April

Print Print
01-04-2006
V. Interessekonflikter
6. Bistand til begge parter
6.4. Modstridende interesser

Kendelser af 27. april 2006 
Advokat X fra Advokatfirmaet S havde siden 2001 bistået selskabet K i selskabsretlige spørgsmål, mens andre advokater fra samme afdelingskontor havde bistået selskabet i andre spørgsmål. Advokat Y fra en anden afdeling af Advokatfirmaet S havde siden 2001 bistået selskabet E i forbindelse med bl.a. skatteretlige og offentligretlige spørgsmål i anledning af E's opkøb af selskaber og aktier i selskaber inden for samme branche. K og E virkede inden for samme forretningsområde og havde i flere tilfælde af afhændelse og opkøb af aktier, herunder aktier i K inden for branchen i perioden fra 2003 modsatrettede interesser. I november 2003 blev det i Advokatfirmaet S drøftet, om firmaet fortsat kunne repræsentere både K og E. Det blev aftalt, at afdelingerne skulle ”tale sammen”, hvis der var tale om opkøb af aktier i K, og at advokat Y's afdelingskontor ikke skulle rådgive om bestemmelser om forkøbsret i K's vedtægter. Den 16/6 2004 erhvervede E aktier i M, hvis datterselskab ejede aktier i K. I den forbindelse bistod advokat Y selskabet E med skatteretlige og offentligretlige spørgsmål, ligesom han på selskabets forespørgsel rådgav om forståelsen af bestemmelsen om forkøbsret i K's vedtægter. Efter handlens indgåelse anmodede K advokat X om at udarbejde et notat om, hvorvidt handlen udløste forkøbsret. Advokat X udarbejdede udkast til notat herom. Efterfølgende udtrådte advokat X af sagen. Advokatrådet klagede til Advokatnævnet over advokaterne X og Y og gjorde gældende, at de havde tilsidesat god advokatskik ved at rådgive henholdsvis K og E i forbindelse med handlen, herunder rådgive om forkøbsretten. Advokatnævnet udtalte i klagen over advokat X følgende: ”Advokater fra samme advokatfirma er afskåret fra i samme sag at rådgive og bistå flere klienter, hvis der består en interessekonflikt mellem klienterne, eller der består en nærliggende risiko herfor. Advokat [X] har bestridt, at han har handlet i strid med god advokatskik ved i fortsættelse af tidligere rådgivning at have rådgivet [K's] ledelse om fortolkningen af selskabets vedtægter, idet han ikke var bekendt med, at advokat [Y] – i strid med aftalen herom – allerede havde rådgivet [E] om forståelsen af vedtægterne. Advokat [X] har endvidere bestridt, at hans udførelse af en fortolkning af vedtægterne til brug for [K's] ledelse indebar en risiko for, at han skulle kunne misbruge fortrolige oplysninger om [E]. Det må efter Advokatnævnets opfattelse lægges til grund, at advokat [X] og advokat [Y] senest i lyset af tilkendegivelserne i offentligheden i foråret 2004 om overvejelserne om brugen af forkøbsretsbestemmelsen i forbindelse med handlen i december 2003, må have været bekendt med eller i hvert fald burde have været opmærksom på, at der i [K's] ledelse kunne være et ønske om at undgå, at [E] ved opkøb af [K-aktier] skulle få øget indflydelse i [K], og at i hvert fald nogle aktionærgrupper i [K] ikke ønskede dette. Advokat [X] var bekendt med, at [E] var køber af [M], og at andre advokater fra [Advokatfirmaet S] utvivlsomt – som hidtil - bistod [E], samt at der ved handlen var involveret aktier i [K]. På den baggrund finder Advokatnævnet, at [K's] ledelses opfattelse af betydningen af forkøbsretsbestemmelserne i [K's] vedtægter for [E's] mulighed for at beholde samtlige [M Nets] [K-aktier], som advokat [X] rådgav ledelsen om, indebar en nærliggende risiko for, at der kunne opstå en interessekonflikt i forhold til [E], som allerede havde modtaget rådgivning fra [Advokatfirmaet S] i forbindelse med gennemførelsen af handlen. Advokatnævnet finder endvidere, at advokat [X] burde have indset dette. Det gælder uanset, at [Advokatfirmaet S] tidligere havde rådgivet de to selskaber i forbindelse med tidligere handler, uden at det havde givet anledning til indsigelser fra nogen af selskaberne. Den tilkendegivelse, som [E] har afgivet om [Advokatfirmaet S's] adgang til at repræsentere [K] i sagen, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet finder, at advokat [X] derved har handlet i strid med god advokatskik. På baggrund af, at [E] ifølge advokat [Y's] forklaring gav tilla­delse til, at advokat [Y] kunne oplyse de advokater, som virkede for [K], om købet af [M], uden at det er nærmere belyst, hvilke oplysninger advokat [Y] var berettiget til at videregive i den forbindelse, har Advokatnævnet ikke grundlag for at afgøre, om [Advokatfirmaet S's] besiddelse af fortrolige oplysning om [E's] forhold tillige afskar advokat [X] fra at rådgive [K] i sagen. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] en bøde til statskassen på 5.000 kr.” Nævnet afgjorde klagen over advokat Y således: ”Advokater fra samme advokatfirma er afskåret fra i samme sag at rådgive og bistå flere klienter, hvis der består en interessekonflikt mellem klienterne, eller der består en nærliggende risiko herfor. Advokat [Y] har erkendt, at hans rådgivning af [E] om forståelsen af bestemmelserne om forkøbsret i [K's] vedtægter var i strid med reglerne om god advokatskik. Advokat [Y] har imidlertid bestridt, at det skulle være i strid med reglerne om interessekonflikter, at han rådgav [E] i forbindelse indgåelse af aftalen den 16. juni 2004 om køb af [M], hvis helejede datterselskab ejede 8,86% af aktierne i [K], idet [Advokatselskabet S] ikke på dette tidspunkt havde rådgivet eller repræsenteret [K] om forhold, som var af betydning for denne handel, og fordi der heller ikke  på dette tidspunkt forelå en interessekonflikt mellem [E] og [K] eller en nærliggende risiko herfor. Heller ikke de interesser, som aktionærer i [K] kunne have i anvendelsen af vedtægterne angik selve aftalens indgåelse, men alene omstændigheder, som lå efter aftalens indgåelse. Advokat [Y] har endvidere bestridt, at hans medvirken til indgåelse af aftalen indebar en risiko for, at han skulle kunne misbruge fortrolige oplysninger om [K] af betydning for indgåelsen af [E's] køb af aktierne i [M]. Ved bedømmelsen af sagen i forhold til advokat [Y] finder Advokatnævnet, at der ikke alene kan lægges vægt på, at advokater fra [Advokatselskabet S] ikke forud for den 16. juni 2004 havde rådgivet eller repræsenteret  [K] om forhold direkte i forbindelse med [E's] køb af [M]. Advokat [Y's] og dermed [Advokatselskabet S's] bistand til [E] må bedømmes i lyset af, at [Advokatselskabet S] ifølge det oplyste siden begyndelsen af 2000 har været fast advokatfirma for [K] og i den forbindelse løst en række advokatopgaver for selskabet. Det må endvidere lægges til grund, at advokat [Y] og advokat [X] senest i lyset af tilkendegivelserne i offentligheden i foråret 2004 om overvejelserne om brugen af forkøbsretsbestemmelsen i forbindelse med handlen i december 2003, må have været bekendt med eller i hvert fald burde have været opmærksom på, at der i [K's] ledelse kunne være et ønske om at undgå, at [E] ved opkøb af [K-aktier] skulle få øget indflydelse i [K], og at i hvert fald nogle aktionærgrupper i [K] ikke ønskede dette.  Det må endvidere lægges til grund, at advokat [Y] i forbindelse med forberedelsen af [E's] køb af [M] må have fået viden om datterselskabets besiddelse af  [K-aktier] og været bekendt med betydningen heraf for [E's] indflydelse i [K]. På den baggrund finder Advokatnævnet, at gennemførelse af [E's] køb den 16. juni 2004 af [M] og dermed erhvervelse af yderligere [K-aktier], som advokat [Y] medvirkede til samtidig med, at [Advokatselskabet S] virkede og gennem en årrække havde virket som rådgivere for [K], indebar en nærliggende risiko for, at der kunne opstå en interessekonflikt i forhold til [K] og dets aktionærer. Advokatnævnet finder endvidere, at advokat [Y] burde have indset dette. Hertil kommer, at selv om det ikke er godtgjort, at advokat [Y] har været i besiddelse af fortrolige oplysninger om [K] eller oplysninger, som kunne give [E] en utilbørlig fordel, må det forhold, at det var [Advokatselskabet S], som havde formuleret § 7 a i [K's] vedtægter om præciseringen af forkøbsrettens rækkevidde, samt den omstændighed, at [Advokatselskabet S] som [K's] faste advokatfirma løste og i gennem flere år havde løst en række forskellige advokatopgaver for [K], og derved kunne have fået kendskab til fortrolige oplysninger om [K], herunder oplysninger af betydning for selskabets økonomi og dermed aktiernes reelle værdi, tillægges betydning. [K] kunne – uanset aftalen med [Advokatselskabet S] - på den baggrund ikke være sikker på, at den rådgivning, som man modtog fra [Advokatselskabet S] om forståelsen af forkøbsretten, ikke var påvirket af eller afstemt med en generel rådgivning, som [Advokatselskabet S] allerede havde udført som advokat for [E] i forbindelse med [E's] overvejelser af, om man skulle købe [M] og prisen herfor. Selve den omstændighed, at det ikke kan afvises, at [Advokatselskabet S] har været i besiddelse af fortrolige oplysninger om [K], som kunne være af betydning for [E's] køb af  [M] og [K-aktierne], kan endvidere give anledning til frygt for misbrug. Navnlig de aktionærer, som i givet fald eventuelt skulle vurdere rigtigheden af en ansat aktiekurs i forbindelse med udnyttelse af forkøbsretten kunne under sådanne omstændigheder nære frygt for, at [Advokatselskabet S's] rådgivning af [E] på utilbørlig måde stillede [E] i en bedre situation end dem, som følge af  den fortrolige viden,  som [Advokatselskabet S]  muligvis sad inde med om [K's]  forhold. På denne baggrund finder Advokatnævnet, at det var i strid med god advokatskik, at advokat [Y] medvirkede til [E's] aftale om køb af aktierne i [M], og ved - som erkendt - at have rådgivet [E] om [K's] vedtægter, herunder bestemmelsen om forkøbsret. De tilkendegivelser, som [K's] ledelse har afgivet med hensyn til [Advokatselskabet S's] adgang til at rådgive [E], kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet pålægger derfor advokat [Y] en bøde til statskassen på 10.000 kr. ”