August

Print Print
01-08-2005
IX. Retshjælp
3. Retshjælpsforsikring

Kendelse af 30. august 2005
Advokat X havde for sin klient opnået retshjælpsdækning til gennemførelse af en retssag. A fik ikke medhold ved byretten og ønskede at anke dommen. Advokat X søgte retshjælpsdækning til gennemførelse af ankesagen, men forsikringsselskabet meddelte afslag på denne ansøgning. Advokat X orienterede ikke A om forsikringsselskabets afslag, men fortsatte ankesagen. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Herefter afregnede advokat X sin bistand for gennemførelse af ankesagen overfor A med 12.500 kr. inkl. moms. A klagede over salæret og over advokat X's adfærd, idet A gjorde gældende, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at orientere om forsikringsselskabets afslag på dækning. Kredsbestyrelsen afgjorde salærklagen og bestemte, at advokat X's salær for gennemførelse af ankesagen skulle bortfalde, da hun ikke havde orienteret om forsikringsselskabets afslag. Kendelsen blev ikke anket til Advokatnævnet, der udtalte følgende vedrørende adfærdsklagen: ”Efter [A's] forklaring, der ikke er afsvækket ved dokumentation fra advokat [X], lægger Advokatnævnet til grund, at advokaten ikke havde orienteret [A] hverken om, at [A's] forsikringsselskab havde afslået at meddele forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til ankebehandlingen, eller om betydningen af afslaget. Da det påhviler en advokat at afklare, om klienten ønsker at fortsætte sagen efter afslag på retshjælpsdækning, har advokat [X] handlet i strid med god advokatskik.” Nævnet pålagde advokaten en bøde på 5.000 kr.

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
 3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
 3.2. Inkassosager
 3.2.6. Omkostninger (gebyr - renter - salær)

Kendelse af 30. august 2005
Advokat X krævede over for sin klient A et salær på 30.000 kr. ekskl. moms for bistand i en sag mellem A og en kommune om maksimumhøjden på en garage. A klagede til Advokatnævnet over salærets størrelse, og kredsbestyrelsen bestemte, at salæret skulle nedsættes til 4.000 kr. ekskl. moms, da der ikke var dokumenteret arbejde, der kunne berettige til et højere salær. Kredsbestyrelsens afgørelse blev ikke anket til Advokatnævnet, der ved behandlingen af klagen over advokatens adfærd udtalte følgende: ”Selv om advokat [X] først fremsatte sit krav på honorar i brev af 12/8 2004, truede han i samme brev med inkasso, hvis [A] ikke betalte inden 10 dage. Endvidere oplyste advokaten i brevet en rentesats på 1,5 % pr. påbegyndt måned, hvilket han ikke kunne være i tvivl om, var i strid med renteloven. Advokat [X] har på begge punkter handlet i strid med god advokatskik, hvorfor han i medfør af rpl. § 147 c, stk. 1, pålægges en bøde på 5.000 kr. til Statskassen.”

XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
 3. Grænser for varetagelse af egen klients interesser
 3.7. Retssager
 3.7.5. Fremlæggelse af forligsforslag

Kendelse af 29. august 2005
Advokat A repræsenterer en kvinde under en ægteskabssag, og advokat X repræsenterer manden, der i 2003 udtog stævning med påstand om, at hans tidligere ægtefælle skulle betale ham 334.430 kr. I forbindelse med indgivelse af processkrift af 23/2 2004 vedlagde advokat X som bilag 18 sit brev af 5/12 2000 til advokat A. En passus i brevet lyder således: ”Imidlertid er min klient – ikke mindst af hensyn til børnene – interesseret i at finde en forligsmæssig løsning. De har foreslået, at hustruen betaler kr. 300.000, og jeg har skal forligsmæssigt foreslå, at manden derudover får halvdelen af møblernes værdi kr. 50.000 i alt kr. 350.000. Jeg forudsætter, at parterne i mindelighed kan dele service, bestik, køkkenudstyr og lignende. Hvis De kan acceptere mit forslag, er min klient indstillet på at medvirke til en separation på de af Dem angivne vilkår. …” I brev af 2/3 2004 til retten anmodede advokat A retten om at se bort fra brevet, som hun mente indeholdt oplysninger om tidligere forligsforslag. Under sagsforløbet blev afholdt et § 355-møde den 14/1 2004 og en deldomsforhandling den 3/3 2004. Sekretariatet indhentede i forbindelse med klagesagens behandling en udtalelse fra dommeren under det pågældende § 355 møde. Hun udtalte, at hun husker, at advokat X nævnte et forligsbeløb, der tidligere var fremsat, hvilket straks fik advokat A til at protestere meget kraftigt. Dommeren anførte endvidere følgende: ”Under denne domsforhandling spurgte jeg ikke parterne om tidligere forligsforhandlinger. Jeg mener, at advokat [X] på dette møde nævnte noget om et forligstilbud fremsat af advokat [A], men jeg kan ikke huske, om han nævnte beløbets størrelse. Det er korrekt, at advokat [A] protesterede mod fremlæggelse af bilag 18 i sagen, hvorefter jeg tilkendegav, at jeg ikke ville tillægge bilaget betydning.” Advokat A klagede til Advokatnævnet over advokat X's omtale af forligsforslag og forligsbeløb over for dommerne, og over, at advokat X fremlagde bilag 18 til sit processkrift af 23/2 2004, hvori han nævner et af hende tidligere fremsat forligstilbud på 300.000 kr. Advokat A gjorde gældende, at det var en skærpende omstændighed, at advokat X ved Advokatnævnets kendelse af 27/6 2004 blev idømt en bøde på 5.000 kr. for i samme sagskompleks at have fremlagt et forligsforslag for retten uden samtykke fra advokat A. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at den dommeren på et tidspunkt spurgte, om der havde været forligsforhandlinger, hvilket han bekræftede, hvorpå advokat A havde oplyst, at hun nu ville indgive en ny klage, at et § 355-møde er en uformel drøftelse mellem parterne og deres advokater, og at han i brevet af 5/12 2000 til advokat A afslog hendes tilbud og samtidig fremsatte et nyt tilbud, jf. aftalelovens § 6, stk. 1, hvorfor brevet indeholder hans eget forligsforslag, som han gerne må fremlægge. I brevet har han bl.a. skrevet: ”Hvis De kan acceptere mit forslag, er min klient indstillet på at medvirke til en separation på de af Dem angivne vilkår.” Det fremgår netop af processkriftet, hvori han har anvendt udtrykket: ”Det af mig i min skrivelse af 5/12 2000 fremsatte forligsforslag, bilag 18”. Han har således aldrig fremlagt advokat A's forligsforslag. Nævnet afgjorde sagen således: ”Nævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved uden samtykke fra advokat [A] at referere et forligsforslag for retten, som advokat [A] på sin klients vegne havde fremsat uden præjudice for den ægteskabssag, som verserede mellem parterne i 2000, og som blev afgjort ved dom af 15/12 2000. Efter nævnets vurdering medfører den omstændighed, at advokat [X] refererede advokat [A's] forligsforslag i sin egen skrivelse og fremsatte nyt forligsforslag i samme skrivelse ikke, at skrivelsen kan anses for alene at være fremlæggelse af eget forligsforslag. Under hensyn til, at Advokatnævnets kendelse af 27/6 2004 var indbragt af advokat [X] for domstolene i medfør af retsplejelovens § 147 d, har nævnet ikke tillagt afgørelsen betydning for fastsættelsen af sanktionen. Som følge af det anførte pålægger nævnet advokat [X] en bøde 5.000 kr.”