Oktober

Print Print
01-10-2005
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandel
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.4. Andet

Kendelse af 25. oktober 2005 
Ved købsaftale af 18/10 2004 købte A og B en ejendom. De blev i forbindelse med handlens berigtigelse repræsenteret af advokat X. Køberne bekræftede ved købsaftalens underskrift, at de fra den medvirkende ejendomsmægler inden afgivelse af købstilbud havde modtaget oplysning om ejerskifteforsikring, og at de var informeret om, at de havde mulighed for i forbindelse med handelen at tegne en ejerskifteforsikring, som efter deres frie valg enten kunne tegnes i det forsikringsselskab, hvorfra tilbudet stammede, eller et andet forsikringsselskab. Forsikringen skulle tegnes inden den frist, der fremgik af forsikringstilbudet, og i alle tilfælde inden køber disponerede over ejendommen. Det var i købsaftalen anført, at det var købers ansvar at påse, at der rettidigt var sket tegning af forsikringen. I forbindelse med købernes underskrivelse af købsaftalen holdt de møde på advokat X's kontor, hvor bilagene, herunder ejerskifteforsikringstilbudet, blev gennemgået. Den 6/1 2005 rykkede advokat X A og B for dokumentation for eventuel tegnet ejerskifteforsikring i forbindelse med udarbejdelse af refusionsopgørelsen. A kontaktede herefter telefonisk advokat X og oplyste, at den pågældende forsikring ikke var blevet tegnet. A og B klagede til Advokatnævnet over advokat X og gjorde gældende, at han har tilsidesat god advokatskik ved som berigtigende advokat ikke at have sørget for, at ejerskifteforsikringen blev tegnet inden fristen eller at have rådgivet dem om, hvorledes forsikringen skulle tegnes. De regnede med, at de ved underskrift på papirerne var sikret den pågældende ejerskifteforsikring. Advokat X påstod frifindelse og anførte bl.a., at han den 18/10 2004 sammen med klagerne gennemgik købsaftalen med bilag, herunder ejerskifteforsikringstilbud. Han havde før mødet gennemgået samtlige modtagne dokumenter og selvfølgelig også tilbuddet om ejerskifteforsikring. Det blev over for klagerne også gjort klart under mødet, at ejerskifteforsikringen skulle tegnes inden overtagelsesdagen eller inden nøglerne blev udleveret. Han rykkede den 6/1 2005 for dokumentation for eventuel tegnet ejerskifteforsikring. Under en efterfølgende telefonsamtale havde han oplyst A om, at det efter hans opfattelse i hvert fald var ham, der, som berigtigende advokat, havde en forpligtigelse til at oplyse om tegning af ejerskifteforsikring, hvilket han også havde gjort under mødet den 18/10 2004 på advokatkontoret. Advokatnævnet udtalte følgende: En advokat har pligt til at rådgive huskøbere om muligheden for at tegne ejerskifteforsikring, herunder at sikre sig, at klienten forstår, hvem der i givet fald skal tegne denne forsikring. Det fremgår ikke af advokat [X's] forklaring, at han sikrede sig, at [A og B] forstod, at de selv skulle tegne ejerskifteforsikringen. Bevisbyrden for, at en sådan rådgivning er ydet, påhviler advokaten. Nævnet finder det ikke godtgjort, at advokat [X] under rådgivningen har sikret sig, at [A og B] forstod, at de selv i givet fald skulle tegne denne forsikring. Nævnet finder på denne baggrund, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved sin berigtigelse af handelen.” Nævnet tildelte advokat X en irettesættelse.


IX. Retshjælp
2. Fri proces

Kendelse af 12. oktober 2005 
I februar 2003 rettede A henvendelse til advokat X med anmodning om bistand til at anfægtede et testamente, som hendes datter havde oprettet ca. 3 år inden sin død. A mente, at datteren ikke havde været rask ved udfærdigelsen af testamentet, at hun havde forsøgt at tilbagekalde testamentet inden sin død, og at H, der var enearving i henhold til testamentet, muligvis havde været medvirkende til A's død. Ved brev af 10. februar 2003 til skifteretten anmodede advokat X skifteretten om at undlade at udlevere boet, før politiet havde taget stilling til, hvorvidt der skulle rejses tiltale mod H. Ved brev af 21. februar 2003 søgte advokat X på vegne A om fri proces til sagen mod H. Den 3. marts 2003 besluttede skifteretten, at boet skulle behandles ved bobestyrer advokat T. Ved brev af 30. juni 2003 til A meddelte advokat X, at Københavns Overpræsidium havde givet hende afslag på ansøgningen om fri proces. Han oplyste endvidere, at afslaget kunne påklages til Civilretsdirektoratet. Ved brev af 14. juli 2003 til A sendte advokat X en faktura på 16.000 kr. ekskl. moms for sin bistand i sagen. Det fremgik af fakturaen, at advokat X's arbejde havde omfattet korrespondance med H og hans advokat, møder og telefonsamtaler med A, udfærdigelse af udkast til stævning og ansøgning af fri proces, der på tidspunktet for fakturaen ikke var blevet bevilliget. Ved brev af 6. november 2003 til A meddelte Civilretsdirektoratet hende fri proces til sagen mod H. Stævningen blev indgivet til retten den 12. november 2003. Sagen blev domsforhandlet den 17. og 30. marts 3004. Ved brev af 15. april 2004 til retten anmodede advokat X om, at tiden for selve retssagen og tiden forinden sagsanlægget blev omfattet af fri proces. Den 22. april 2004 besluttede retten at tillægge advokat X et salær på 35.000 kr. ekskl. moms. Retten lagde ved sin afgørelse vægt på sagens karakter, på at sagen havde været tidskrævende for begge advokater, og på at boets formue i åbningsstatus var angivet til at udgøre 169.486,07 kr. Ved kendelse af 18. maj 2004 stadfæstede Østre Landsret byrettens afgørelse, idet der blev lagt vægt på byretsdommerens fremsendelsesskrivelse af 10. maj 2004, hvoraf det fremgik, at den fri proces alene angik retssagen og de foranstaltninger, der var foretaget med hensyn til sagsanlæg. Ved brev af 1. juni 2004 til A anførte advokat X bl.a.: ”Med hensyn til mit salær finder jeg fortsat, at med den formulering, som både byretsdommeren og landsretsdommeren har anvendt, så skal du selv betale min honorarnota til dig for det arbejde, der er lavet forud for, at der blev meddelt fri proces. Herunder arbejde med politianmeldelse, korrespondance med bobestyrer m.v., som ligger udenfor arbejdet med selve retssagen. Hvis du ønsker det, foreslår jeg, at vi i fællesskab foreligger problematikken for advokatsamfundet til vurdering.”  A klagede over advokat X's salær og anførte, at det tillagte beløb på 35.000 kr. ekskl. moms dækkede alle udgifterne fra sagens begyndelse i februar 2003 til sagens afslutning i april 2004, hvorfor advokat X ikke kan kræve yderligere salær for sin bistand i sagen, og at der er fejl i hans oversigt over tidsforbrug, idet hun kun ganske få gange har talt i telefon med advokat X i mere end 5-7 minutter ad gangen. Advokat X påstod under klagesagen godkendelse af salæret og anførte til støtte herfor bl.a., at fri proces først blev meddelt ved brev af 6. november 2003, og at den påklagede regning er dateret den 14. juli 2003, hvorfor der er tale om arbejde, der er udført og debiteret inden der blev givet fri proces, at den fri proces alene dækker bistand vedrørende retssagen, og at hans bistand i forbindelse med politianmeldelse og korrespondance med bobestyrer mv. ikke er omfattet af den fri proces. Nævnet afgjorde sagen således: Fri proces til en retssag medfører, at Statskassen betaler partens udgifter til advokatbistand vedrørende retssagen, men ikke vedrørende advokatens arbejde for klienten med andet end retssagen. Vedrørende retssagen dækker den fri proces til gengæld også advokatens arbejde i tiden, før den fri proces blev meddelt. I denne sag fremgår det, at advokat [X] kræver fuld betaling af sin faktura af 14/7 2003, som omfatter hans tidsforbrug indtil da. Der er ikke grundlag for at kritisere advokat [X's] tidsopgørelse. Advokatnævnet lægger efter tidsopgørelsen og den fremlagte korrespondance til grund, at advokat [X] forud for fakturaen af 14/7 2003 havde haft et ikke ubetydeligt arbejde for A, vedrørende andet end hendes senere retssag, herunder med politianmeldelse og korrespondance med bobestyrer om skiftet. På den anden side har noget af advokatens arbejde nødvendigvis vedrørt forberedelsen af retssagen, og dette arbejde er omfattet af det salær, der er tillagt af retten. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at udskille denne del af arbejdet nøjagtigt. På den anførte baggrund finder Advokatnævnet, at der bør ske en skønsmæssig reduktion af advokat [X's] honorarnota med 6.000 kr. + moms, således at kravet godkendes med 10.000 kr. + moms.”

Kendelse af 20. oktober 2005 
A og hans ægtefælle erhvervede et nybygget hus i 1993 og konstaterede kort efter overtagelsen en række fejl og mangler, hvorfor de tilbageholdt en del af købesummen. Sælger udtog herefter stævning mod dem med påstand om betaling. I 1997 indgik parterne et forlig med aftale om, at fejlene skulle udbedres. Imidlertid opstod der uoverensstemmelse om, hvilke fejl der skulle udbedres, og A konstaterede desuden yderligere fejl og mangler. Arbejdet med udbedring blev udført af murermester M. A var ikke tilfreds med M's arbejde og anlagde sag mod ham. Herudover førte A og hans ægtefælle to yderligere retssager, dels mod kommunen, dels en erstatningssag efter en trafikulykke. I efteråret 2000 overtog advokat X sagerne vedrørende manglerne og sagen mod murermesteren. På dette tidspunkt var retshjælpsdækningen i mangelsagen, og A's tidligere advokat havde brugt ca. 38.000 kr. af retshjælpsdækningen i sagen mod murermesteren. Den 30/4 2001 stoppede udbetalingen af dagpenge til A. A havde fri proces i sagen mod kommunen. Dom i sagen mod kommunen blev afsagt den 22/1 2002. Det fremgår af dommen, at der var bevilget fri proces til A og hans ægtefælle. Kopi af dommen blev fremsendt til advokat X. Der blev afsagt dom i mangelsagen den 25/2 2004, hvorefter A og hans ægtefælle skulle betale påstandsbeløbet på 45.964,70 kr. og 50.000 kr. i sagsomkostninger. Sælger blev frifundet for den selvstændigt nedlagte påstand af A og hans ægtefælle om betaling af 436.035,60 kr. Den 5/3 2004 udfærdigede advokat X ankestævning, men samme dag meddelte A, at han ikke længere ønskede advokat X's bistand, idet sagen var overgået til ny advokat. I den forbindelse ønskede han det indbetalte a kontosalær retur. Ved brev af 17/3 2004 skrev advokat X til A's retshjælpsforsikring vedrørende sagen mod murermesteren og anmodede om betaling af positive omkostninger på i alt 14.312,50 kr. og dækning af salær på i alt 57.400 kr., svarende til 41 timer á 1.400 kr. I brev af 18/3 2004 til A anførte advokat X, at når han modtog dokumentation for, at betingelserne for fri proces var til stede, ville han vurdere anmodningen om returnering af det indbetalte a kontobeløb. Han mente ikke umiddelbart, at han havde været forpligtet til at undersøge muligheden for at opnå fri proces ved sin indtræden i sagen, idet der var bevilget retshjælpsdækning, og idet han var blevet oplyst, at retshjælpsdækningen var opbrugt. Han beklagede sig endvidere over, at A ikke på et tidligere tidspunkt havde anmodet ham om at søge fri proces. A klagede over advokat X's salær og gjorde gældende, at advokat X ved den manglende ansøgning om fri proces i de to sager havde fortabt retten til salær. A har i mangelsagen til advokat X betalt 28.500 kr. i salær inkl. moms. Af dette beløb vedrørte 18.500 kr. advokatens salær inkl. moms. Her ud over har A betalt 80.954.30 kr. til dækning af omkostninger til syn- og skøn, retsafgift m.m. A har ikke selv afholdt udgifter vedrørende sagen mod murermesteren. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at en advokat er forpligtet til for sin klient at søge bedst mulig retshjælpsdækning. En advokat må derfor ved indledningen til ethvert klientforhold sikre sig – bl.a. ved spørgsmål til klienten – at denne ikke er berettiget til offentlig retshjælp, fri proces eller er omfattet af en retshjælpsforsikring. Det gælder også, selvom advokaten indtræder i en sag, der allerede er påbegyndt af klienten med bistand af en anden advokat. Som sagen er oplyst, finder nævnet, at advokat [X] burde have foretaget undersøgelse af, om [A] nu opfyldte betingelserne for at få fri proces udover forsikringsretshjælpen, idet nævnet finder at kunne lægge til grund, at advokat [X] herved kunne have skaffet sig tilstrækkelige oplysninger om [X's] økonomiske forhold. Som sagen foreligger oplyst har advokat [X] ikke godtgjort, at [A] ikke opfyldte de økonomiske betingelser for at få fri proces til førelsen af de to sager. På denne baggrund tiltræder nævnet kredsbestyrelsens afgørelse om, at advokat [X's] salær for bistand til [A] bortfalder. Som følge heraf pålægger nævnet advokat [X] inden 4 uger at tilbagebetale den del af salæret, som [A] har betalt, med tillæg af procesrenter fra beløbets oppebørsel til tilbagebetaling sker. Nævnet har ikke kompetence til at afgøre, om advokat [X] er forpligtet til at erstatte [A's] udgifter til syn og skøn, retsafgifter m.m., idet dette er et erstatningsspørgsmål, som skal afgøres ved domstolene. Nævnet har ligeledes ikke ved afgørelsen taget stilling til, om advokat [X] kan søge sine salærer dækket under fri proces.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.2. Inkassosager
3.2.3. Trussel om og indberetning til RKI
+
3.2.5. Bestridte fordringer

Kendelse af 6. oktober 2005 
Den 27/9 2004 modtog advokat X en inkassosag fra RKI Kreditinformation A/S med de af oplysninger, som kreditor havde indberettet, herunder at debitor var A. Advokat X sendte samme dag et inkassobrev til A, som han ikke reagerede på. I brevet var der blandt andet anført følgende: ”for god ordens skyld bemærker jeg, at jeg, via min autorisation som RKI autoriseret advokat, har mulighed for at foranledige Dem registreret som dårlig betaler hos RKI Kreditinformation A/S i henhold til gældende betingelser”. Da A ikke reagerede på henvendelsen, sendte advokat X en rykker den 11/10 2004, hvori han bl.a. anførte: ”Sluttelig bemærker jeg for god ordens skyld, at ovennævnte retsskridt vil kunne medføre Deres eventuelle registrering hos RKI Kreditinformation A/S som dårlig betaler”. Den 12/10 2004 modtog advokat X en telefax fra A, der afviste at skylde beløbet. Han opfordrede advokat X til at sende kravet til rette skyldner med specifikation af kravet. Samme dag ringede A til advokat X og oplyste at rette skyldner var A Rengøring ApS på samme adresse. Da A efterfølgende modtog advokat X brev af 11/10 2004, returnerede han dette med påtegning om, at han ikke kunne anerkende skylden. Advokat X kontaktede herefter kreditor med anmodning om fremsendelse af faktura for at finde frem til rette debitor. A klagede til Advokatnævnet over advokat X's behandling af sagen. Nævnet afgjorde sagen således: ”Det følger af Højesterets dom af 15/10 2003, at det ikke i sig selv er i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso. Advokat [X] har derfor ikke handlet i strid med god advokatskik ved at tage en bestridt fordring til inkasso. Efter inkassoloven er en advokat, der af en klient anmodes om at inkassere en fordring, forpligtet til at undersøge fordringens beståen. Kravene til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger bl.a. af kravets karakter og advokatens samarbejde med klienten. Nævnet lægger til grund, at det skyldes en fejl hos RKI Kreditinformation A/S, at advokat [X] ikke blev underrettet om indsigelsen. En indberetning til RKI Kreditinformation forudsætter, at der foreligger en ubestridt fordring, og en advokat, der ønsker at foretage en sådan indberetning, er derfor ifølge Advokatnævnets praksis forpligtet til at foretage nærmere undersøgelse af, om kravet er bestridt, f.eks. ved henvendelse til kreditor. Ved i brevet af 27/9 2004 at oplyse om, at han havde mulighed for at foranledige debitor registreret som dårlig betaler i RKI, må det have stået advokat ]X] klart, at debitor måtte opfatte oplysningen som en trussel om registrering, hvis han ikke betalte fordringen. På denne baggrund finder nævnet, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik ved i sin inkassoskrivelse at oplyse om, at han via sin autorisation som RKI-autoriseret advokat havde mulighed for at foranledige [A] registreret som dårlig betaler hos RKI Kreditinformation A/S i henhold til gældende betingelser. Det ændrer ikke herved, at advokat [X] i brevet af 11/10 2004 bl.a. anførte, ”at ovennævnte retsskridt vil kunne medføre Deres eventuelle registrering hos RKI …” Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til Statskassen på 5.000 kr. Nævnet har ved sanktionsfastsættelsen tillagt det betydning, at advokat [X] tidligere er blevet idømt bøde for tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse med trussel om indberetning til et kreditoplysningsbureau.”

XV. Uefterrettelighed
4. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 12. oktober 2005 
Advokat X havde bistået A i forbindelse med en erstatningssag, men A valgte inden sagens afslutning at skifte advokat. A fremsatte indsigelser overfor det salær, som advokat X efterfølgende krævede for sin bistand. Advokat X fastholdt sit salærkrav og oplyste, at han ikke ville udlevere sagens akter til A, før salæret var betalt. A indgav klage over salæret og over, at advokat X tilbageholdt sagsakterne. Kredsbestyrelsen afgjorde salærklagen, der ikke blev anket til nævnet. I adfærdsklagen udtalte nævnet følgende: For så vidt angår advokat [X's] tilbageholdelse af sagens bilag for at fremtvinge betaling af advokatens resterende tilgodehavende, er det ikke godtgjort, at bilagene var nødvendige her og nu for at forhindre, at [A] led et uforholdsmæssigt tab. Tilbageholdelsen var derfor berettiget.  Som følge heraf frifindes advokat [X] for den rejste klage.”