for handlinger i strid med [S] ApS' tilkendegivne opfattelse af denne sag. Såfremt [K] Kommunes Hegnssyn og/eller De foranlediger, at tredjemand indfinder sig på [S] ApS' ejendom med henblik på at rive muren ned eller i øvrigt nedriver eller beskadiger ejendele på [S] ApS' ejendom, herunder tillige muren (som rent faktisk befinder sig fuldt ud på [S] ApS' ejendom, jf. vedlagte materiale fra landinspektør [L]) vil dette være udtryk for en krænkelse af den private ejendomsret og privatlivets fred, og de nødvendige retsskridt vil derfor blive taget, herunder strafferetlig forfølgelse mod hvert enkelt medlem af hegnssynet og Dem.” Ved e-mail af 9/2 2005 til advokat X meddelte B, at det oplyste ikke gav anledning til yderligere bemærkninger. Ved e-mail af 9/2 2005 til B meddelte advokat X bl.a., at ”i tilfælde af tvangsfuldbyrdelse eller forsøg herpå, vil såvel De som hvert enkelt medlem af hegnssynet blive draget til ansvar, herunder strafferetligt. …. [S] ApS vil gennemføre de nødvendige sager mod [K] Hegnssyn og Dem personligt. ….. For at undgå enhver form for tvivl, håber jeg, at De gør Dem klart, hvilken betydning Deres handlinger i denne sag kan få for Deres fremtidige virke som jurist i den offentlige sektor. …. Denne bemærkning skal ikke opfattes som en trussel, men derimod som en faktisk konstatering.” Efterfølgende blev retssagen mellem S ApS og N forligt. Ifølge forliget skulle muren ikke nedrives. K Kommunes advokat klagede over advokat X's adfærd overfor den kommunale medarbejder. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] ved sin henvendelse til Hegnssynet i [K] Kommune af 8/2 2005 og ved sin e-mail af 9/2 2005 er gået langt videre end berettiget varetagelse af sin klients interesser. Nævnet finder det således groft i strid med god advokatskik på det foreliggende grundlag at true en medarbejder ved [K] Kommune og medlemmerne af Hegnssynet med politianmeldelse samt personligt erstatningsansvar.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr. 

3.13. Uberettiget politianmeldelse

Kendelse af 7. marts 2006 
Den 23. marts 2005 blev advokat X kontaktet af virksomheden P's direktør og revisor, idet virksomheden havde konstateret en væsent­lig uregelmæssighed i virksomhedens økonomi. Direktøren havde i en af virksomhedens kopimaskiner fundet en faktura, hvor der ved hjælp af klip og klister var produceret en ny og ekstra faktura. Det var virksomhedens formodning, at der var tale om transaktioner udført af B. Det blev besluttet, at materialet skulle forblive på virksomheden, og at advokat X og virksomhedens direktør og revisor den 29. marts 2005 skulle konfrontere B med det forefundne materiale. B erkendte at have begået bedrageri overfor virksomheden for et beløb på ca. 2,8 mil. kr. B underskrev i den forbindelse en tilståelse. Virksomheden foretog herefter yderligere undersøgelser og den 30. marts 2005 tog advokat X kontakt med B og dennes ægtefælle og anmodede dem om samme dag at give møde på advokat X's kontor. Under dette møde udleverede B og ægtefælle deres personlige selvangivelser, der derefter gjorde det muligt for revisor at trække oplysninger hos skattevæsenet. Advokat X udspurgte ægtefællerne om deres økonomiske forhold i detaljer, herunder blev det oplyst, at der på ægtefællen, C's, konto var konstateret et beløb på 120.493 kr., som var blevet hævet den 30. marts 2005 og blev opbevaret i kontanter på ægtefællernes bopæl. Advokat X tilkendegav, at et samarbejde fra B og dennes ægtefælles side kunne medføre, at selskabets bestyrelse ikke ville indgive politianmeldelse. Parterne aftalte, at advokat X fik udleveret kontantbeløbet. Advokat X ønskede at undersøge, om der kunne være ophobet større værdier hos ægtefællernes børn, hvorfor der på advokatens opfordring blev holdt møde i ægtefællernes hjem med deltagelse af ægtefællernes børn. Endvidere var børnenes ægtefæller mødt. Under dette møde ønskede advokat X, at de 2 svigerbørn tillige udleverede deres økonomiske opgørelser, hvilket de pågældende ikke ønskede. B's børn blev under mødet nøje udspurgt om deres økonomiske forhold, og der blev foretaget forskellige under­søgelser. Efterfølgende blev der indledt straffesag mod B, der erkendte underslæb/dokumentfalsk for ca. 4,5 mil. kr. i perioden 1995 frem til marts 2005. B's ægtefælle blev afhørt af politiet, men politiet fandt ikke anledning til at sigte hende. Advokat A klagede til Advokatnævnet på vegne B over advokat X's adfærd, og nævnet afgjorde sagen således: ”Efter advokat [A's] fremstilling, der ikke er reelt imødegået af advokat [X], lægger Advokatnævnet til grund, at advokat [X] fremkaldte den opfattelse hos [B] og dennes hustru og familie, at [B] kunne undgå politi­anmeldelse, hvis han og familien medvirkede til de undersøgelser, som advokaten ønskede at foretage af deres private økonomiske forhold. De pågældende medvirkede i tillid hertil, idet de i den forbindelse afstod fra normale rettigheder som ikke at udtale sig og ikke at inkriminere sig, ligesom de ikke havde advokatbistand. Advokat [X] er herved gået videre end berettigede hensyn til hans klients interesser tilsagde og har handlet groft i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokat X en bøde på 10.000 kr.

VIII. Salærafregning
10. Manglende afregning
10.1. overfor klienten
+

XV. Uefterrettelighed
10.4. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 24. marts 2006 
I en klagesag klagede A bl.a. over, at advokat X havde debiterede 15.000 kr. momsfrit i salær uden at udskrive en faktura, at han ikke havde udleveret sagens akter eller svaret på A's anmodning herom af 5/7 2004, at han under klagesagen havde oplyst at ville tage 2 kr. pr. kopi og i alt 669 kr., for at sende sagsakterne til A i udlandet, og at advokat X under en telefonsamtale havde forsøgte at true ham til at trække klagen tilbage. Det fremgik af sagen, at advokat A havde bistået A siden 1986 i en række sager. Den 9/5 1989 havde advokat X underskrevet som debitor på et gældsbrev på 300.000 kr. til A. Den 30/5 1990 blev lånet forlænget ”indtil videre”, og ved e-mail af 30/5 2003 skrev advokat X til A, at han havde afregnet deres mellemværende med betaling af 282.178,69 kr., idet han havde beregnet sig et salær på 15.000 kr. momsfrit for nogle af de sager, der havde været i årenes løb. Da A ikke mente, at advokat X havde opfyldt betingelserne for lånets tilbagebetaling, anmodede han ved e-mail af 5/7 2004 til advokaten om snarest på adressen i Portugal at modtage alle papirer, som tilhørte ham. I forbindelse med besvarelse af klagesagen oplyste advokat X, at han for fotokopiering af A's papirer vil opkræve 2 kr. pr. kopi, 1 ½ medarbejdertime á 300 kr. samt porto til Portugal 59 kr., i alt 669 kr. Advokatnævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] havde pligt til at udarbejde en faktura, der indeholder en beskrivelse af, hvad salæret angik, i forbindelse med, at han modregnede 15.000 kr. momsfrit i salær i et lånetilgodehavende. Ved ikke at udarbejde en sådan faktura har advokat [X] tilsidesat god advokatskik. Ligeledes finder nævnet, at advokat [X] burde have udleveret sagens akter til [A] i forbindelse med dennes anmodning den 5/7 2004. Advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at imødekomme denne anmodning. Imidlertid finder nævnet ikke, at der på det foreliggende grundlag er grund til at kritisere, at advokat [X] har krævet betaling af omkostninger for kopiering og fremsendelse af sagsakter til Portugal. Nævnet forudsætter, at der er sagsakter, der ikke hidrører fra [A] selv. For så vidt angår klagen over, at advokat [X] under en telefonsamtale den 11/5 2005 skulle have forsøgt at true [A] til at trække klagen til Advokatnævnet tilbage, finder nævnet, at afgørelsen af dette spørgsmål beror på en bevisvurdering, som nævnet ikke ser sig i stand til at foretage.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.
Advokaten har indbragt sagen for landsretten.