December

Print Print
01-12-2006
III. Almindelige principper for advokaters adfærd
1. Uafhængighed
1.1. I forhold til klienten

Kendelse af 14. december 2006 
Advokat A repræsenterede faderen, og advokat X repræsenterede moderen i en sag om samvær til parrets fællesbørn. I sagen blev der gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, og statsamtet traf afgørelse i sagen i to omgange. Advokat X påklagede den sidste afgørelse til Familiestyrelsen. Der blev efterfølgende rejst en sædelighedssag mod advokat faderen. Advokat X blev beskikket som bistandsadvokat for barnet i denne sag. Advokat A klagede til Advokatnævnet bl.a. over, at advokat X havde ladet sig beskikke som bistandsadvokat for barnet i sædelighedssagen, når hun samtidig var advokat for moderen i samværssagen. Advokatnævnet afgjorde sagen således: Advokatnævnet [finder], at advokat [X] handlede i strid med god advokatskik, da hun lod sig beskikke som bistandsadvokat for pigen i straffesagen mod faderen, efter at hun havde optrådt som advokat for moderen i samværssagen, idet pigens interesser ikke uden videre var identiske med moderens, og idet der kunne være grund til frygt for, at advokat [X], når hun repræsenterede pigen, lod sig influere af moderens interesser i samværssagen. Som følge heraf har advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 126, stk. 1, tilsidesat god advokatskik og tildeles i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, efter omstændighederne en irettesættelse. ”

XI. Forholdet til andre end klienter og modparter
2. Til skønsmænd

Kendelse af 14. december 2006 
Under en sag om mangler ved en lejlighed godkendte retten salær til skønsmanden A på 7.750 kr. inkl. moms. Beløbet skulle udredes inden 14 dage af advokat X, som var rekvirent. Advokat A betalte ikke beløbet. A klagede til Advokatnævnet over den manglende betaling. Advokat X gjorde under klagesagen gældende, at der var retshjælpsdækning til sagen, og at hun havde sendt skønsmandens fakturaer til forsikringsselskabet. Endvidere kritiserede hun, at skønsmanden var udeblevet fra to retsmøder og havde forsinket den endelige besigtigelse af manglerne i lejligheden. Nævnet afgjorde sagen således: Det er af væsentlig betydning, at der kan være tillid til, at et syns- og skønshonorar, der er godkendt af retten, betales rettidigt og uden ophold, hvis en forfaldsdato ikke er angivet. Der har i den foreliggende sag været væsentlige forsinkelser med betaling af de skønshonorarer, som advokat [X] hæftede for, og Advokatnævnet finder derfor, at advokat [X], jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, har tilsidesat god advokatskik. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde på 10.000 kr. til statskassen. Ved fastsættelse af sanktionen har Advokatnævnet lagt vægt på, at advokat [X] tidligere er pålagt bøder for tilsidesættelse af god advokatskik.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat

3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.3. Trussel om konkursbegæring/misbrug af konkursinstituttet
3.3.4. Fremgangsmåde i øvrigt

Kendelse af 14. december 2006 
Advokat X tog et krav til inkasso for K. Kravet udgjorde sagsomkostninger, fastsat af en udenlandsk domstol. Advokat A fremsatte på vegne debitor indsigelser mod kravet og gjorde bl.a. et modkrav gældende. Advokat X fastholdt kravet og meddelte, at der ville blive indledt retsskridt, såfremt kravet ikke blev betalt inden en fastsat frist. Efter fristens udløb indgav advokat X konkursbegæring mod D. Han sendte ikke kopi af begæringen til D's advokat, advokat A. Advokat A klagede til Advokatnævnet dels over indgivelsen af konkursbegæringen, dels over at advokat X ikke havde sendt kopi til ham. Nævnet frifandt advokat X for klagen over indgivelse af konkursbegæring, da nævnet fandt det dokumenteret, at han havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser af D's økonomiske forhold. Vedrørende den anden del af klagen udtalte nævnet følgende: ”Derimod har advokat [X] tilsidesat god advokatskik ved ikke at have sendt en kopi af konkursbegæringen til advokat [A] samtidig med, at han indgav den til retten.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse.

3.7. Retssager, voldgift
3.7.3. Processkridt

Kendelse af 14. december 2006 
Advokat A anlagde på K's vegne sag mod 3 sagsøgte, der alle var repræsenteret ved advokat X. Efterfølgende indgav advokat A på D's vegne fogedforbudsbegæring mod de samme sagsøgte og varslede et erstatningskrav på 10 millioner. Tre måneder senere fremsatte advokat A på D's vegne et forligsoplæg overfor advokat X. Indledningsvis anførte advokat A følgende: ”denne henvendelse er uden præjudice for de verserende retssager og tvister mellem vores klienter”. Fogedretten afviste fogedsagen, og advokat A hævede retssagen. I den forbindelse henstillede advokat A til retten, at omkostningerne blev hævet, idet han anførte, at de sagsøgtes arbejde på sagen alene havde bestået i at begære sagen udsat på afgørelse af fogedsagen. Herefter sendte advokat X et brev til retten med bemærkninger vedrørende hans omfattende arbejde i sagen. Han vedlagde kopi af advokat A's forligsoplæg og anførte hertil følgende: ”der fremlægges en skrivelse fra sagsøgerens advokat af 30. august 2005 til undertegnede, hvori sagsøgernes advokat også skitserer konsekvenserne for de sagsøgte, såfremt sagsøgeren i større eller mindre grad havde fået medhold i de påstande, der blev nedlagt under den parallelle fogedforbudssag og nærværende retssag. I skrivelsen bemærker sagsøgerens advokat også, at sagsøgte 1 ville være gået konkurs.” Retten fastsatte sagsomkostningerne til de 3 sagsøgte til 13.750 kr. Advokat A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde fremlagt et forligsforslag, der var fremsat uden præjudice. Nævnet afgjorde sagen således: ”Fremlæggelse af modpartens forligsforslag er forbudt, fordi det er egnet til at påvirke rettens afgørelse af sagens realitet ved at gøre retten bekendt med modpartens vurdering af sin egen sags holdbarhed. I så henseende er advokat [A's] forligsoplæg af 30. august 2005 tilstrækkeligt præcist til at have karakter af et forligsforslag. Selv om sagen var hævet, da advokat [X] fremsendte advokat [A's] forligsoplæg som bilag til sin argumentation for sagsomkostninger, finder Advokatnævnet, at indholdet af forligsoplægget på samme måde var egnet til at påvirke rettens omkostningsafgørelse, som er en del af sagen. Advokatnævnet finder derfor, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at fremsende det nævnte forligsoplæg til retten.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.