September

Print Print
01-09-2005
IX. Retshjælp
4. Salærberegning ud over retshjælp

Kendelse af 20. september 2005
A klagede over, at hans advokat X havde opkrævet et salær på 10.000 kr. for bistand i en sag over for et forsikringsselskab, idet forsikringsselskabet havde tilkendegivet at ville betale rimelige sagsomkostninger. Advokaten opkrævede hos selskabet 20.000 kr., men selskabet betalte alene 10.000 kr. Advokaten havde under sagens forløb oplyst til A, at der kunne blive tale om, at han selv skulle betale en del af advokatsalæret. Advokaten oplyste, at der var anvendt 35 timer, herunder 13 advokattimer, på sagen. Nævnet afgjorde sagen således: ” Advokatnævnet lægger til grund, at skadevolderens forsikringsselskab … har været forpligtet til at erstatte klagerens rimelige advokatomkostninger til gennemførelse af erstatningssagen. Det fremgår af sagen, at advokat [X] har afkrævet [forsikringsselskabet] et honorar på 20.000 kr. ekskl. moms, men at [forsikringsselskabet] alene har villet betale 10.000 kr. ekskl. moms. Selvom advokat [X] har taget forbehold for eventuelt at kræve salær fra [A], finder nævnet, at han ved at acceptere denne honorarfastsættelse uden at involvere [A] i beslutningen, er udelukket fra at opkræve særskilt honorar fra [A]. Advokatnævnet bemærker, at der ikke er fremkommet oplysninger om [A's] egne forhold har bevirket, at sagens behandling har været særligt tidskrævende eller besværlig. Advokatnævnet nedsætter derfor advokat [X's] honorar til det beløb, der er modtaget fra [forsikringsselskabet]”.

XII Retssager / voldgift

Kendelse af 20. september 2005 
Under en voldgiftssag mellem to revisorer A og K vedrørende et økonomisk mellemværende efter ophør af samarbejde repræsenterede advokat X K. Under voldgiftssagen oplyste advokat X, at hans klient K havde deponeret 60.000 kr. hos ham, og at han inden for denne beløbsramme indestod overfor voldgiftsretten for betaling af rettens omkostninger. Den 7/3 2003 afsagde voldgiftsretten delkendelse bl.a. om, at parterne solidarisk skulle betale voldgiftsrettens omkostninger med et a contobeløb på 70.000 kr. Endelig afgørelse om voldgiftsrettens omkostninger og deres fordeling mellem parterne ville blive truffet i forbindelse med voldgiftsrettens endelige afgørelse. Advokat X sendte den 20/3 2003 35.000 kr. til modpartens advokat. Ved brev af 15/5 2003 meddelte advokat X til voldgiftsrettens formand og modpartens advokat, at han udtrådte af sagen, og at han ikke kunne indestå for eventuelle yderligere omkostninger til voldgiftsretten. Den 24/5 2004 afsagde voldgiftsretten kendelse, hvoraf bl.a. fremgik, at K var selvmøder, og at parterne den 4/11 2003 havde indgået forlig bl.a. på vilkår, at den tidligere afsagte delkendelse blev ophævet, og at det blev overladt til voldgiftsretten at træffe bestemmelse om sagens omkostninger. Parterne blev herefter pålagt solidarisk at betale rettens omkostninger med 90.000 kr. i det indbyrdes forhold med halvdelen hver, hvoraf parterne allerede tilsammen havde indbetalt 70.000 kr. Voldgiftsrettens formand anmodede i brev af 24/5 2004 sagens parter, modpartens advokat og advokat X om betaling af i alt 20.000 kr. i yderligere omkostninger i henhold til de indeståelser, der var afgivet under sagen. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X trods sin indeståelse for betaling af op til 60.000 kr. af voldgiftsrettens omkostninger ikke betalte sin tidligere klients andel af resterende sagsomkostninger. Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokat [X] havde på tidspunktet for sin udtræden af sagen afregnet 35.000 kr. af beløbet på 60.000 kr., som han havde afgivet indeståelse for over for voldgiftsretten. Advokat [X] hæftede således fortsat for indtil 25.000 kr. På baggrund af tilkendegivelsen af 7/3 2003 om betaling af a conto og at endelig afgørelse af voldgiftsrettens omkostninger og fordelingen heraf skulle træffes i forbindelse med voldgiftsrettens endelige kendelse, finder nævnet ikke, at advokat [X] har haft nogen anledning til at anse sig for frigjort for denne hæftelse i voldgiftssagen, der ikke var afsluttet på tidspunktet for advokat [X's] udtræden. Nævnet finder med henvisning hertil, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have opretholdt indeståelsen for en beløbsramme på 60.000 kr., indtil voldgiftsretten havde truffet endelig afgørelse om sagsomkostningerne i sagen eller udtrykkelig havde frigjort advokat [X] for indeståelsen. Tillid til advokaters indeståelse for klienters udgifter i voldgiftssager er af væsentlig betydning for, om voldgiftsretter vil acceptere sikkerhedsstillelse af denne karakter på linje med bankgarantier m.v. Det er derfor vigtigt, at advokater overholder deres forpligtelser i medfør af sådanne afgivne indeståelser. Under hensyn til, at voldgiftsretten og modpartens advokat ikke reagerede på advokat [X] brev af 15/5 2003, tildeler nævnet – uanset det anførte – alene advokat [X] en irettesættelse.”
Kendelsen blev af advokat X indbragt for landsretten, der ved dom af 2. juni 2006 stadfæstede nævnets kendelse af de grunde, som nævnet havde anført.

XIII. Forholdet mellem advokater
5. Klage over en kollega
5.6. Ukollegial adfærd

Kendelse af 9. september 2005 
Advokat A og advokat X havde i en årrække drevet advokatvirksomhed sammen. Efter at advokat A var udtrådt af advokatvirksomheden og startet eget advokatfirma, skrev advokat X til klienter, der tidligere havde fået oprettet et testamente med bistand fra det tidligere advokatselskab. I henvendelsen tilbød advokat X en uforpligtende gennemgang af tidligere testamenter. Endvidere sendte advokat X brev til alle advokatselskabets klienter og oplyste, at advokat A var udtrådt, og at klienterne kunne kontakte firmaet, hvis de havde spørgsmål. Advokat A havde selv sendt breve med orientering om, at han havde flyttet sin del af advokatvirksomheden. Ved brev af 29. oktober 2004 til advokat X anførte advokat A, at han ønskede en forklaring på advokatens handlemåde inden 8 dage, idet han i modsat fald ville indgive klage over hans adfærd til Advokatnævnet. Advokat A indgav den 1. november 2004 klage over, at advokat X havde handlet ukollegialt ved sine henvendelser til tidligere klienter, idet der var tale om henvendelser til advokat A's personlige klienter, og over at advokat X ved sit brev til alle kontorets klienter havde søgt at få advokat A's klienter til at tro, at han var ophørt, og at klienterne fremover skulle søge bistand hos advokat X. Under klagesagens forberedelse indgav advokat X tillige klager over, at advokat A havde indgivet klage inden udløbet af den svarfrist, som han selv havde fastsat. Nævnet afgjorde klagerne således: ”Advokat [A] og advokat [X] havde i en årrække drevet advokatvirksomhed i samme selskab. Det må lægges til grund, at advokat [A] udtrådte af samarbejdet, uden at der på noget tidspunkt har været aftalt nærmere regler om, hvorledes der skulle forholdes omkring klientrelationer ved udtræden af advokatselskabet. Henvendelsen af 12/7 2004 har karakter af en almindelig orienteringsskrivelse. Henvendelsen af 27/10 2004 udsendtes til advokatselskabets testamentekunder i afsluttede sager. Under de foreliggende omstændigheder findes de pågældende henvendelser ikke at indebære en tilsidesættelse af god advokatskik. Advokat [X] frifindes herefter for de rejste klager. Vedrørende modklagen: Det fremgår af advokat [A's] brev af fredag, den 29/10 2004 til [advokat X's advokatfirma], at der blev meddelt en svarfrist på 8 dage, idet sagen i modsat fald ville medføre en klage til Advokatnævnet. Advokat [A] indgav desuagtet klage til Advokatnævnet allerede mandag, den 1/11 2004. Advokat [A] burde have afventet udløbet af den af ham fastsatte frist før indgivelse af klagen. Endvidere indklagede advokat [A] på ny den 9. og igen den 25. november 2004 advokat [X] for Advokatnævnet, nu uden forinden at have forelagt advokat [X] indholdet heraf for en mulig afklaring. Denne adfærd findes ikke at være i overensstemmelse med god advokatskik. Advokat [A] findes herved at have tilsidesat god advokatskik og tildeles efter omstændighederne en irettesættelse i medfør af rpl. § 147 c, stk. 1.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
2. Direkte henvendelse

Kendelse af 20. september 2005 
A påkørte den 25. september 1998 T, der kom til skade og krævede erstatning. T's advokat, X, rejste krav overfor A's forsikringsselskab, der anerkendte en del af erstatningskravet. Ved brev af 14. april 2004 til A skrev advokat X, at han ville anlægge retssag mod A, fordi hans klient ikke havde modtaget den fulde erstatning fra forsikringsselskabet. Han vedlagde kopi af en stævning, hvoraf fremgik, at T over for A ville kræve 506.175,18 kr. med tillæg af renter. Advokat X opfordrede A til at anerkende kravet, så retssag kunne undlades. Ved brev af 20. april 2004 til advokat X meddelte advokat B, som advokat for A, at hans klient ikke kunne anerkende kravet, med mindre forsikringsselskabet ville anerkendte kravet. Han anførte endvidere, at et krav mod A ville være forældet, og at det var forsikringsselskabet, der hæftede direkte overfor hans klient, jf. færdselslovens § 108, stk. 1. Ved brev af 8. juni 2004 oplyste advokat X, at han ved skrivningen af brevet af 14. april 2004 havde haft den almindelige regel i tankerne, herunder forsikringsaftalelovens § 95. Han var nu blevet gjort opmærksom på, at der efter færdselslovens § 108 var mulighed for at stævne forsikringsselskabet direkte, og han havde derfor udtaget stævning mod forsikringsselskabet. Advokat B klagede over advokat X's adfærd til Advokatnævnet, der afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved på et tidspunkt, hvor det for advokat [X] måtte have været åbenbart, at erstatningskravet kunne være forældet at opfordre [A] til at anerkende kravet. Det bemærkes endvidere, at advokat [X] burde have været opmærksom på Færdselslovens § 108, hvorefter ansvarsforsikringsselskabet hæfter umiddelbart overfor skadelidte.” Nævnet pålagde advokat X en bøde på 8.000 kr.

3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.6. Ejendomshandel
3.6.1. Tilbageholdelse af den kontante købesum

Kendelse af 30. august 2005 
Ved købsaftale af 24. august 2004 indgik K aftale om køb af A's ejendom. I aftalen havde parterne bl.a. aftalt følgende: ”Ifølge tilstandsrapport af 16.8.2004, pkt. 11.1., udfærdiges for sælgers regning et el-tjek af en autoriseret el-installatør, og installationerne afleveres lovlige pr. overtagelsesdagen”. I tilstandsrapporten var det anført: ”Det anbefales at lade en el-installatør gennemgå installationerne for konstatering af, at dåserne er trukket med ned samt et generelt tjek.” Kontantkøbesummen var aftalt til 950.000 kr. Den 12. november 2004 indhentede sælger eftersyn ved en autoriseret el-installatør, der ikke havde anmærkninger. Den 2. december 2004 meddelte advokat X, som advokat for køber, at store dele af ejendommens el-installationer var ulovlige, og at købesummen med fradrag af udgifter til indfrielse af lån ikke vil blive frigivet, før køber var bekendt med omfanget af manglerne. Efterfølgende var der enighed om at lade et lokalt elselskab udføre et installationseftersyn og lade en lokal el-installatør vurdere omkostningerne ved udbedring af de konstaterede mangler. Efter gennemførelse af eftersyn kunne parterne ikke opnå enighed om størrelsen af købers eventuelle krav. Advokat X udtog herefter på K vegne stævning mod A med påstand om betaling af 212.535 kr., svarende til de anslåede udbedringsomkostninger. Sælgers advokat påstod under retssagen frifindelse. Sælgers advokat klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde tilbageholdt 212.535 kr. af købesummen, svarende til 22 % af den samlede købesum, idet tilbageholdelsen må anses for uberettiget. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Tilbageholdelse af købesummen eller en del af den i en ejendomshandel på grund af mangler kan kun ske, når det har hjemmel i aftalen, eller sælger efterfølgende har samtykket i det. For at have hjemmel i købsaftalen kræves det som udgangspunkt, at sælger har forpligtet sig til at udbedre konkrete specificerede mangler, og at omkostningerne til udbedring kan dokumenteres med stor sandsynlighed. Sådanne omstændigheder foreligger ikke i denne sag. Det er dernæst ikke godtgjort, at efterfølgende omstændigheder har gjort tilbageholdelsen berettiget. Herunder kan det ikke mod [sælgers] benægtelse lægges til grund, at [sælger] ved dennes tidligere advokat har anerkendt erstatningspligten, hverken ved at acceptere en nærmere udredning af manglerne og af udbedringsomkostningerne eller ved at have fremsat forligstilbud. Tværtimod verserer der nu en retssag, hvor både erstatningspligten og erstatningens størrelse er bestridt. Uanset om advokat [X] oprindeligt måtte have været af den opfattelse, at [sælgers]tidligere advokat på hans vegne havde anerkendt erstatningspligten samt, at man lod en lokal el-installatør vurdere omkostningerne ved lovliggørelse, er det senest i forbindelse med sagsanlægget blevet klart for ham, at [sælger] bestrider dette. I hvert fald ved fortsat at tilbageholde en del af købesummen efter dette tidspunkt, har advokat [X] handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr. Advokaten har indbragt afgørelsen for landsretten, hvor sagen verserer.

XV. Uefterrettelighed
4. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 20. september 2005 
Advokat X repræsenterede A under en voldgiftssag og indgik for klienten en aftale om afdrag af A's gæld på 312.000 kr. + renter og sagsomkostninger. I denne forbindelse meddelte A, at han havde afventet modpartens accept af aftalen og betalingsinstruktion, og at han til advokat X's konto havde indbetalt 200.000 kr., som advokat X kunne videresende. Advokat X bekræftede modtagelsen af beløbet og oplyste, at der fortsat manglede indbetaling af 59.650 kr., og at Voldgiftsnævnet havde sendt ham en påmindelse om indbetaling af omkostninger. A indbetalte samme dag 28.400 kr. til betaling af rettens omkostninger. Advokat X anmodede herefter A om indbetaling af sit salærtilgodehavende på 31.250 kr. inkl. moms. A meddelte herefter advokat X, at han ville betale fakturaen separat, og at de allerede indbetalte midler skulle anvendes til at betale Voldgiftsrettens udgifter og modparten. Advokat X anmodede senere A om at indbetale 45.000 kr. til modparten, idet modpartens advokat havde rykket for indbetaling af beløbet. Efter korrespondance mellem advokat X og A meddelte advokat X, at han ville videresende beløbet til modparten. Efterfølgende anmodede A advokat X om at udlevere alle sagsakter til en oplyst adresse så hurtigt som muligt. Advokat X udleverede akterne en uge senere. A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde modregnet sit salærtilgodehavende i det beløb, der var øremærket til betaling af modparten, og at han ikke efter anmodning at have returneret alle de sagsakter, som han har i sin besiddelse, selvom hans salær var betalt fuldt ud. Advokat X påstod frifindelse. Han oplyste i denne forbindelse, at han ikke mener at være forpligtet til at udlevere samtlige sagsakter, der udgør ca. ½ meter, når klienten selv løbende har modtaget breve fra modparten i kopi og i øvrigt selv indsendte kopier til ham. I det omfang han måtte være forpligtet til at udlevere sagsakterne, agter han at opkræve 1 krone pr. kopi, hvilket han gerne ønsker en udtalelse fra Advokatnævnet om, hvorvidt han er berettiget til. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik ved at modregne i det beløb, der udtrykkeligt var indbetalt til dækning af et allerede forfaldent krav. Da advokat [X] imidlertid straks efter, at [A] havde gjort ham opmærksom på, at han havde foretaget modregning i et øremærket beløb, berigtigede forholdet, tildeler nævnet alene advokat [X] en irettesættelse. Derudover finder nævnet ikke, at det er i strid med god advokatskik, at advokat [X] under de foreliggende omstændigheder, herunder at advokat [X] løbende havde sendt klienten kopier af modpartens breve, ville opkræve 1 kr. pr. kopi af de sagsakter, som [A] måtte ønske at få oversendt.