01-05-2006
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandler
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.2. Skattemæssige forhold

Kendelse af 5. maj 2006 
A og B arvede i 2001 en udlejningsejendom, der i 2004 blev sat til salg og solgt i december 2004. Det fremgik af købsaftalen, at den kontante købesum var ca. 3 mio. kr., og at overtagelsesdagen var den 1. januar 2005. Advokat X skulle berigtige handlen for sælgerne, der i begyndelsen af januar 2005 rettede telefonisk henvendelse til advokatens kontor for at få beregnet, hvor stor ejendomsavancebeskatningen ved salget ville være. Advokat X besvarede henvendelsen i et brev af 12. januar 2005 og oplyste, at skatten ville andrage ca. kr. 464.000 for hver. Han understregede samtidig, at der ikke var tale om en præcis opgørelse, men at A og B var velkommen til at kontakte ham, hvis de havde spørgsmål. Brevet indeholdt ikke oplysninger om, hvornår skatten forfaldt til betaling. Den 20. februar 2005 blev der til A og B frigivet acontobeløb på 1,2 mio. kr. af salgsprovenuet. Handlen var færdigekspederet i marts 2005. Efter flere henvendelser til skattevæsenet fik A og B den 1. august 2005 meddelelse fra skattemyndighederne om, hvor meget de skulle betale i skat. I beløbet var medregnet 36.158,80 kr. i rente, da skattebeløbet ikke var betalt inden den 31. december 2004. A og B klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke ved ikke i forbindelse med salget af udlejningsejendommen at have rådgivet dem omkring avanceskattens forfaldstidspunkt. Advokat X gjorde under sagen gældende, at klagen er indgivet for sent, idet den er indgivet mere end seks måneder efter sagens afslutning i marts 2005, at hans svar den 12. januar 2005 alene gik på, hvor stor skatten ved salget ville blive og intet om forfaldstidspunkt, at der ikke ved afregningen er taget særskilt honorar for skatteberegningen, men alene honorar for sagens ekspedition, at A og B har været bekendt med, at indtægter vedrørende ejendommen i et givent år skulle føres på samme års selvangivelse, og at A og B ikke har lidt noget tab som følge af hans adfærd, da tillægget til skatten allerede var udløst ved udgangen af december måned 2004. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Indledningsvis bemærkes, at klagen ikke anses for forældet, idet den er indgivet mindre end 6 måneder efter den 1/8 2005, hvor [A og B] fra skattevæsenet fik besked om den skattemæssige behandling af ejendomssalget. Når en advokat under berigtigelsen af salg af en udlejningsejendom bliver bedt om at foretage en beregning af avancebeskatningen ved salget, indebærer dette ikke, at advokaten uopfordret bør forholde sig til spørgsmålet om, hvornår skatten forfalder. Advokat [X] frifindes derfor. ”


V. Interessekonflikter
6. Bistand til begge parter
6.4. Modstridende interesser

Kendelse af 19. maj 2006 
A købte en fast ejendom sammen med sin samlever og anmodede i den forbindelse i august 2005 Advokatfirmaet Y om at forestå berigtigelsen af købet. Det blev aftalt, at han skulle komme til møde i advokatfirmaet den 5. september 2005. Den 31. august 2005 havde advokat X afholdt møde med A's tidligere ægtefælle H vedrørende påbegyndelse af en forældremyndighedssag om A's og H's fællesbarn. På mødet blev det besluttet, at advokat X skulle skrive til A og - under trussel om sagsanlæg – foreslå, at A afstod fra at kræve fælles forældremyndighed. Advokat X skulle endvidere anmode A om, at han overfor folkeregisteret fik meldt fraflytning fra den tidligere fælles bolig. I forbindelse med udfærdigelse af brevet til A konstaterede advokat X, A var oprettet som klient i forbindelse med en ejendomshandel. Hun foranledigede, at den kollega i advokatfirmaet, som varetog ejendomshandlen, telefonisk kontaktede A. I et brev af samme dag til A bekræftede den pågældende advokat, at A telefonisk var blevet gjort bekendt med, at den tidligere ægtefælle ville blive bistået af en anden advokat i firmaet, og at A desuagtet havde tilkendegivet, at han fortsat ønskede advokatfirmaets bistand i sagen omkring købet af ejendom. Brevet var adresseret til A personligt og fremsendt til A på den adresse, hvor han tidligere havde boet sammen med H. Advokat X sendte den 1. september 2005 som advokat for H brev til A på en c/o adresse hos den nye samlever. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke udtrådte af forældremyndighedssagen, da hun blev klar over, at advokatfirmaet var engageret af A og hans nye samlever i ejendomshandlen. Advokat X burde have indset, at hun krænkede klientoplysninger, der var underlagt tavshedspligt, da hun i sit brev valgte at bruge c/o adressen hos den nye samleverske. Dertil kommer, at oplysninger om det nye samlivsforhold, som advokatfirmaet gennem ejendomshandelen kom i besiddelse af, ville kunne bruges imod ham i den retssag om forældremyndighed, som advokat X senere anlagde for sin klient. Advokat X påstod frifindelse og anførte til støtte herfor, at en sag om berigtigelse af en hushandel som den her foreliggende ikke giver advokatfirmaet fortrolige oplysninger af relevans for forældremyndighedssagen, at A ifølge brevet fra hendes kollega selv har tiltrådt, at der ikke var noget habilitetsproblem, og at hun ikke har videregivet fortrolige oplysninger, idet de oplysninger hun har anvendt til forsendelsen af sit brev overhovedet ikke kan karakteriseres som fortrolige. Den c/o adresse på A, som hun benyttede, hidrørte fra advokatfirmaets oprettelse af sagen om ejendomshandlen. Nævnet afgjorde sagen således: ”Det følger af reglerne om god advokatskik, at en advokat altid skal fralægge sig en sag, hvis advokaten – eller andre i det pågældende advokatfirma – bistår flere klienter i sager, som har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget, kan benyttes i en anden sag. I den sag, der er behandlet af advokat [X], kan Advokatnævnet ikke tilsidesætte [A's] vurdering af, at der har foreligget en sådan risiko, og advokat [X] har derfor handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse.

Kendelser af 19. maj 2006 
Advokat X havde siden 1997 bistået T med et stort antal sager omkring forskellige it-spørgsmål. Advokat Y fra samme advokatfirma – H – havde i en længere periode tillige bistået T i sager vedrørende ansættelsesretlige spørgsmål. Advokat Z ligeledes fra advokatfirmaet H havde i en årrække bistået F. Fra 1. januar 2003 havde advokat X orlov fra H for at arbejde hos advokatfirmaet L i London. I orlovsperioden rettede T henvendelse til advokat X med anmodning om bistand til gennemgang af kontraktsdelen af et udbudsmateriale vedrørende et EU-udbud om en stor it-opgave for T. I den forbindelse rettede advokat X henvendelse til H og drøftede anmodningen med andre advokater fra H. Det blev aftalt, at advokat X kunne bistå T med gennemgang af kontraktsmaterialet, og at advokat Y samtidig skulle rådgive T om ansættelsesretlige spørgsmål i anledning af EU-udbudet. Advokat Z havde allerede fra 2002 bistået F i forbindelse med selskabets arbejde med at danne grundlag for, at F kunne byde på it-opgaven hos T. Advokaterne i H aftalte, at advokat Z kunne fortsætte sin bistand til F, da advokat X var under orlov fra H. F vandt udbudet og indgik i juni 2003 aftale om it-opgaven for T. Den 1. oktober 2003 ophørte advokat X's orlov, og han indtrådte på ny i advokatfirmaet H. Han blev herefter kontaktet af T, som ønskede bistand vedrørende uoverensstemmelser mellem F og T. I den forbindelse drøftede advokat X ved møder med T den forståelse af aftalen, som parterne havde haft i forbindelse med udbudets gennemførelse. I maj/juni 2004 rådgav advokat Y T i ansættelsesretlige spørgsmål i anledning af it-opgaven. Uoverensstemmelserne mellem F og T blev efterfølgende til en egentlig konflikt, og i september 2003 meddelte advokaterne X og Z, at de ikke længere kunne bistå T og F i konflikten. Advokatrådet klagede til Advokatnævnet over advokaterne X, Y og Z og gjorde gældende, at de havde tilsidesat god advokatskik ved at rådgive henholdsvis F og T i forbindelse med EU-udbudet. Advokatnævnet afgjorde de tre klagesager således:

Vedrørende advokat X: ” Klagen er indgivet rettidigt, da klagen er indgivet inden 6 måneder efter, at Advokatrådet fra [H] modtog redegørelse for selskabets repræsentation af [F] og [T]. Advokater fra samme advokatfirma er afskåret fra i samme sag at rådgive og repræsentere flere klienter, hvis der er en interessekonflikt mellem klienterne, eller hvis der er nærliggende risiko for interessekonflikt. Advokatnævnet finder, at der ved udarbejdelsen af udbudsvilkårene, som advokat [X] deltog i, var en klar og åbenbar interessemodsætning mellem [F] og [T]. Ligeledes finder nævnet, at advokat [X's] bistand til [T] i sommeren 2004 havde karakter af egentlig rådgivning, og at der også i den forbindelse var en klar og åbenbar interessemodsætning mellem [F] og [T]. I hvert fald når advokat [X] var partner i [H], finder Advokatnævnet ikke, at den omstændighed, at han havde orlov i perioden 1. januar til 1. oktober 2003, medfører, at der ikke skulle ske identifikation mellem ham og de øvrige advokater i [H] i relation til vurderingen af interessekonflikter. Nævnet lægger vægt på, at han på grund af sin status som partner havde sit egentlige fokus hos [H], hvor han også skulle arbejde igen, når orloven ophørte. Samtykke fra de involverede klienter kunne under de foreliggende omstændigheder ikke afhjælpe konsekvenserne af, at advokaterne bistod parter, som var i interessekonflikt. Nævnet finder endelig, at der med advokat [X's] viden om udbudssagen og kommunens forhold generelt var risiko for brud på tavshedspligten, når advokaterne [X] og [Z] repræsenterede henholdsvis [F] og [T] i udbudssagen. På denne baggrund finder nævnet, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at rådgive [T] i forbindelse med det EU-udbud, som [T] gennemførte, og ved at rådgive [T] i forbindelse med afklaring af udbudsvilkårene. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] en bøde til statskassen på 10.000 kr. Ved bødens størrelse er der taget hensyn til, at advokat [X] påtog sig at rådgive [T] med fuld viden om interessemodsæt­ningerne, og hvad der i hvert fald udadtil måtte forekomme som en risiko for brud på tavshedspligten, samt at han fortsatte sin rådgivning også i 2004.”

Vedrørende advokat Y: ” Klagen er indgivet rettidigt, da klagen er indgivet inden 6 måneder efter, at Advokatrådet fra [H] modtog redegørelse for selskabets repræsentation af [F] og [T]. Advokater fra samme advokatfirma er afskåret fra i samme sag at rådgive og repræsentere flere klienter, hvis der er en interessekonflikt mellem klienterne, eller hvis der er nærliggende risiko for interessekonflikt. Advokatnævnet finder, at der ved udarbejdelsen af udbudsvilkårene, som advokat [Y] deltog i, var en klar og åbenbar interessemodsætning mellem [F] og [T]. Ligeledes finder nævnet, at advokat [Y's] bistand til [T] i forsommeren 2004 havde karakter af egentlig rådgivning, og at der også i den forbindelse var i det mindste en risiko for interessekonflikt mellem [F] og [T], hvor det ikke var acceptabelt, at [F] skulle forhandle med kommunen, der blev bistået af en advokat fra [F's] ”gamle” advokatforbindelse. Samtykke fra de involverede klienter kunne under de foreliggende omstændigheder ikke afhjælpe konsekvenserne af, at advokaterne bistod parter, som var i interessekonflikt. Nævnet finder endelig, at der var risiko for brud på tavshedspligten, når advokaterne [Y] og [Z] bistod henholdsvis [F] og [T] i sagen. På denne baggrund finder nævnet, at advokat [Y] har tilsidesat god advokatskik ved at rådgive [T] i forbindelse med formulering af ansættelsesretlige forhold i udbudsmaterialet og ved efter afslutning af udbuddet at have rådgivet kommunen om et ansættelsesretligt problem med [F]. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [Y] en bøde til statskassen på 10.000 kr. Ved bødens størrelse er der taget hensyn til, at advokat [Y] påtog sig at rådgive [T] med fuld viden om interesse­modsæt­ningerne, og hvad der i hvert fald udadtil måtte forekomme som en risiko for brud på tavshedspligten, samt at han fortsatte sin rådgivning også i 2004.”

Vedrørende advokat Z: ” Klagen er indgivet rettidigt, da klagen er indgivet inden 6 måneder efter, at Advokatrådet fra [H] modtog redegørelse for selskabets repræsentation af [F] og [T]. Advokater fra samme advokatfirma er afskåret fra i samme sag at rådgive og repræsentere flere klienter, hvis der er en interessekonflikt mellem klienterne, eller hvis der er nærliggende risiko for interessekonflikt. Advokatnævnet finder, at der ved advokat [Z's] bistand til [F] i forbindelse med, at [F] afgav tilbud og sluttede kontrakt med [T], var en klar og åbenbar interessemodsætning mellem [F] og [T]. Bistanden blev ydet dels af advokat [Z] selv og dels af advokaten som ansvarlig for sine fuldmægtiges rådgivning til [F]. I hvert fald når advokat [X] var partner i [H], finder Advokatnævnet ikke, at den omstændighed, at advokat [X] havde orlov i perioden 1. januar til 1. oktober 2003, medfører, at der ikke skulle ske identifikation mellem ham og de øvrige advokater i [H] i relation til vurderingen af interessekonflikter. Nævnet lægger vægt på, at advokat [X] på grund af sin status som partner i [H] havde sit egentlige fokus hos [H], hvor han også skulle arbejde igen, når orloven ophørte. Samtykke fra de involverede klienter kunne under de foreliggende omstændigheder ikke afhjælpe konsekvenserne af, at advokaterne bistod parter, som var i interessekonflikt. Nævnet finder endelig, at der med advokat [Z's] viden om udbudssagen og [F's] forhold generelt var risiko for brud på tavshedspligten, når advokaterne [X], [Y] og [Z] repræsenterede henholdsvis [F] og [T] i udbudssagen. På denne baggrund finder nævnet, at advokat [Z] har handlet i strid med god advokatskik ved at rådgive [F] i forbindelse med EU-udbuddet i perioden fra januar 2003 og ved at fortsætte med at repræsentere dem i sagen frem til september 2004. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [Z] en bøde til statskassen på 10.000 kr. Ved fastsættelsen af bødens størrelse er der taget hensyn til, at advokat [Z] påtog sig at rådgive [F] med fuld viden om interessemodsætningerne og hvad der i hvert fald udadtil måtte forekomme som en risiko for brud på tavshedspligten.”

IX. Retshjælp
1. Offentlig retshjælp ved advokat

Kendelse af 5. maj 2006 
A henvendte sig til advokatkontoret P, hvor han blev henvist til advokat X, som bl.a. beskæftiger sig med bankforhold og finansiering. Baggrunden for A's henvendelse var, at han af sin bank var blevet rådgivet til at tage et lån i banken med henblik på at investere låneprovenuet og sine øvrige likvide midler, i alt over 2,2 mio. kr., i aktier. A havde efterfølgende lidt et stort tab. Den 3/3 2003 afholdt A møde med advokat X. På mødet drøftede parterne muligheden for at gennemføre en sag mod pengeinstituttet. A drøftede efter mødet sagen med advokat X's fuldmægtig. Den 5/2 2004 sendte advokat X en faktura til A på 2.000 kr. ekskl. moms. A indgav klage over advokat X's salærberegning. Nævnet afgjorde denne klage således: ”Nævnet finder, at en advokat er forpligtet til for sin klient at søge bedst mulig retshjælpsdækning. En advokat må derfor ved indledningen til ethvert klientforhold af egen drift sikre sig – bl.a. ved spørgsmål til klienten – at denne ikke er berettiget til offentlig retshjælp, fri proces eller er omfattet af en retshjælpsforsikring. Hvis advokaten ikke vil påtage sig sager, der kan være omfattet af retshjælpsordningen, er advokaten forpligtet til at oplyse herom, inden en eventuel bistand påbegyndes, ligesom advokaten skal oplyse om den omkostningsmæssige betydning heraf. Det må lægges til grund, at advokat [X] ikke har orienteret [A] herom. Som følge af det anførte, og da nævnet finder, at advokat [X's] bistand ville have været omfattet af reglerne for offentlig retshjælp, nedsætter nævnet salæret fra 2.000 kr. ekskl. moms til 732 kr. ekskl. moms, som er det beløb, [A] skulle have betalt for offentlig retshjælp.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
1. Utilbørlig kritik

Kendelse af 5. maj 2006 
Advokat A repræsenterede H under en ægteskabssag, hvor advokat X repræsenterede M. Parterne var separeret. Under bodelingssagen indhentede M en vurdering af fællesboets ejendom gennem en ejendomsmægler. Vurderingen fastsatte salgsprisen til 4,3 mio. kr. Advokat A ønskede ikke på sin klients vegne at acceptere vurderingen og fremsatte forslag om, at der blev udmeldt en egentlig vurderingsmand gennem Dansk Ejendoms­mæglerforening. Dette afviste advokat X ved brev af 22/2 2005 til advokat A. Ved brev af 23/2 2005 til advokat X meddelte advokat A, at han overvejede at indsende begæring om offentligt skifte med henblik på objektiv vurdering af boets ejendom. Efter et møde i skifteretten fastholdt advokat A, at han ønskede ejendommen vurderet gennem en vurderingsmand, udmeldt af Dansk Ejendomsmæglerforening. Ved brev af 6/4 2005 til advokat A anførte advokat X bl.a. følgende: ”Jeg kan ikke indse, at man unødig skal pålægge parterne yderligere omkostninger – hvis det ikke lige var fordi, Deres klient muligvis får videre fri proces, så De kan have en interesse heri.” Advokat A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X under en verserende sag havde antydet, at advokat A ved sine sagsbehandlingsskridt tog hensyn til sin egen salærinteresse. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at hans udtalelse var berettiget og et udtryk for, at han fandt det urimeligt at belaste parterne med udgifter til gennemførelse af offentligt skifte. Nævnet udtalte følgende: Advokat [X's] brev af 6/4 2005 indeholdt en beskyldning mod advokat [A] for at varetage egne interesser i forbindelse med sagens behandling. Beskyldningen var utilbørlig, og advokat [X] har derfor handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr. og lagde bl.a. vægt på, at advokat X tidligere var pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik.