Marts

Print Print
01-03-2005
IX. Retshjælp
2. Fri proces

Kendelse af 1. marts 2005  
Den 28. juni 2004 afsagde retten i T-by dom i en forældremyndighedssag, hvori advokat X var beskikket advokat for A. I den forbindelse tilkendte retten advokaten et salær på 11.000 kr. med tillæg af moms. Den 30. juni sendte advokaten en ankestævning til landsretten. Han opkrævede samtidig et beløb på 3.125 kr. inkl. moms hos A, idet han anførte følgende:  ”Vedr.: Forældremyndighed. Mit honorar for sagens behandling inden fri proces bevillingen, herunder møde på mit kontor, korrespondance, telefonsamtaler m.v.” Ved brev af 1. juli meddelte advokat B til advokat X, at A havde anmodet ham om at føre sagen i landsretten, og at A ikke kunne acceptere at skulle betale salær i sagen, da hun havde haft fri proces. Ved brev af 6. juli til advokat B anførte advokat X, at hans afregning dækkede ”den del af arbejdet – som har vedrørt samvær, møder om samvær, telefoniske drøftelser – dels om samvær, henvendelser efter (drengen) har været på samvær hos [A] m.v. forud for bevillingen.” Brevet var vedlagt en faktura på 4.187,50 kr. inkl. moms for bistand i forældremyndighedssagen efter dommens afsigelse, herunder for telefoniske drøftelser gennemgang af lægeligt materiale og indgivelse af ankestævning. I brev af 13. juli meddelte Civilretsdirektoratet A fri proces til ankesagens behandling. Den 30. juli modtog advokat X fra Vestre Landsret et beløb på 3.750 kr. for den bistand, der var ydet efter byretsdommen. Den 24. august udstedte advokat X en kreditnota på den del af sit honorar, som ikke blev dækket af landsretten. Advokat B klagede til Advokatnævnet over advokat X's opkrævning af salær. Nævnet afgjorde sagen således: ” For Advokatnævnet drejer klagen over advokat [X]'s salærberegning sig kun om hans faktura af 30/6 2004 for arbejde forud for fri proces-bevillingen, idet uenigheden om den senere faktura for arbejde efter byretssagens afslutning er bortfaldet efter Vestre Landsrets tildeling af salær til advokat [X] og dennes kreditering af [A] for differencen. Spørgsmålet om krediteringens form er ikke indbragt. Hvis en advokat yder eller har ydet bistand, der efter advokatens opfattelse ikke dækkes af en fri proces-bevilling, påhviler det advokaten at føre nøje regnskab med sådant arbejde og at orientere klienten om, at det ikke dækkes af (den forventede) bevilling. Dette har advokat [X] efter det oplyste ikke gjort. [A] bestrider desuden, at der overhovedet er ydet den rådgivning om samvær, som advokat [X] henviser til - og først har faktureret et halvt år efter, at rådgivningen skal være ydet, og efter at [A] havde henvendt sig til en ny advokat. Under disse omstændigheder kan Advokatnævnet ikke lægge til grund, at advokat [X] har ydet en rådgivning, som han har været berettiget til at fakturere særskilt for, jf. rpl. § 336 c, stk. 5. Advokat [X] har endvidere ikke været berettiget til at rette direkte henvendelse til [A], efter at denne havde skiftet advokat, og uden den nye advokats samtykke, og det gør ingen forskel, at henvendelsen er foretaget af en sekretær på advokat [X]'s kontor. Advokat [X] har på begge disse punkter tilsidesat god advokatskik, hvorfor han i medfør af rpl. § 147 c, stk. 1, pålægges en bøde på 5.000 kr. til Statskassen.”

IX. Retshjælp
3. Retshjælpsforsikring

Kendelse af 8. marts 2005  
Advokat X repræsenterede i 2001 K i en retssag om gyldigheden af en opsigelse af en forpagtningskontrakt, herunder længden af opsigelsesvarslet og betalingen af forpagtning for sidste halvår af 2001. Modparten påstod K dømt til at betale 13.456,87 kr. Advokat X ansøgte A Forsikring A/S om retshjælpsdækning, og ved brev af 15. november 2001 gav selskabet  dækningstilsagn med henvisning til de vedlagde vilkår for retshjælpsdækning. I brevet meddelte selskabet, at salæret blev beregnet i overensstemmelse med de retningslinier for sagsomkostninger i borgerlige sager, der følges af domstolene og henviste ved en fejl til pkt. 11, stk. 5 i vilkårene om retshjælpsdækning, hvor der rettelig skulle have været henvist til § 9. Af § 9 fremgår det, at det er en betingelse for retshjælpsdækning, at advokaten afstår fra at gøre salærkrav gældende hos sikrede. Ved dom afsagt den 19. januar 2004 blev K dømt til at betale modparten 7.546,47 kr. Retten ophævede sagens omkostninger. Ved brev af 27. januar 2004 afregnede advokat X sagen over for forsikringsselskabet og krævende salær på 33.000 kr. ekskl. moms. Ved brev af 2. februar 2004 meddelte selskabet, at selskabet ikke kunne godkende advokat X's salær, idet salæret i overensstemmelse med de retningslinier for sagsomkostninger i borgerlige sager som følges af domstolene udgjorde 6.300 kr. Selskabet ville alene være indforstået med at forhøje salæret til 8.000 kr. ekskl. moms. Efter yderligere brevveksling meddelte selskabet ved brev af 16. marts 2004, at selskabet var villig til at forhøje salæret til 12.600 kr. med tillæg af, hvilket var en forhøjelse på 100 %. Ved brev af 22. marts 2004 fremsendte advokat X faktura på det tilbudte beløb. Ved brev af 6. april 2004 opkrævede advokat X hos K betaling af yderligere honorar på 10.781,25 kr. inkl. moms for sagens behandling inden retssagens begyndelse. Ved brev af 29. april 2004 meddelte forsikringsselskabet på vegne K, at advokat X ikke var berettiget til at opkræve honorar direkte hos K. Forsikringsselskabet klagede herefter til Advokatnævnet og gjorde gældende, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at opkræve salær hos klienten, idet en advokat ikke må opkræve salær hos klienten for sit arbejde med retshjælpssagen ud over selvrisiko i en sag, hvor der er givet tilsagn om retshjælpsdækning. Nævnet afgjorde sagen således: ”Når der er opnået retshjælpsdækning, er advokaten bundet af policens vilkår for fastsættelse af salær, og det strider derfor mod god advokatskik at opkræve salær hos klienten ud over selvrisikoen for arbejde vedrørende samme sag, herunder arbejde inden tilsagnet om retshjælpsdækning og inden sagsanlæg. Advokat [X] har på den baggrund tilsidesat god advokatskik, og som følge af det anførte pålægger [ham] i medfør af rpl. § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 5.000 kr.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
3.2. Inkassosager

Kendelse af 15. marts 2005
Ved faktura af 17/11 2003 til A opkrævede et el-installationsfirma K et beløb på 6.006,65 kr. for udført arbejde. Da beløbet ikke blev betalt, overgav K sagen til advokat X med anmodning om at inkassere beløbet. Ved brev af 26/2 2004 til A anførte advokat X bl.a. følgende: ”Min klient [K] har anmodet mig om hos Dem at inkassere skyldigt tilgodehavende på kr. 6.006,65 kr., der vedrører fakturanummer 1737 af 17/11 2003.

Gælden er på                                                       6.006,65

samt takstmæssige omkostninger                 1.125,00

i alt                                                                         7.113,65

hvilket beløb jeg anmoder Dem om at indbetale hertil inden 10 dage fra dato. ….” Ved brev af 29/2 2004 skrev A i sin egenskab af næstformand i andelsboligforeningen B til advokat X, at sagen henhørte under andelsboligforeningen, der ifølge lov om renter ved forsinket betaling først skulle have haft tilsendt rykkere, før inkasso blev påbegyndt. A oplyste, at man aldrig havde modtaget en rykker fra K. Andelsboligforeningen v/ A klagede til Advokatnævnet over, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at have sendt inkassoskrivelsen til A i stedet for til andelsboligforeningen, ved i strid med renteloven at have fremsendt inkassoskrivelsen uden forudgående påkravsskrivelse med en 10 dages betalingsfrist, og ved at have pålagt inkassoomkostninger uden fremsendelse af forudgående rykkerskrivelse eller uden at have sikret sig, at kreditor havde fremsendt en rykkerskrivelse til debitor. Advokat X Advokat X påstod bl.a. frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at han fra sin klient blev anmodet om at fremme inkassationen mest muligt, hvorfor han tog fordringen til inkasso med det samme på sædvanlig vis med henvisning til rentelovens § 9 a, stk. 1, og at rentelovens § 9 b ikke skal forstås således, at en advokat, som har fået en fordring til inkasso, er pligtig først at sende en eller flere rykkerskrivelser til skyldneren á 100 kr. pr. stk. Advokat X erkendte dog, at inkassoomkostninger på 1.125 kr. er for høje og rettelig skal være 900 kr., idet kreditor er momsregistreret. Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokat X har tilsidesat god advokatskik ved til A at have fremsendt inkassoskrivelse med omkostninger uden at have sikret sig, at der var fremsendt påkravsskrivelse med 10 dages betalingsfrist. Derudover har advokat X tilsidesat god advokatskik ved, som erkendt af ham, at have opkrævet for højt inkassogebyr.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.