Februar

Print Print
01-03-2005
XIV. Retsplejelovens § 126, stk. 4 – når advokaten ikke optræder som advokat

Kendelse af 7. februar 2005
I marts måned 2004 sendte Danmarks Radio tre gange en udsendelse med titlen ”Den forsvundne advokat – og hendes fuldmægtig”. Udsendelsen omhandlede advokat X's advokatvirksomhed, og det blev i den forbindelse oplyst, at hun gennem en årrække havde opholdt sig i udlandet, mens hendes far havde fungeret som advokatfuldmægtig på hendes danske advokatkontor. I udsendelsen indgik et interview med Advokatrådets formand, der i udsendelsen blev præsenteret som ”formand for Advokatrådet”. På spørgsmålet om, hvad meningen og værdien af bestallingssystemet i Danmark egentlig var, udtalte rådsformanden bl.a., at meningen med en autorisation som advokat var, at nogen holdt øje med, "at man opførte sig ordentligt …", og at Advokatrådet holdt øje med advokat X og hendes fuldmægtig, samt at de oplysninger, som blev givet i udsendelsen om X's ophold i udlandet, ikke var hende bekendt. Senere under interviewet udtalte rådsformanden på oplysningerne om, at advokat X har boet i USA siden 1988-1989, at hun ville forelægge disse oplysninger for Advokatrådet, og at det var hendes egen opfattelse, at man skulle høre Advokatnævnet, om det er i orden, og på spørgsmålet om, hvor lang tid behandlingen i nævnet ville tage, udtalte rådsformanden, at det ville tage ½ - 1 år, og at det kunne være, at advokat X ville miste sin bestalling. Advokat X klagede til Advokatnævnet og gjorde gældende, at rådsformanden handlede i strid med god advokatskik ved sin medvirken i Tv-udsendelsen, idet hun, der er advokat,  hverken som Advokatrådets formand eller som advokat burde have udtalt sig som sket, da det må ligge klart udenfor Advokatrådets formands kompetence at fremkomme med sådanne konkrete udtalelser om et medlem af Advokatsamfundet. Hun anførte, at det må ligge klart indenfor Advokatnævnets kompetence at behandle klagen over de udtalelser, som Advokatrådets formand er fremkommet med. Rådsformanden påstod under sagen afvisning på grund af klagens beskaffenhed, idet det falder uden for Advokatnævnets kompetence at påkende Advokatrådets adfærd, og det samme gælder hendes adfærd i sin egenskab af formand for Advokatrådet, subsidiært at klagen burde afvises, da spørgsmål om grænserne for den ytringsfrihed, som hun har som formand for Advokatrådet, bør afgøres af domstolene. Nævnet afgjorde sagen således: ”Bestemmelsen i retsplejelovens § 126, stk. 1, omfatter advokaters adfærd i forbindelse med udøvelse af advokatvirksomhed. Vi finder ikke, at [rådsformanden] ved sin deltagelse i Tv-udsendelsen udøvede advokatvirksomhed, idet hun deltog som repræsentant for Advokatrådet i forbindelse med den opgave, som rådet efter retsplejelovens regler har med at føre tilsyn med advokater. Hendes adfærd falder derfor uden for retsplejelovens § 126, stk. 1. Med hensyn til om [rådsformandens] adfærd falder inden for retsplejelovens § 126, stk. 4 udtalte 12 medlemmer følgende: Vi finder heller ikke, at [rådsformandens] deltagelse som repræsentant for Advokatrådet i Tv-udsendelsen i denne sammenhæng kan siges at have udvist en adfærd i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, som falder ind under retsplejelovens § 126, stk. 4. 2 medlemmer udtalte følgende: Vi finder, at [rådsformanden] ved sin deltagelse som formand og repræsentant for Advokatrådet udviste en adfærd med et sådant erhvervspolitisk præg, at forholdet falder inden for retsplejelovens § 126, stk. 4. Som følge af udfaldet af stemmeafgivningen afviser nævnet klagen, idet den ikke kan bedømmes af Advokatnævnet, da [rådsformandens] adfærd falder uden for såvel retsplejelovens § 126, stk. 1, som stk. 4.”