December

Print Print
01-12-2005

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.1. Ytringer

Kendelse af 5. december 2005
Advokat X repræsenterede i 2004 K og L i en sag om forældremyndigheden over to børn, efter at børnenes moder M var død. Den 18/11 2004 deltog advokat X sammen med K og L i et møde i Statsamtet, hvor de bl.a. blev orienteret om, at børnenes biologiske fader, A, tillige søgte om forældremyndigheden. Der blev skrevet et notat med referat fra mødet. I referatet stod bl.a. følgende: ”Advokat [X] uddybede baggrunden for ansøgningen om forældremyndigheden over [børnene]. Han oplyste indledningsvist, at han selv havde et indgående kendskab til afdøde [M] og dennes forhold til [A], herunder også [A's] forhold til børnene. Dette skyldtes, at [M] tidligere har beboet en lejlighed i den ejendom, hvorfra advokat [X] driver advokatvirksomhed. Således som ejendommen er indrettet så han [M] og børnene dagligt, og [M] har ofte talt med advokat [X] omkring problemer i forbindelse med faderens manglende engagement i forhold til børnene. Advokat [X] er således bekendt med, at faderen ofte ikke overholdt sine aftaler i forbindelse til børnene, han har ofte set [barnet] vente forgæves på sin far, og det er hans oplevelse, at børnene ofte blev svigtet af faderen. Det er således advokatens klare indtryk, at faderen ikke har taget sin forældrerolle alvorligt, han har ikke involveret sig i børnene og ikke taget ansvar for dem. Faderen beskrives som egoistisk, grænsende til det psykopatiske. Advokat [X] oplyste, at han er bekendt med, at faderen meget ofte opholder sig på cafeer rundt omkring i byen, og at han har skiftende kvindebekendtskaber. Efter advokatens opfattelse udnyttede faderen [M's] godtro til ham, han kom og gik når det passede ham, kom forbi for at få et måltid mad og kørte så igen.” Det fremgår endvidere bl.a. af referatet, at advokat X i samme møde på sine klienters vegne anmodede om, at der blev iværksat børnesagkyndig undersøgelse til vurdering af A's forældreevne, inden der blev truffet afgørelse. A klagede til Advokatnævnet over advokat X's udtalelser om ham til Statsamtet. Han gjorde under klagesagen gældende, at advokat X's udtalelser var dybt krænkende, uanstændige og fuldstændig usaglige. Nævnet afgjorde sagen således: ”Ved under møde i Statsamtet i Århus at udtale ”Faderen beskrives som egoistisk, grænsende til det psykopatiske” findes udtryksformen kun at kunne opfattes nedsættende og unødigt krænkende. Advokat [X] findes herved at have gået videre end berettiget varetagelse af klienternes interesse tilsiger. For den skete overtrædelse af god advokatskik vil advokat [X] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, være at tildele en advarsel.”

3.2. Inkasso
3.2.5. Bestridte fordringer

Kendelse af 6. december 2005 
Den 10/3 2005 sendte inkassobureauet T A/S en inkassoopkrævning til A. T A/S var af kreditor K ApS blevet bedt om at inkassere fordringen. Fordringen vedrørte en kontrakt indgået med S i forbindelse med en undervisningsaftale på i alt 12 måneder, gældende fra den 24/1 2001 – 30/1 2002. Inkassoopkrævningen fra T A/S var underskrevet ”Gruppe 3”. T A/S havde kontoradresse på L-gade nummer 23, 1. sal i M-by. Den 12/3 2005 kom A med indsigelser mod fordringen over for T A/S. Han oplyste bl.a., at han to gange, henholdsvis den 2/11 2001 og den 20/3 2002, havde rettet henvendelse til kreditor. Han oplyste endvidere, at han ikke siden havde hørt fra kreditor, hvorfor han gennem de sidste tre år havde anset sagen for afsluttet. Den 21/3 2005 sendte T A/S kopi af dokumentation for kravet til A. Den 22/3 2005 meddelte A, at han fortsat ikke kunne anerkende kravet, da K ApS havde udvist passivitet. Den 4/4 2005 meddelte Advokatfirmaet X til A, at T A/S havde overdraget sagen til ham med henblik på retlig inkasso. Brevet fra Advokatfirmaet X var underskrevet af ”Gruppe 3”. Advokatfirmaet X havde kontoradresse på L-gade nummer 23, 1. sal i M-by. Den 12/4 2005 meddelte A til Advokatfirmaet, at han ved brev af 12/3 2005 og ved e-mail af 22/3 2005 var fremkommet med indsigelser mod fordringen over for T A/S, som ikke havde forholdt sig til hans henvendelser. Han meddelte Advokatfirmaet X, at sagen derfor ikke kunne overgå til retlig inkasso, og anmodede advokatfirmaet om at sende en bekræftelse på, at inkassosagen var annulleret. Den 15/4 2005 meddelte Advokatfirmaet X helt kortfattet, at hans klient fastholdt kravet, hvorfor indsigelsen blev afvist. Den 28/4 2005 beklagede underdirektøren hos T A/S over for advokat X, at sagen var blev videreekspederet til Advokatfirmaet X uden oplysning om A's indvendinger mod kravet. Han oplyste, at dette skyldtes, at en medarbejder ved behandlingen af sagen ved en fejltagelse havde anført forkert aktionskode i EDB-systemet. Endelig oplyste han over for advokat X, at kravet indtil videre var trukket tilbage for nærmere undersøgelse og drøftelse med fordringshaveren. Samme dag meddelte underdirektøren til A, at han havde tilbagekaldt sagen fra advokaten og indtil videre havde sat sagen i bero på nærmere undersøgelse af A's indsigelser. Han beklagede endvidere, at sagen var blevet sendt til advokat. Efter at A havde klaget til Advokatnævnet over advokat X, meddelte advokat X til  advokatmyndighederne, at kravet mod A var blevet bragt ud af verden efter drøftelse med inkassobureauet og den pågældende kreditor, og at dette var blevet meddelt A. A fastholdt klagen, og Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”[A] havde over for [inkassobureauet T] A/S og senere over for advokat [X] fremsat indsigelser mod kravet, som ikke var åbenbart grundløse. Det fremgår, at sagen hos advokat [X] er behandlet og underskrevet på advokatens vegne af ”Gruppe 3”, som også stod som underskriver af brevene i sagen fra [inkassobureauet T] A/S. Advokaten og inkassobureauet har desuden samme adresse, og sagen har samme journalnummer hos begge. På den baggrund havde advokat [X] samme ansvar for at kende og forholde sig til [A]'s indsigelser stilet til [T] A/S, som hvis de var stilet til ham selv. Da advokat [X] i brev til [A] af 4/4 2005 tog sagen til inkasso uden overhovedet at forholde sig til [A]'s indsigelser, og da han i brev af 15/4 2005 afviste indsigelserne uden at forholde sig til dem, men alene under henvisning til at klienten fastholdt kravet, har advokat [X] handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

VIII. Salærafregning
7. Tilbageholdsret

+

XV. Uefterrettelighed
4. Udlevering af sagsakter

Kendelse af 7. december 2005 
I forbindelse med en salærklage klagede A også over, at advokat X havde tilbageholdt hendes sagsakter til sikkerhed for sit salær. Nævnet godkendte advokatens salær og udtalte følgende vedrørende klagen over manglende udlevering af sagsakterne: Advokatnævnet finder, at en advokat er berettiget til, til sikkerhed for sit salær, at tilbageholde sagsmateriale i det omfang dette kan ske, uden at advokatens klient herved risikerer at lide retstab. Under hensyntagen til de tilbageholdte dokumenters karakter, finder Advokatnævnet, at advokat [X] har været berettiget til at tilbageholde disse på det foreliggende grundlag, hvorfor Advokatnævnet ikke finder, at advokat [X] har handlet i strid med god advokatskik. Som følge af det anførte frifinder nævnet advokat [X] for den rejste klage.”