November

Print Print
01-11-2005

VII. Salærberegning
3. Inkasso

Kendelse af 28. november 2005
Klagen vedrørte advokat X's opkrævning af inkassosalær på 16.570 kr. ekskl. moms i forbindelse med en inkassosag. Den 10/8 2004 anmodede K Kredit A/S advokat X om at inkassere et beløb på 1.707.500 kr. hos A og B. Den 12/8 2004 meddelte advokat X til A, at K Kredit A/S' pantebrev i ejendommen var misligholdt som følge af manglende betaling af en forfalden terminsydelse. Advokat X meddelte A, at K Kredit A/S ville foretage udlæg i ejendommen, med mindre han indbetalte 1.728.312,50 kr. senest den 23/8 2004. Beløbet udgjorde skyldig terminsydelse på 1.707.000 kr., gebyr til K Kredit A/S på 500 kr., inkassoomkostninger på 20.712,50 kr. og gebyr for krævebrev på 100 kr. Samme dag sendte advokat X brev til B og rettede henvendelse til C og D, som havde kautioneret for lånet. Advokat X og hendes sekretær drøftede i perioden fra den 12/8 – 4/10 2004 sagen med A's bank i forbindelse med, at advokat X var stillet en indfrielse af lånet i udsigt. Den 4/10 2004 meddelte A til advokat X, at lånet ville blive indfriet i løbet af meget kort tid. Den 22/10 2004 meddelte A til advokat X, at lånet i K Kredit A/S stod over for indfrielse, og at han til fuld og endelig afgørelse havde overført 4.600 kr. til dækning af de omkostninger, som advokat X måtte have haft i forbindelse med udfærdigelse af hendes brev af 12/8 2004. Den 25/10 2004 meddelte advokat X til A, at hun fastholdt det sædvanlige takstmæssige salær, og at sagen ville blive fremmet ved fogedretten, hvis ikke hun modtog sine restomkostninger. Den 26/10 2004 anmodede A advokat X om at dokumentere sit salærkrav. Ved brev af 27/10 2004 sendte advokat X kopi af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, hvoraf det fremgår, at det inkassosalær, som hun havde opkrævet, var i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hun gjorde opmærksom på, at pantebrevet ikke kunne kvitteres til aflysning af tingbogen, før samtlige morarenter og omkostninger var betalt. A klagede over inkassosalærets størrelse, idet han bl.a. gjorde gældende, at salæret ikke står i forhold til det udførte arbejde. Advokat X påstod under klagesagen godkendelse af salæret og gjorde bl.a. gældende, at hun har beregnet sig det takstmæssige salær i forhold til kravets hovedstol, hvilket er rimeligt med henvisning til bekendtgørelse nr. 601 af 12/7 2002 henset til sagsgenstandens størrelse, sagens værdi og hendes og hendes medarbejderes arbejde i sagen. Hun oplyste, at hendes tidsforbrug havde været minimum 3 ½ time, og at hendes sekretær skønnes at have anvendt ca. 3 timer. Advokatnævnet behandlede klagen i plenum og afsagde følgende kendelse: ”I rentelovens § 9 a er bestemt, at kreditor over for skyldneren kan kræve betaling af rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen. I bekendtgørelse nr. 601 af 12/7 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling hedder det i § 3 bl.a.: ”Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav.” Ifølge § 3, stk. 2, kan dette salærkrav dog ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag. Fastsættelsen af størrelsen af et rimeligt salær for udenretlig inkasso skal således efter nævnets opfattelse ske på sædvanlig måde ud fra en samlet vurdering af sagens karakter, fordringens størrelse og det udførte arbejdes omfang og art. Advokat [X] forestod inddrivelse af en pantsikret fordring vedrørende en forfalden terminsydelse, hvor hovedstolen udgjorde ca. 1, 7 mill. kr. Hun har skønnet, at hun under sagen anvendte mindst 3½ advokattime og 3 sekretærtimer. Efter en samlet vurdering af fordringens karakter og størrelse, det udførte arbejdes karakter og omfang og det med sagen forbundne ansvar fastsætter nævnet advokat [X's] salær til 7.000 kr. ekskl. moms. Som følge heraf nedsætter nævnet advokat [X's] salær fra 16.570 kr. ekskl. moms 7.000 kr. ekskl. moms. Samtidig pålægger nævnet advokat [X] inden 4 uger at tilbagebetale det for meget oppebårne beløb med tillæg af sædvanlig procesrente fra beløbets oppebørsel, til tilbagebetaling sker.”

VIII. Salærafregning
3. A contoafregning
+
IV. Advokatens forhold til klienten
5. Udtræden

Kendelse af 10. november 2005  
Advokat X bistod A i forbindelse med en sag, hvori et pengeinstitut havde udtaget stævning mod A med påstand om betaling af ca. 250.000 kr. Inden domsforhandlingen opkrævede advokat X et a contosalær på 28.750 kr. inkl. moms. A ønskede ikke at betale salæret på dette tidspunkt, idet han gjorde gældende, at advokat X havde lovet, at han først ville kræve salær, når sagen var afsluttet. Advokat X fastholdt sit a contosalær og afviste, at han skulle have lovet at vente med at kræve salær. Da A fortsat ikke betalte salæret, udtrådte advokat X af sagen. A indgav klage over salærets størrelse og over, at advokat X havde krævet a contosalær, og at han var udtrådt af sagen. Advokatnævnet godkendte advokatens salær og for så vidt angår adfærdsklagen udtalte nævnet følgende: ”Det er sædvanligt at opkræve a conto salærer i andet end helt små sager, og da det ikke imod advokat [X's] oplysning kan lægges til grund, at han har stillet noget andet i udsigt, var det ikke i modstrid med god advokatskik, at advokat [X] afkrævede [A] et a conto salær ved afslutningen af sagens forberedelse. Under omstændighederne var det heller ikke i strid med god advokatskik, at advokat [X] udtrådte af sagen, da [A] ikke betalte advokatens a conto faktura. Advokat [X] frifindes derfor.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat

3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.3. Retssager/voldgift
3.3.3. Processkridt

Kendelse af 10. november 2005
I en retssag repræsenterede advokat A sagsøger og advokat X repræsenterede sagsøgte. Under sagsforberedelsen i byretten blev advokat A opmærksom på, at advokat X havde sendt dokumenter til retten uden at sende kopi til ham. Derfor anmodede advokat A advokat X om at fremsende kopi af disse dokumenter til ham og om fremover at sende ham kopi af samtlige breve til retten. Under forberedelsen, men inden domsforhandlingen af den ankesag, som senere blev rejst mellem samme parter, sendte advokat X til landsretten et brev med anmodning om, at det medsendte påstandsdokument indgik i sagen trods overskridelse af indleveringsfristen. Han anførte endvidere, at kopi af påstandsdokumentet var sendt til modparten. Kopi af fremsendelsesbrevet blev ikke fremsendt til advokat A. Retten bestemte, at fristoverskridelsen ikke blev tillagt udeblivelsesvirkning, hvilket blev noteret i en retsbogsudskrift, som blev sendt til parterne. Advokat A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X ikke sendte kopi til ham af brevet til retten. Han gjorde i den forbindelse gældende, at det ikke var uvæsentligt, at han blev orienteret om indholdet af brevet, da det ville have givet ham mulighed for at vurdere fristoverskridelsen og eventuelt overfor rette have gjort udeblivelsespåstand gældende. Advokatnævnet afgjorde klagen således: ”Det lægges til grund, at fremsendelsesbrevet af 25/10 2004 til Østre Landsret ikke kan anses for et helt neutralt fremsendelsesbrev, idet der var tale om fremsendelse med en undskyldning og henstilling til retten om ikke at tillægge fristoverskridelsen vægt. Advokat [X] findes ved ikke samtidig med fremsendelsesbrevet til retten at fremsende kopi af dette til advokat [A] at have tilsidesat god advokatskik. Det findes at være en skærpende omstændighed, at advokat [X] under forberedelsen af sagen i 1. instans af advokat [A] var blevet anmodet om at sende ham kopi af breve fremsendt til retten. Som følge af det anførte tildeler Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [X] en irettesættelse.”

3.3.5. Vidner

Kendelse af 4. juni 2004, stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 17. november 2005
Ved dommen stadfæstede landsretten nævnets kendelse, hvorved advokat X havde fået pålagt en bøde på 5.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Advokaten havde under en retssag mellem køber og sælger af en ejendom vedrørende mangler ved ejendommen rettet henvendelse til den ejendomsmægler, der havde medvirket ved salget, og som skulle afgive vidneforklaring. I sin skriftlige henvendelse til mægleren skrev advokat X bl.a., at der ville blive rejst erstatningskrav overfor mægleren, såfremt advokat X's klient blev dømt. Advokat X sendte ikke kopi af henvendelsen til modpartens advokat. Nævnet fandt i sin afgørelse, at advokat X ved sin henvendelse til mægleren var gået videre end berettiget varetagelse af klientens interesser tilsagde. I dommen udtalte landsretten følgende: ” Det lægges til grund, at [advokat X's] henvendelse til [mægleren] i brevet af 5. marts 2003, som blev sendt uden orientering af modparten, fandt sted på et tidspunkt, hvor han var blevet underrettet om, at modparten i byretssagen ønskede at føre [mægleren] som vidne under sagen. Landsretten finder, at brevet af 5. marts 2003, som skal vurderes i sin helhed, er egnet til hos modtageren, vidnet [mægleren], at fremkalde det indtryk, at en forklaring fra hende, som måtte være i strid med [sælgerens] udlægning af sagsforløbet, ville medføre et krav om erstatning mod [mæglerens] arbejdsgiver. Brevet var hermed egnet til at påvirke vidnets forklaring. Landsretten tiltræder herefter, at [advokat X ] under disse omstændigheder er gået videre end berettiget i varetagelsen af sin klients interesser, og at [advokat X] derved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Landsretten tiltræder endvidere, at [advokat X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, er pålagt en bøde til statskassen på 5.000 kr.”