Januar

Print Print
01-01-2006
IV. Advokatens forhold til klienten
1. Fuldmagt og bemyndigelse

Kendelse af 27. januar 2006 
I januar 2001 rettede A henvendelse til advokat X med henblik på juridisk assistance i forbindelse med ansøgning om visum til sin kæreste, M. Advokat X ydede herefter juridisk assistance til A og M i forbindelse med ansøgning om aldersdispensation til at indgå ægteskab og ansøgning om visum til M. Advokat X udstedte den 6/3 2001 og den 30/4 2001 fakturaer på henholdsvis 800 kr. og 400 kr. ekskl. moms. Den 24/10 2001 sendte advokat X en telefax til Udlændingestyrelsen, hvori han bl.a. meddelte, at M ikke havde nogen steder at rejse hjem til, hvorfor han anmodede om en opringning med henblik på drøftelse af eventuelle løsningsmuligheder. Den 22/11 2001 meddelte Udlændingestyrelsen advokat X, at hans telefax af 24/10 2001 blev betragtet som en ansøgning om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Udlændingestyrelsen meddelte afslag herpå, ligesom der meddeltes en udrejsefrist senest 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen. M fik kendskab til afgørelsen den 27/11 2001. Ved fuldmagter af 9/12 2001 gav A og M bemyndigelse til B til at repræsentere dem og varetage deres interesser. Den 29/7 2002 underskrev M følgende fuldmagt: ”Jeg bemyndiger herved: B til, som min partsrepræsentant, at varetage mine interesser i forbindelse med min klage vedrørende: Jeg er bekendt med, at al korrespondance i sagen vil foregå med partsrepræsentanten, indtil jeg eventuelt måtte tilbagekalde fuldmagten. Jeg instruerer samtidig min eventuelle advokat om at subsidiere sig og samarbejde med min partsrepræsentant, såvel praktisk som økonomisk, herunder meddele alle relevante oplysninger og dokumenter i sagen til min partsrepræsentant, med henblik på en effektiv koordinering af repræsentationen.” Samme dag underskrev A og M en fuldmagt, hvor B og hans advokater blev bemyndigede til at repræsentere dem ved Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol. Den 11/3 2004 meddelte Københavns Byret til advokat X, at man fra Udlændingestyrelsen havde modtaget brev af 11/2 2004 med bilag, hvoraf det fremgik, at advokat X havde anmodet om at få en afgørelse af 20/11 2003 vedrørende afslag på opholdstilladelse indbragt for retten. I samme anledning blev advokat X beskikket som advokat for M. Den 25/5 2004 indgav advokat X processkrift til Københavns Byret i sagen M mod Udlændingestyrelsen. Den sene fremkomst skyldtes væsentligst manglende kontakt med klienten. Den 30/8 2004 bestemte Københavns Byret at opretholde styrelsens afslag. Retten tillagde advokat X salær på 3.000 kr. + moms. B klagede på vegne A og M til Advokatnævnet og gjorde gældende, at advokat X handlede i strid med god advokatskik, ved at have repræsenteret M i sagen ved Københavns Byret uden forinden at have kontaktet ham, A, deres forældre eller B, der repræsenterede dem, ved ikke at inddrage væsentlige momenter, som f. eks internationale konventioner og sigøjneres århundrede gamle tradition for indgåelse af unge ægteskaber i sagen, og ved at have tabt sagen og have oppebåret honorar herfor. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at han har ydet juridisk assistance til A og M siden januar 2001, og at han ikke havde kendskab til B. Nævnet afgjorde sagen således: ”Det påhviler en advokat at sikre, at han har rimeligt klart mandat til at repræsentere klienten. Hvis hans hverv beror på rettens beskikkelse, må han forsøge at kontakte klienten. Under alle omstændigheder må klienten i rimeligt omfang orienteres om sagen og dens gang. Advokat [X] har, trods anledning, ikke klart givet udtryk for, at han vedrørende retssagen fra 2004 har været i kontakt med nogen af klagerne, herunder indirekte gennem deres familier eller andre. Advokatnævnet lægger herefter til grund, at advokat [X] har ført den omhandlede retssag uden i fornødent omfang at have forsøgt at orientere klagerne eller deres repræsentanter om sagens forløb.”  Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse.

2. Fejl og pligter
2. 1. Person-, familie- og arveret
2.1.4. Bobehandling

Kendelse af 12. januar 2006 
D afgik ved døden den 9/7 2003 og efterlod sig sønnen A og ægtefællen E. A var D's særbarn. E anmodede advokat X om at behandle boet. Advokat X rettede henvendelse til A med forespørgsel om privat skifte og afgivelse af skiftefuldmagt, hvorefter A rettede henvendelse til advokat B med anmodning om bistand. Ved brev af 20/8 2003 til advokat B sendte advokat X R75-opgørelse. Efter modtagelse af R75-opgørelsen underskrev A en fuldmagt til advokat B med henblik på at få boet udleveret til privat skifte. Ved brev af 3/9 2003 til advokat X sendte advokat B fuldmagten og foreslog, at E, der gerne ville blive boende i ejerlejligheden, overtog denne til en gennemsnitspris af to vurderinger. Den 29/9 2003 modtog advokat X skifteretsattest fra skifteretten. Den 7/10 2003 overførte advokat X 1.804.836,17 kr. fra afdødes konto til sin klientkonto. Ved brev af 26/11 2003 til advokat B sendte advokat X udkast til åbningsstatus. Ved brev af 1/12 2003 til advokat X meddelte advokat B, at hun var uenig i renteberegningen på obligationerne. Hun ønskede en specificering af det anførte beløb for omkostningerne ved boets behandling. Ved brev af 3/12 2003 til advokat B oplyste advokat X, at bobehandlingen ville blive afregnet efter medgået tid.  Advokat B returnerede den 3/12 2003 den underskrevne åbningsstatus, der blev overbragt til skifteretten den 4/12 2003. Ved brev af 20/1 2004 til advokat X meddelte advokat B, at hun tiltrådte hans forslag om at anvende den 31/12 2003 som skæringsdag. Ved brev af 30/1 2004 til advokat X sendte afdødes kommune en åbningsstatus, hvoraf fremgik, at der ikke krævedes afsluttende ansættelse vedrørende afdødes indkomst for mellemperioden. Ved brev af 3/2 2004 til advokat B meddelte advokat X, at skifteretten havde godkendt åbningsstatus, og at han ville gå i gang med at udarbejde boopgørelsen. Ved breve af 26/2 og 10/3 2004 til advokat X rykkede advokat B for boopgørelsen. Ved brev af 18/3 2004 til advokat B foreslog advokat X, at boets skæringsdag blev fastsat til 1/4 2004, idet renteindtægterne ville blive beskattet lempeligere i boet end hos arvingerne. Ved brev af 19/3 2004 til advokat X fastholdt advokat B, at boopgørelsen skulle udfærdiges med den 31/12 2003 som skæringsdag, og at A var klar over de skattemæssige konsekvenser. Hun vedlagde samtidig samtlige årsoversigter pr. 31/12 2003. Ved brev af 26/3 2004 til advokat B anmodede advokat X om at få oplyst hvilket beløb, der skulle afsættes til hendes salær. Ved brev af 1/4 2004 til advokat B sendte advokat X arveudlægsskøde, boopgørelse og selvangivelse til godkendelse. Ved brev af 2/4 2004 til advokat X anførte advokat B, at hun ikke kunne godkende de modtagne papirer, idet hun gjorde gældende, at renter fra perioden 1/1 2003 til dødsdagen ikke var medregnet, at det ikke var muligt at følge udviklingen af udtrækninger og renter vedrørende obligationerne, at hun ikke ville underskrive en boopgørelse, hvor det ikke havde været muligt at foretage kontantafstemning, og endeligt at udregningen af arven til A var forkert. Advokat B oplyste endvidere, at hun havde modtaget skiftefuldmagt fra E, hvorfor hun anmodede advokat X om at overdrage samtlige bilag i sagen til hende samt fremsende en tidsopgørelse for den anvendte tid på bobehandlingen. Endeligt anmodede hun advokat X om at overføre de indestående klientmidler til hendes klientkonto. Under henvisning til advokat B's brev af 2/4 2004 meddelte advokat X ved brev af 7/4 2004, at han var uenig i hendes bemærkninger. Han anførte blandt andet følgende: ”I henhold til det tidligere materiale for [kommunen] blev der netop ikke krævet afsluttende ansættelse vedrørende afdødes indkomst for mellemperioden 1.1.2003 til dødsdagen, hvorfor der ikke skal udarbejdes selvangivelse vedrørende denne periode.” Ved brev af 13/4 2004 til advokat X anførte advokat B blandt andet: ”Jeg bemærker, at der aldrig kræves afsluttende ansættelse for mellemperioden i skattepligtige boer.” Ved brev af 26/4 2004 til advokat X rykkede advokat B for modtagelse af papirer, klientmidler samt tidsopgørelse. Ved brev af 30/4 2004 til advokat B sendte advokat X sagens dokumenter samt en opgørelse over klientmidlerne. Ved brev af 12/5 2004 til advokat B sendte advokat X renteopgørelse for klientmidlerne samt udskrift af klientens konto. Advokat X oplyste, at han havde haft et samlet tidsforbrug på 34 timer, hvilket var nedrundet til 30 timer á 2.000 kr. ekskl. moms. Under henvisning til advokat B's brev af 12/5 2004 meddelte advokat X ved brev af 1/6 2004, at der var uoverensstemmelser mellem de anførte rentebeløb. Hun gjorde endvidere indsigelser mod det debiterede salær på 60.000 kr. ekskl. moms, der var tilbageholdt i boets midler. Advokat B klagede over advokat X's salær og adfærd i forbindelse med bobehandlingen. Kredsbestyrelsen udtalte i salærkendelsen følgende: Kredsbestyrelsen finder, at advokat [X] alene er berettiget til salær for arbejde udført i forbindelse med udarbejdelse og levering af boets åbningsstatus og fremskaffelse af mæglervurdering af boets ejerlejlighed, idet bobehandlingen i øvrigt har været behæftet med så betydelige mangler, at arbejdet i forbindelse hermed må anses for uden værdi for arvingerne. Advokat [X's] salær nedsættes herefter skønsmæssigt til 10.000 kr. ekskl. moms. Adfærdsklagen blev afgjort af Advokatnævnet, der udtalte følgende: ”Advokatnævnet finder, at advokat [X] burde have indsat de af ham hævede midler på en klientkonto lydende på boets navn, og at han burde have draget omsorg for, at boopgørelsen var blevet udfærdiget med skæringsdag den 31/12 2003. Nævnet finder endvidere, at den af advokat [X] udarbejdede boopgørelse i væsentlig grad har været fejlbehæftet, bl.a. ved ikke at indeholde en kontant afstemning. Advokat [X] har som følge af de nævnte forhold handlet i strid med god advokatskik. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en bøde til Statskassen på 5.000 kr.”

2.1.9. Straffesager

Kendelse af 10. januar 2006 
Ved brev af 9. februar 2004 meddelte advokat T til retten, at advokat X overtog hvervet som beskikket advokat for A. Den 22. marts 2004 fremsendte politimesteren anklageskrift til retten med anmodning om berammelse af retsmøde. Ved brev af 26. marts 2004 til advokat X orienterede retten om, at der blev afholdt retsmøde i sagen den 12. maj 2004 kl. 10.45. Samtidig anførte retten, at beskikkelsen af advokat X var betinget af, at han frafaldt krav mod statskassen om godtgørelse for rejsetid og transportudgifter. Af retsbogsudskrift af 12. maj 2004 fra retten fremgik, at advokat X ikke mødte til domsforhandling, og at han ikke havde meldt retten forfald. Endvidere fremgik, at A under retsmødet oplyste, at hun under en telefonsamtale med sin forsvarer den 11. maj 2004 var gjort bekendt med, at denne ikke ville give møde. Hun fik ikke yderligere informationer om det berammede retsmøde fra sin forsvarer. A var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. til dels § 21. Til retsmødet var foruden tiltalte fremmødt 2 repræsentanter fra en kommune og tiltaltes opholds­institution. Sagen blev udsat. Af retsbogsudskrift af 19. maj 2004 fra retten fremgår, at advokat X den 17. maj 2004 telefonisk havde meddelt dommeren, at hans udeblivelse fra retsmødet den 12. maj skyldtes, at han ikke havde accepteret rettens betingede beskikkelse af 26. marts 2004. Han anmodede herefter om at blive beskikket på ny uden betingelse om, at krav mod statskassen for rejsetid og transportomkostninger blev frafaldet. Retten fulgte ikke advokatens anmodning, men beskikkede ham på samme vilkår. Sagen blev domsforhandlet den 23. juni 2004 med en anden advokat som forsvarer. Advokatrådet rejste sag ved Advokatnævnet og gjorde gældende, at advokat X handlede i strid med god advokatskik ved som beskikket forsvarer at udeblive fra domsforhandlingen i sagen ved retten uden lovligt forfald. Advokat X var ikke forhindret i at give møde, men at han blot havde besluttet ikke at møde til domsforhandlingen. Han har end ikke forud givet meddelelse til retten om, at han ikke ville give møde, og hans manglende fremmøde nødvendiggjorde en udsættelse af sagen til stor ulempe for de fremmødte. Dette var skærpende omstændigheder, som efter Advokatrådets opfattelse gav grundlag for anvendelse af en markant bødestraf. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at han har handlet til berettiget varetagelse af sin klients interesser. Han aftalte inden domsforhandlingen med såvel klienten som hendes fader, at han ikke gav møde i retten, da der ikke var tvivl om, at klienten ville blive dømt. Derved ville sagen ikke blive belastet med forsvarersalær og transportudgifter. Klienten og hendes fader var orienteret om retsvirkningerne af, at advokat X ikke mødte under sagen. Advokat X medgav, at han burde have givet retten besked om, at han ikke ville give møde i forbindelse med domsforhandlingen, hvilket er en undskyl­delig fejl. Advokatnævnet afgjorde klagen således: Nævnet må forkaste advokat [X's] anbringende om at have handlet til berettiget varetagelse af sin klients interesser ved som hendes beskikkede forsvarer at udeblive under domsforhandlingen i en sag, hvor forsvarerbeskikkelse er obligatorisk. Ved som sket at udeblive, endda uden forinden at give retten meddelelse herom, finder nævnet, at advokat [X] groft har handlet i strid med god advokatskik. ” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 15.000 kr.

Kendelse af 11. januar 2006 
I 2004 repræsenterede advokat X som bistandsadvokat A og hendes søster i en incestsag, hvori den tiltalte blev dømt, og begge søstre fik tilkendt torterstatning. Advokat X vurderede på baggrund af rettens afgørelse, at A havde mulighed for at rejse et erstatningskrav for tabt erhvervsevne og anbefalede derfor A, at hun fik en erklæring fra en psykolog. Ved brev af 26. april 2005 rykkede A advokat X for en reaktion i sagen, idet hun bl.a. bemærkede, at hun var ”utrolig ked af, at der endnu ikke er sket noget videre i sagen”, og at hun ”adskillige gange” havde ”forsøgt at kontakte jer telefonisk, uden at I har ringet tilbage som lovet”. Efterfølgende antog A en anden advokat til gennemførelse af erstatningssagen. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X tilsidesatte god advokatskik ved ikke at fremme erstatningssagen og ved på et tidspunkt, hvor hun telefonisk rykkede for nyt i sagen, at ”overfuse” hende. Advokat X erkendte, at han ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på sagen, og at sagen ved en fejl blev henlagt i forbindelse med, at A's søster havde antaget en anden advokat. Han afviste, at han på nogen måde skulle have overfuset A. Nævnet afgjorde sagen således: ”Det påhviler en beskikket bistandsadvokat at varetage klientens interesser under sagen, herunder ikke blot at procedere et givet erstatningskrav for retten, for det meste i adhæsionsprocessens form, men tillige såfremt en fældende straffedom giver grundlag herfor, at indbringe klientens erstatningskrav for Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser (Erstatningsnævnet). Under hensyn til at det af sagen fremgår, at advokat [X] ikke af egen drift videresendte [A's] begæring om erstatning til Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser, og da han i øvrigt intet foretog sig i sagen, finder Advokatnævnet, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik. Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

VII. Salærberegning
1. Generelt
1.5. Indledende bistand

Kendelse af 17. januar 2006 
A havde indgivet klage over, at advokat X havde beregnet salær på 2.400 kr. ekskl. moms. A havde rettet henvendelse til advokat X med anmodning om drøftelse af behov for oprettelse af testamente og ægtepagt og eventuel overdragelse af en fast ejendom i forbindelse med indgåelse af ægteskab. A og hans kommende ægtefælle holdt møde med advokat X, der efter mødet sendte en redegørelse med skitsering af forskellige muligheder. A vendte ikke tilbage med et svar til advokaten, der herefter afregnede salær for sin bistand med 2.400 kr. ekskl. moms. I sin klage henviste A til, at den advokatkæde Y, som advokat X er med i, skriver følgende på hjemmesiden: Det er altid gratis at få en pris. Du kan dog altid ringe til en [Y-advokat] og forelægge din sag og få en pris på en behandling af din sag. Det koster ikke noget at få en dialog om din situation og en vurdering af, hvad det vil koste at hyre en advokat. Du kan selv hjælpe. Beslutter du dig for at bruge en advokat, kan du selv gøre meget for at medvirke til at gøre sagen så billig som muligt. Du kan levere alle oplysninger i første møde, gerne ordnet systematisk og kronologisk. Du kan følge hurtigt op på alle henvendelser, og i det hele taget medvirke til, at tidsforbruget ikke bliver større end nødvendigt.” Kredsbestyrelsens flertal godkendte salæret og begrundede det med, at advokatkæden ikke med teksten på hjemmesiden forpligtede sig til at yde gratis rådgivning, idet det alene fremgik at hjemmesiden, at det var gratis at få oplyst en pris. Kredsbestyrelsen fremhævede, at Advokatrådets regler om prisoplysning ikke var trådt i kraft, da A kontaktede advokat X. A indbragte kredsbestyrelsens afgørelse for Advokatnævnet, der stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at advokat X havde lovet et gratis formøde.

VIII. Salærafregning
14. Stævning for eget salær

Kendelse af 11. januar 2006 
Den 3. juni 2004 indgav A en klage til advokatmyndighederne over advokat X's adfærd og salærberegning i forbindelse med en ægteskabssag. Ved breve af 25. oktober 2004 afviste kredsformanden salærklagen med meddelelse om, at afgørelsen kunne indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger. Kopi af brevet blev sendt til advokat X. Ved brev af 27. oktober 2004 til A rykkede advokat X for sit tilgodehavende. Ved brev af 9. november 2004 tog advokat X sit tilgodehavende til inkasso. Ved brev af 10. november 2004 indbragte A salærafgørelsen for Advokatnævnet og meddelte, at hun snarest mulig ville fremsende dokumentation til støtte for sin påstand. Ved brev af 15. november 2004 meddelte Advokatnævnets sekretariat til advokat X, at A havde indbragt afgørelsen. Nævnet medsendte kopi af A's brev af 10. november. Den 2. december 2004 udtog advokat X stævning mod A med påstand om betaling af salæret. Ved brev af 7. januar 2005 indsendte A yderligere oplysninger til Advokatnævnet. Hun indgav samme dato en klage , at advokat X havde taget sit salærkrav til inkasso og udtaget stævning, inden udløb af fristen for indbringelse af salærafgørelsen. Ved brev af 18. januar stadfæstede Advokatnævnets afdelingsformand afvisningen af salærklagen. Nævnet afgjorde klagen over advokat X's inkassoskridt og udtagelse af stævning således: ”Advokatnævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at tage et salærtilgodehavende til inkasso, selvom en verserende klagesag ikke var endeligt afsluttet. Nævnet finder endvidere, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at have udtaget stævning vedrørende betalingen af salæret, mens klagesagen fortsat ikke var afsluttet, idet [A] havde anket afgørelsen, hvilket advokat [X] på stævningstidspunktet var orienteret om.”  Nævnet pålagde advokat X en bøde på 5.000 kr.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.3. Indgivelse af konkursbegæring
3.3.5. Kravets beskaffenhed

Kendelse af 17. januar 2006 
Advokat X indgav den 30. juni 2005 konkursbegæring mod B med angivelse af, at B ikke opfyldte sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, og idet betalingsudygtigheden måtte antages ikke blot at være forbigående. Det forfaldne beløb udgjorde 83.386,07 kr. for manglende betaling af lagerleje og forbrug. Advokaten vedlagde kopi af kontoudtog pr. 30. juni 2005. Advokat X sendte ikke kopi af konkursbegæringen til debitor eller hans advokat. Den 1. juli 2005 skrev debitors advokat til skifteretten med begæring om, at konkursbegæringen nægtedes fremme uden afholdelse af skifteretsmøde, fordi konkurs­begæringen var begrundet i konkurslovens § 20, da fordringen var fuldt sikret ved håndpanteret og tilbageholdsret. Debitors advokat sendte den 29. juni 2005 til kreditor en redegørelse om sin klients økonomiske situation. Det fremgik bl.a., at selskabets egenkapital var negativ med 3,1 mil. kr., at kapitalen over en 5-årig periode efter budgettet ville blive positiv med kr. 1,4 mil., og at alle kreditorer over en 5-årig moratorieordning ville få betalt deres tilgodehavende. Redegørelsen var bilagt tiltrædelseserklæring for underskrift og resultatopgørelse/ balance for 5 år. Den 4. juli 2005 sendte debitors advokat en telefax til advokat X, hvoraf bl.a. fremgik, at 18 kreditorer havde tiltrådt den foreslåede moratorieordning og gjorde gældende, at spørgsmålet om betalingsudygtighed var uden betydning, så længe kreditor havde sikret sit tilgodehavende. Advokaten meddelte endvidere, at det forfaldne beløb ville blive betalt samme dag. Advokat X rettede efter indsendelsen af konkursbegæring og efter drøftelse af sagen med debitors advokat direkte telefonisk henvendelse til debitor. Debitors advokat klagede til Advokatnævnet og påstod, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at indgive konkursbegæring uden forudgående inkassoprocedure, herunder afklaring af, om illikviditeten var forbigående, da der var tale om en fordring, der var sikret ved ret til håndpant og tilbageholdelse. Han klagede endvidere over, at advokat X ikke havde fremsendt kopi af konkursbegæringen til debitors advokat, og at han havde rettet direkte telefonisk henvendelse til debitor. Advokat X påstod frifindelse under henvisning til, at indgivelse af konkursbegæring var berettiget med baggrund i, at tilbageholdsretten måtte anses for særdeles tvivlsom, at debitors advokat den 30. juni 2005 blev orienteret om, at konkursbegæring ville blive indgivet, at illikviditeten ikke kunne anses for forbigående, da der var en negativ egenkapital på kr. 3,1 mil., og at der ikke forelå endeligt tilsagn om de nødvendige kapitalindskud til at inddække tabet/illikviditeten. Endelig forklarede han, at telefonkontakten til debitor alene bestod i et telefonopkald, som straks blev afbrudt, da han konstaterede, at der var tale om debitor. Advokatnævnet afgjorde sagen således:” Det må lægges til grund, at advokat [X's] klients tilgodehavende var sikret ved håndpant og/eller tilbageholdsret. Advokat [X] har derfor handlet i strid med god advokatskik ved at indgive konkursbegæring. Da Advokatnævnet ikke finder grund til at tilsidesætte advokat [X's] forklaring vedrørende telefonsamtalen med [debitor], kan det ikke antages, at advokat [X] i den forbindelse har handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

3.6. Ejendomshandel
3.6.8. Forsinkelse i berigtigelsen

Kendelse af 12. januar 2006 
A solgte med overtagelsesdag den 1/11 2004 en ejendom, hvor køber var repræsenteret af advokat X. Af købsaftalen fremgik, at køber var pligtig til at fremsende endeligt skøde i underskrevet stand til sælger eller sælgers ejendomsmægler senest den 1/10 2004, og endeligt skøde skulle være indleveret til tinglysning den 20/10 2004. Endvidere fremgik det af købsaftalens pkt. 15 bl.a.: ”Den, der berigtiger handlen, eller depositar har pligt til at frigive købesummen til sælger alene med fradrag af de anførte udgifter/indfrielser, når endeligt skøde er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger. Dette gælder tillige frigivelse af ejerskiftelånets provenu, hvis sælger ikke tidligere har kunnet disponere herover, jf. afsnit 19.” Skødet blev tinglyst den 4/11 2004.  Af selve skødet fremgik, at køber har underskrevet 20/8 2004, og at sælger har underskrevet den 3/9 2004. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X først foranledigede skødet tinglyst den 4/11 2004, efter at A havde rettet henvendelse til ham for at rykke for udbetaling af købesummen, hvorefter han led et rentetab, fordi købesummen først blev frigivet til sælger den 8/11 2004. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at frigivelsen af købesummen havde fundet sted inden for den tidsramme, der må medregnes til den naturlige ekspeditionstid i forbindelse med handelen, at A burde have gjort opmærksom på, at han forventede en ekspedition på selve overtagelsesdagen, såfremt det havde betydning for ham, og at der ikke i dansk ret er grundlag for at yde en erstatning for pengemangel, at det påståede tab næppe vil kunne opgøres som anført af klageren, og at klageren ikke har udført tilstrækkeligt til at begrænse tabet. Nævnet afgjorde sagen således: Nævnet finder, således som sagen foreligger oplyst, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at have indleveret et skøde til tinglysning to uger efter den aftalte frist herfor, hvorved købesummens frigivelse til sælger blev forsinket med 8 dage.”  Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.